torsdag, marts 30, 2006

Okay er ikke godt nok. Okay er frem for alt ikke okay

Man kan gå ind på den præmis, at verden måske er én stor omgang small talk...:

A:
"Og så stod jeg nede i supermarkedet i en møglang kø, og jeg sku' altså bare nå den bus, ikke? Nej, hvor jeg stressede! Tror du så ikke, de lukkede kassen midt i de hele og sagde, vi måtte stille os op ved en kasse nede i den anden ende, og så kom jeg bagerst i køen igen?!?"
B: "Nå, det var da ikke så godt, hva'?"
A: "Nej, for fanden! Så nåede jeg jo ikke den møgbus, og så sku' jeg gå med alle mine varer i pisse-øsende regnvejr."
B: "Nej, dét er da osse noget værre noget."

Cut

...eller man kan faktisk forsøge sig med at prøve at sige noget dybere og/eller mere oprigtigt...:
A: "Og så står jeg jo sådan set og skal træffe mit livs beslutning. Det er jo fandeme vigtigt, om jeg gør det ene eller det andet, ikke? Men tror du, der er nogen, der kan give mig noget ordentlig information om mine muligheder og rettigheder? Ham, jeg skal snakke med, er selvfølgelig på ferie, og ingen andre er sat ordentligt ind i det. Jeg er simpelthen så nervøs og bange over det. Og så... [grådkvalt] har min mor midt i det hele fået konstateret kræft, så nu er jeg virkelig ved at gå ned med flaget...".
B: "Nå, det var da ikke så godt, hva'?"
A: "Nej, for fanden! Nu ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal få min tilværelse til at hænge sammen!"
B: "Nej, det er da osse noget værre noget."

Eksemplerne er opdigtede, men stærkt inspirerede af virkeligheden - red.

----

Jeg er træt af small talk! Jeg er træt af, at alting - åbenbart - kan gøres til small talk. Træt af gliden af. Jeg har så meget fået nok af af det evigt gyldige - det ligegyldige! Folks metro-teflon-storby-fjæs og stemmer, der lyver, så det driver om deres sindsstemning. Hvorfor? Mig behøver de ikke lyve over for! Hvorfor må intet betyde noget? Hvorfor er man til grin, hvis man kommer til at udvise, man savner nogen, som man måske ikke engang har en nærmere relation til? Hvorfor er man lidt "latterlig", hvis man bliver vred over "småting" og gør en "sag" ud af dem??
Overbærende stemme: "Jamen, Lomme! Vi kan jo ikke gå rundt og føle noget hele tiden. Det ville være alt for besværligt. Kan du ikke se det?"
Jeg: "Ja, okay. Det ville osse være enormt besværligt, hvis vi hele tiden sku' trække vejret for at holde os i live..."
Selvfølgelig bruger man small talk til at komme ind på hinanden over et stykke tid. Jeg drømmer ikke om indgangsreplikker à la:
"Hej, jeg hedder Jørgen, jeg lider af dødsangst, føler mig tit sat i bås af andre mennesker som ham den hidsige, men er i øvrigt supergod til at fornemme folks stemninger."
Slet ikke. Derfor formuleringen i min indledning: "Jeg er træt af, at alt kan gøres til small talk."

Jeg er fuldstændigt afsindigt hamrende færdig med "det er mest passende altid at køre i det samme humør-mode ellers bliver jeg betragtet som "ustabil" og dét, der er værre - uha, uha". Jeg er blevet helt og aldeles modstander af "det er fjollet, naivt og barnligt at være overstrømmende positiv og glad" og især af "det er mistænkeligt at være begejstret - har dine forældre ikke lært dig at passe på dig selv ved at være forbeholden over for nye mennesker, steder og projekter?"

Hvad er det for en absurd verden at leve i??

Hvorfor er jeg en weirdo, når jeg fortæller den her fyr, at hans overfladiskhed og evige teflon-agtige gliden af på emner, der kunne blive bare det mindste personlige, driver mig til vanvid? Hvorfor skal jeg lade, som om det ikke er noget problem for mig? - Når jeg nu meget hellere ville tale med ham. Han virker rigtig sød og rar, men strengt taget ved jeg intet om det. For vi har aldrig talt...
"Nu er du jo besværlig og en lille smule barnlig, Lomme!" siger udtrykket i folks øjne, når jeg igen vil konfrontere, som det i typisk nutidig krigs- og konfliktinspireret sprogbrug er kommet til at hedde.
Konfrontere... Det hedder det vist nok, hver gang man hopper ud af small talken, smider masken og er oprigtig. Og det gælder, uanset om man taler om rare eller ubehagelige ting.
"Jamen, hvad med sådan noget som høflighed? Vi kan da ikke bare gå og lukke hvad som helst ud i hovedet på vores medmennesker, Lomme!"
Er I syge i potten??! Jeg har års øvelse i at lade raseriet fise af og så konfrontere *vrænger* folk på den konstruktive måde. Og jeg kan efterhånden osse godt finde ud af at tænke mig om, inden jeg formulerer, hvad jeg er blevet såret over. Så kom ikke og fortæl mig om høflighed! Kom ikke og fortæl mig om indføling og empati. Og slet ikke som en undskyldning for at være sådan nogle fakers!
Jeg gør mit bedste (og det er, får jeg at vide, ret godt). Jeg ved osse, at det selvfølgelig mislykkes somme tider. Men hellere forsøge end at leve på en forpulet løgn. Hellere risikere noget!

Jeg er anonym her, så jeg vil tillade mig at anerkende mine egne evner på det område: Jeg véd, hvor mange mennesker, der i tidens løb har sagt ting som fx:

"Hvor er det godt, at du kan sige alle de ubehagelige ting, Lomme! Hvor var det godt, du tog hul på det her!"
"Jeg har aldrig snakket med nogen om de her ting før. Jeg har følt mig så alene med det. Jeg har troet, jeg var en fiasko."

Jeg gider ikke tale om vejret og bussen, der igen var forsinket. Der er altid noget, der er vigtigt. Så stå dog ved det! Jeg holder så meget af jer, der tør og vil...

onsdag, marts 29, 2006

Giffen, gaffen, guffen mændene ned i skuffen. Eller: Lommeastrologisk grundkursus part I

Præcis ligesom der findes lommepsykologi og -filosofi, må der bestemt findes lommeastrologi. Og hvis ikke der gør, hvem er da mere oplagt til at opfinde den end... Lommen? Ganske vist kunne man hævde, at astrologi i forvejen er ret... hm... lommeagtigt, men lad nu dét være, hvad dét er...

----
Goddag og velkommen til den Lomme-astrologiske kommode! Her lægger vi mænd i skuffen (så kan de ligge dérnede og hygge sig, alene ja - æv, bæv, tsk!) ved at type-bestemme dem ned til den ubetydeligste detalje på baggrund af nyeste empiri på området. Prøver du desperat at forklare dig selv, hvorfor ham den farlige, der er ved at gøre dig blød i knæene og våd øh... mellem ørerne..., altzå bare er en fuuuuldztændigt forkert mand til netop dig, så er de gode argumenter nærmere, end du tror. Det eneste, du skal kende, er bare den (helt sikkert snart) stakkels mands stjernetegn (og ikke engang dét er faktisk nødvendigt). Under alle omstændigheder passer én af følgende beskrivelser nemlig nok på ham. Og så er dén ged barberet! Du er nu sluppet af med en af de dér livsfarlige infektioner, som går under samlebetegnelsen forelskelse. På forhånd tillykke!

Mand nr. ét på podiet er ingen ringere (hvordan sku' dette egentlig osse være muligt?) end væddermanden! Fuld af energi drøner han ind i dit liv. Endelig en mand, der ikke gør sig kostbar. Han går lige til biddet, og vil han i kanen med dig, er du ikke i tvivl. Han kan kunsten at være galant, superflabet og nonchalant samtidig. Han ved, hvad damerne (ikke) vil høre og er sandsynligvis den eneste mand, der mestrer at finde et godt svar på det ellers blandt mænd så frygtede "ser min røv stor ud i de her bukser?"-spørgsmål. Hvad mere vil vi kvinder dog have? Nej, vel? Den skeptiske kvinde kunne muligvis sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt han overhovedet vil andet end at have sex med hende, men hvem tænker, når musikken spiller eller..?
Kostbarhed er heller ikke noget, der kendetegner denne mand, når hans øjne - relativt hurtigt - falder på en ny charmerende kvinde, som han bare må forføre med sin begejstring, spontanitet og evige appetit på at opleve og nå og gøre alt i tilværelsen. Han er ikke så taktfuld, at det gør noget, og hvis han kan nå at opleve dig lidt jaloux, ude af dig selv og oprevet, inden du eventuelt selv nosser dig sammen til at skride fra ham, så er det heller ikke ad vejen set med hans øjne. Der er jo dømt ego-boost for en kort bemærkning. Selv om vædderen ikke på dén måde er en stolt mand (tilværelsen ville selvsagt blive for plagsom for ham, hvis han havde en stolthed...), så er der jo ingen grund til at sætte sit ego under en skæppe.
Hvis du derimod bliver til den bitre ende, og det er ham, der kyler dig ud, så forvent ingen bløde ord, undskyldninger eller lignende. Forvent snarere tavshed. Past is past. Væddermanden er allerede videre i livets karrusel, og det forventer han osse, at du er. Han har jo allerede glemt dig, du ved... Desuden kan han simpelthen ikke indrømme, at han begår fejl og at han dermed måske selv har været med til at få forholdet til at forlise. Jo, det vil sige: Selvfølgelig kan han det - væddermanden kan alt. Han har bare i sagens natur ikke brug for at erkende en bommert, for den slags sker jo ikke for ham... Vel? Men han tilgiver dig gerne hurtigt, at du ikke fik det til at fungere...
En helt særligt afart af væddermandens slå op-finter er hans "jeg går lige ned efter morgenbrød/pizza/smøger/bajere"-trick. Han kommer ikke igen - heller ikke selv om han har glemt sin jakke hos dig. Han har jo netop... glemt den. Og nej, han svarer heller ikke på dine efterfølgende fortvivlede, selvudleverende sms'er og too late night-calls. Og det synes han faktisk selv er den blideste måde at sige farvel på. Så når han ude i byen flere måneder senere hører, at du har været rasende på ham længe, ryster han sandsynligvis på hovedet og fatter ikke, hvordan du kan reagere sådan, når nu han har gjort det blidest mulige for alle parter.
NB! Væddermanden er måske den eneste mand i dyrekredsen, der dyrker disciplinen: "Det bliver pludselig interessant at generobre eks'en for en enkelt nat, når (fordi!) hun har fundet sig en ny kæreste - bare fordi jeg kan", så watch out, hvis du hører til "jeg ved godt, det er dumt, alligevel har jeg flere gange haft sex med min eks"-typen.

Nært beslægtet med vædder-manden er løve-manden og skytte-manden...
Løven er dog langt mere forfængelig og selvoptaget end Vædderen, så bliv ikke overrasket, hvis du ad omveje hører historien om jeres forliste forhold i en version, hvor det var ham, der (naturligvis med passende værdighed og medfølelse) slog op med dig...
Du skal naturligvis i hans version af historien være blevet sønderknust over tabet af en sådan pragtfuld førsteelsker - inklusive de obligatoriske klæbende serenader under vinduet - som i virkeligheden snarere fik dig til at overveje 1) hvorfor der mon endnu ikke er nogen, der har skrevet den romantiske opera om Guitarstemmeren fra Sevilla, samt 2) om man egentlig kunne leje en 3x34'er til en lille, spontan natteflytning...
Værst skal det dog have været for dig at miste de (set med løvemandens øjne) super bekræftende skænderier af typen "skat, dybest set ved vi jo begge to godt, at det tænder dig liiiidt, når jeg er så jaloux, at jeg kunne slå ihjel - nyd det for resten, for faktisk er dette selvfølgelig udelukkende en forestilling, jeg opfører for din skyld". Pudsigt nok var disse skænderier naturligvis oftest staged til hjemturen fra festen hos dine mandlige venner... Og din nu eks-løve kunne i øvrigt bare ikke forstå, hvorfor du ikke lagde dig mjavende på ryggen med alle fire i vejret, så snart I kom inden for døren derhjemme, efter at du hele vejen hjem i taxaen med fingrene krydset på ryggen havde været nødt til at forsikre ham om, at du bestemt ikke tændte på andre mænd end ham...
Forhåbentlig har du by now glemt, hvorfor det var du faldt for løve-manden. Men må jeg have lov at skyde på, at de hæst hviskede nøgleord var: "Jeg er for lækker, jeg er for sexet, og baby, det er et spørgsmål om tid, før du ligger og spinder foran Fars velplejede poter - hvorfor trække processen i langdrag, når vi begge ved, at du slet ikke kan lade være med at ville have en mand, der ved, hvor skabet skal stå, og som især ved, hvordan han får dig til at placere det netop dér"? Har jeg ret? Jamen, gys altså!

Skytten er røvhamrende farlig. Så er det sagt! Han har lige så meget energi som vædder- og løvemanden (til sammen!) Og samtidig ser han tit hammergodt ud - uden at vide det alt for meget... I ved, hvad (hvem!) jeg snakker om, tøser! Med sin fantastiske humor og i særdeleshed sin afvæbnende selvironi samt sin evne til at filosofere bare lidt dybere over tilværelsen, ligner han umiddelbart alt det, som alle kvinder leder efter i mænd. (Ja, dig dérovre... Du vender det hvide ud af øjnene... Du véd jo nok, hvad der følger nu. Men lad mig forklare for resten af jer...)
Én ting er sikkert: Du bliver aldrig træt af skyttemandens små, dårlige vaner i hverdagen. Der er ikke noget med skæghår i vasken, et wc-bræt, som ikke bliver slået ned, eller noget med den dér måde at bide i skeen på under morgenmaden, som bare er så enerverende. Ja, ja - indrøm bare: Du er allerede på vej ud ad døren, for tanken om at der findes sådanne mænd er da bare for fristende! Men bliv her på kanalen lidt endnu, kære medsøster - du vil ikke fortryde.
Forklaringen på at disse gnidninger ikke opstår i et forhold med en skyttemand, er nemlig nedslående enkel: Du får aldrig en hverdag med ham. For skyttemanden har travlt! Han skal se hele verden! Siger og skriver: Hele verden. Manden rejser konstant, og skulle han støde på en stewardesse, der (at dømme ud fra måden hun demonstrerer flyets sikkerhedsforanstaltninger på) lader til at have "en helt vildt optur humor!", så er Skyttemanden snart på... på flytoilettet...
Han er en drengerøv og en charmør. Altid på farten - såvel oppe (som nede...) i hovedet og konkret.
Standardreplikker når du fortæller, at du er gravid: "Er du sikker på, det er mit?", hvilket skyttemanden måske til syvende og sidst er den eneste mand, der (på grund af sit evige rejseri), rent faktisk er i sin gode ret til at spørge om.
"Undskyld" er efter sigende osse meget anvendt af skyttemænd i disse prekære situationer. De tænker jo i store linjer, men er efter egen overbevisning osse dybe mænd, der godt ved, de begår fejl. Når de opdager, at ikke engang det ellers så magiske u-ord er tilstrækkeligt til at gøre dig god igen, panikker de dog totalt og stikker af.

Pyyh... Det var ildtegnene. *Knytter hænderne og strækker fingrene ud, knytter hænderne og strækker fingrene ud* Det var en lang omgang. Gå bare ud og tag en kop kaffe (eller det, der er stærkere, om nødvendigt). Sæt dig så godt til rette igen og læs nedenfor om de oftest komplet uforståelige lufttegn.

Mand nr. fire på scenen er... *tadaa* vandmande-manden! (Allerede her går det galt - to gange 'mand' i ét ord skal jo tiltrække sig kvindernes opmærksomhed. Men ak og ve...).
*Sidder og ser mig undrende og beklemt rundt i salen* Nå... ahem... vores vandmande-mand har tilsyneladende glemt, at han skulle være her hos os i dag, så vi må klare præsentationen uden hans tilstedeværelse.
Hvis du og din nye vandmande-kæreste har en aftale klokken tre, kan du være ret overbevist om, at hvis du dukker op på det aftalte sted kl. 15, så venter du forgæves. Din vandmand har nemlig sandsynligvis glemt at fortælle dig, at hans "vågne døgn" altså ikke nødvendigvis ligger i samme tidsrum som alle andres. Du kan så måske til nød glæde dig over, at han tilsvarende venter forgæves den følgende nat kl. 03... Vandmanden er nemlig kun til at stole på på sin egen sære måde: Det eneste, man kan regne med, er... at man ikke kan regne med noget som helst.
Dukker han alligevel op kl. 15, har han sandsynligvis sin højlydt snakkende og grinende eks-kæreste med sig og har glemt at fortælle dig om det forinden. Når sagernes rette sammenhæng går op for dig ("har du tænkt dig, at hun skal med os i biografen??!"), og du sænker mundvigene, stamper i jorden og sandsynligvis forlader stedet i vrede og skuffelse, forstår din kære vandmand ingenting. Han har jo bare bragt to dejlige kvinder sammen, og det må du da som den ene af disse kunne forstå. Vandmanden er venner med alle. Både sin nuværende kæreste og eks'erne (som der som regel er en del af). Dertil kommer alle de intellektuelle, spøjse, nørdede, originale veninder, som han tilsyneladende fisker op alle vegne, fordi han er så hyperselskabelig. Og han er ufatteligt god til at være dér. For dem alle sammen. Altid... Men regner man med at være alene med ham, udvalgt, særlig... Vent til der bliver to torsdage i ugen!
Hvis du er den jaloux type, får du det mere end svært i et forhold med en vandmand. Han fatter simpelthen ikke, hvorfor du bliver sur over, at han sover sammen med sin veninde flere gange om ugen. "Jamen, Søde! Vi diskuterer jo bare politik hele natten, og så er det da for småligt at sende hende hjem med natbussen, når nu min seng alligevel er stor nok til os begge." Sagen er, at det gør de - diskuterer politik og verdenssituationen og sex. Sidstnævnte på den analytiske "det her handler ikke om os to som kønsvæsener, men om os to som mennesker"-måden. Men at diskutere sådan er altså til gengæld osse noget af det mest intime, en vandmand ved... Det er han bare ikke helt selv klar over, og derfor får du ham aldrig til at indrømme det.
I begyndelsen tiltrækkes du garanteret af hans tilsyneladende totalt anarkistiske livsstil og naturgivne rebelskhed. Det er enormt forfriskende og befriende, at manden her er revnende ligeglad med, om du har to ens strømper på (eller om du i det hele taget har strømper på), det er lidt skørt, vildt og sjovt, at man kan spise aftensmad kl. 24, hvis det lige falder sådan og så videre. Men med tiden bliver det dødirriterende, at vandmande-manden aldrig kan huske fra næse til mund, når det kommer til praktiske ting og sager ("Ungerne? Jamen, dem troede jeg da, du hentede?" - her forudsætter vi så, at manden i det hele taget kan huske, han har børn...). Og det bliver mildest talt frustrerende og uforståeligt, at han altid kan bekymre sig om menneskeheden på et abstrakt plan, men blot ser uforstående på dig, når du til sidst råber og skriger eller smækker med døren, fordi du savner én, der bare somme tider giver dig ret i, at det er hele verden, der er præmenstruel, og ikke dig. Men det gør vandmande-mænd bare ikke. Face it. Han vil snarere forklare dig det principielt forkerte i, at du bliver så gal. Som udgangspunkt vil andre mennesker dig jo det bedste, ikke? Osse vandmande-manden... Den store idiot!
Typisk vandmande-udtalelse: "Hvorfor skal du nu osse komplicere det hele sådan?" (sagt til kvinder hvis følelser kommer så upraktisk i vejen for vandmandens "ska' vi ikke bare alle sammen være venner"-projekt.) For sig selv kunne han sandsynligvis formulere denne undren over din opførsel på sin typisk excentriske måde: "Nå, for dén! Livet er sandelig en underlig fugl i dag!"
Vil du skændes med ham? Have luften renset? Forsones? Måske oven i købet have forsonings-sex? Igen: Glem det! Det er jo dig, der er uvenner. Ikke ham! Man kunne således forestille sig den altid optimistiske vandmand drive dig til vanvid med en udmelding à la: "Undskyld du blev vred!"
Efter lidt for mange hysteriske følelsesudbrud fra din side vil han dog nok kunne fristes til at forlade dig. Men der går ikke længe, før alle venners ven alias din eks-vandmand ringer for at høre, hvordan du har det. Osse selv om I ingen børn har, og han dermed ikke engang kan siges at være "forpligtet". Men hvis du tror, at han ringer, fordi han vil tigge og bede på sine grædende knæ og vil have, I skal begynde forfra, så kan du godt tro om igen! Derimod vil han sikkert gerne have dig med i biografen. Han skal nemlig se en meget eksperimenterende fransk film om polske vandpytter med den her vildt friske pige, han har lært at kende. Hun er nok lige noget for dig...

Nært beslægtet med vandmande-manden er de to andre lufttegn tvillinge-manden og vægt-manden.

Tvillingemanden er ikke helt så højtsvævende og idealistisk og abstrakt som vandmande-manden, selv om han er lige så intelligent. Det dér med at tænke dybt og længe over tilværelsen lader han andre om, for selv har han slet ikke tid! Sagen er, at han altid laver en milliard ting på én gang. Fremsæt den gamle betragtning om, at mænd ikke kan multitaske og kig så lige på den mandlige tvilling én gang til. Kan du ikke finde ham, siger du? Nej, det kan jo ikke undre nogen. Han farer nemlig som regel rundt, laver kaffe, dyrker ekstrem-sport, fortæller vilde sladderhistorier videre og charmer samtlige kvinder, han kan komme i nærheden af med sit evigt knævrende snakketøj. Alt sammen samtidig.
Egentlig burde tvillingemandens uophørlige snakken være helt afsindigt enerverende, fordi det larmer. Altid. (Han snakker formentlig osse i søvne). Men, men, men... Sagen er: Tvillingen er ikke bare let til bens. Næ, han er osse hurtig i hovedet, og det giver ham det evige forspring, som gør, at man finde ud af, hvad hans næste træk bliver. På alle områder. Hvad bliver for eksempel den næste halv- eller heluforskammede flabethed, som denne stjernetegnenes gadedreng fyrer af?
Som svar på én af disse drillende uforskammede udtalelser kunne et eller andet naivt pigebarn med fuld ret fornærmet ytre: "Du er ellers ikke ked af det!"
Et typisk svar fra tvillinge-manden kunne lyde: "Nej, da - selvfølgelig ikke! Jeg sidder jo her ved siden af dig!", alt imens hans øjne ligesom tilfældigt glider op og ned ad den modella, som sidder ved siden af hende... Dét vender jeg tilbage til om lidt.
Men kort sagt: Visse kvinder bliver altid nysgerrige, når de møder den uforudsigelige tvillinge-mand. Hvilken frihed tager han sig mon næste gang? Bare (u)rolig, tvillingemanden ved det heller ikke selv. Han er nemlig lige så uorganiseret som vandmande-manden, men hvor det hos vandmanden skyldes en ren "professor-agtig" distraktion og abstrakt tænkning, som ikke levner plads til mere dagligdags og jordnære emner og forpligtelser, er der i tvillinge-mandens tilfælde tale om ubeslutsomhed. Fordi det jo altid kunne tænkes, at der dukkede noget endnu bedre op, end det, han har i forvejen, er der konstant tusind åbne valgmuligheder, som tumler rundt i tvillinge-mandens hoved. Og derfor bliver osse større beslutninger altid truffet i sidste øjeblik. Dét gælder selvfølgelig osse i forhold til kvinder. Og så er vi tilbage ved de friheder, han tager sig...
Fat det: Tvillingen bliver aldrig hundrede procent din. "Utro? Jamen, dét var jo i går, mens du stadig var ude at rejse!" Tvillinge-mandens liv og tanker kører tit så hurtigt, at han næsten ikke selv kan følge med. Hvordan kan du tale om, at han har været et dumt svin, fordi han lå og pulede din veninde i går, når du nu slet ikke var i landet? Det var jo déngang. Han er dér for dig netop nu. Hvad er problemet? Faktisk havde han en stor buket blomster (og et kæmpestort smil) med til dig i lufthavnen, hvilket du selvfølgelig nu udlægger som en buket dårlig samvittighed. Tvillingen vil formodentlig se mildt opgivende og hovedrystende på dig, når du vredt fremsætter dén tese. Derefter vil han sandsynligvis prøve at formilde dig med et par af sine altid muntre kommentarer. Men som de fleste her i selskabet nok vil give mig ret i, er det jo sådan cirka det værste, man (han!) kan gøre i den situation. Nu kan der ske ét af to: Enten skynder den nu ret forskrækkede tvilling sig at bedyre, at det "ikke betød noget", det dér, som han i går brugte tolv timer på at fortage sig sammen med din veninde i jeres ægteseng, eller osse skrider han. Flygter - slet og ret. Stikker halen mellem benene. Ligesom for vandmanden er de helt store følelser nemlig lidt fremmede for tvillingen og får ham til at føle sig akavet og skidt tilpas.
Tvillinge-manden er den fødte flirter. På alle sprog. Til hver en tid. Fordi flirt dybest set er leg. Leg er for børn. Tvillingen er og bliver for altid et selvsagt ansvarsløst barn...
"God fornøjelse!", blev der sagt.

Vægt-manden er en smuk mand med god (tøj)stil. Og han er selv glad for meget smukke kvinder. Og ja, vi snakker amazoner. Ideal-kvinder. De dér syv-meter-ben-og-fem-kilo-bryster-på-den-harmoniske-det-er-fanme-ikke-fair-måde. Dem, som alle vi andre almindelige dejlige kvinder elsker at hade og få mindreværdskomplekser og mavepine over...
Vægten er nærmest en blanding af vandmande-manden og tvillinge-manden, og det må åbenbart være dét, de dér gudeskønne kvinder vil ha'. Forstå det, hun som kan! I hvert fald hænger de altid efter mænd født i vægtens tegn, de dér amazoner. Og lad os bare sige det, som det er: Hvis du ser almindelig ud og er lavet af Gud, så har du ikke en chance hos vægt-manden! Du kan dog trøste dig med, at selv en rigtig modella med tiden vil få komplekser, hvis hun kommer i parforhold med en vægt-mand. Faktisk kommer hun muligvis til at se både almindelig og hærget ud af at være sammen med ham, og så finder han sig jo nok en yngre model (bogstaveligt) efter et ellers langt og (på overfladen) harmonisk parforhold...
Det er nu ikke, fordi vægt-manden virker specielt frygtindgydende lige umiddelbart. Faktisk er han som regel meget mild og venlig på en maskulin måde. Hverken larmende som tvillingen eller provokerende og oprørsk som vandmanden. Men som nævnt ligner han alligevel sine luft-brødre lidt: Han har den drengede charme tilfælles med tvillingen og det venlige, betænksomme galanteri deler han med vandmanden. Og ligesom de to luft-brødre kan han på ingen måde tackle en åbenlys konflikt, hvorfor han vil gå meget langt for at bevare husfreden. På den facade-agtige måde.
Guderne (og Jyllands-Postens redaktion) skal dog vide, at mande-vægten alligevel sagtens kan give anledning til konflikt. Han er nemlig æstetikeren blandt lufttegnene, og der er altså ikke noget, der kan dræbe hans (livs)lyst, som hvis hans kæreste for eksempel tager halvandet kilo på. Og så er det altså lige meget, om skidtet sætter sig de såkaldt "rigtige" steder på kroppen; for Vægten er der ingen "rigtige steder". Kvinden så jo i sagens natur perfekt ud, da han valgte hende... "At gradbøje 'perfekt' giver jo ingen mening! Dét kan du godt se, ikke?", kunne sagtens være en replik sagt af en mandlig vægt.
Sådan er han hele vejen igennem. Det er ikke, at han råber og skriger ad dig, fordi huset eller lejligheden ikke er fuldstændigt ren og fantastisk indrettet på den unikke, casual og design-agtige "det gjorde jeg da lige i et snuptag, selv om det ligner noget, som det tog en uge at konstruere"-måden. Nej, han hader jo konflikt. Især dine konflikter... Og der er jo noget meget lidt perfekt over at stå og råbe og skrige. Så vægt-manden bliver bare skuffet og stille på grund af din manglende formåen, og så kan du ellers selv få lov at gå og gætte på, hvad du mon har gjort forkert. Dit selvværd begynder at skalle af i store flager. Og vægt-manden? Ja, han klæder sig da stadig perfekt, avancerer stødt og roligt på sit arbejde og bliver altid rost og beundret af dine veninder, fordi han i modsætning til deres vædder-, løve-, skytte-, vandmande- og tvillinge-mænd tilsyneladende aldrig gør noget forkert. Og det er måske egentlig det værste ved ham...

Hvis du er nogenlunde normalt skruet sammen oven i hovedet, vil et forhold til en vægt-mand derfor nok ende med ét af to:
- Et nervesammenbrud over aldrig at kunne leve op til alle hans idealforestillinger om den perfekte hustru, sexkilling og mor. Altid. Hver dag. Hele året rundt. (Især hans selvfølgelig aldrig formulerede, men dog tydelige forestilling om, at du kan klare alt dette alene, vil forhåbentlig relativt hurtigt begynde at gå dig på og i sidste ende føre til løsrivelse.)
- Et lettet gisp over at du nåede at slippe væk, før du gik ned med flaget og mistede din selvrespekt.

Er det nødvendigt at nævne, at vægt-manden som regel ikke forlader dig? - Med mindre, altså, at han finder en kvinde, der er endnu kønnere. En skilsmisse er sådan en grim plet på hans ellers rene livshistorie...
----

Dette var første del af det lommeastrologiske grundkursus. Hvis du stadig er forelsket, kan det kun skyldes, at det bytte, du af mystiske årsager har udset dig, er enten Stenbuk, Tyr, Jomfru, Fisk, Krebs eller Skorpion (eller evt. en kvinde!). Beretningen om mænd af nævnte stjernetegn vil følge snarest. På genlæsning!

tirsdag, marts 28, 2006

Tante Olfert og Onkel Elvira...

Ud af det blå-sms fra mandlig (p.t. lidt for mikrofon-håret) ven:

"Det er svært at finde bukser efterhånden, specielt når man nu hader lavtalje og samtidig bruger størrelse lange ben. På den positive side skal jeg til frisøren i morgen :-). Ved dog ikke helt, om jeg har brug for det endnu ;-)"

Jeg tror, jeg går ud og slår nogle søm i og lapper min cykel... Og i dagens anledning drikker jeg sgu nok min aftenkaffe sort!

søndag, marts 26, 2006

Dagen derpå

Den dér med at vågne op dagen efter en meget våd bytur eller fest og spekulere over, hvor fuld man egentlig var... Det er slut nu. Her er løsningen på (næsten) alle vores problemer: Alkohol-kalkulatoren, mine damer og herrer!

Og sku' man osse være i tvivl om, hvor mange penge man brugte, ja, så giver den såmænd osse gerne et bud (dog i £, men lidt har vel osse ret...) Selvfølgelig kunne man være meget pedantisk og indvende, at det måske ikke er sååå svært lige at kigge i sin (tomme!) tegnebog - men dét ville jo være for nemt. Uden om alkohol-kalkulatoren kommer vi simpelthen ikke! Det er mig en gåde, at ingen har oprettet en sådan før...

Nu mangler vi bare en kalkulator, der kan beregne hvor liderlig man egentlig blev, hvor lækker man (ikke) var, og hvor mange dumsmarte bemærkninger af hhv. "ærgerlig"-, "ekstremt ærgerlig"- og "ærgerlig, men kan reddes med passende bestikkelse"-typen, man mon lige fik fyret af i aftenens løb...

Psst! Og så ikke ét ord om, at de rent faktisk vil ha' én til at udfylde, hvor mange øl og af hvilken alkoholstyrke, man drak... Er det ikke netop dét, man ikke kan huske???!

lørdag, marts 25, 2006

Det vigtige står på min blog. Eller noget.

Ordveksling mellem min ven Toke og mig i eftermiddags:

Mig: "Den er virkelig gal med den forelskelse dér! Jeg ved faktisk ikke liiige, hvad det er, der sker for mig."
Toke: "Nej, jeg tænkte osse, at når du ligefrem begyndte at blogge om det, så..."

Moralen er: Når jeg virkelig vil understrege, at noget betyder noget for mig eller er dybfølt, skal jeg åbenbart skrive en blogpost om det. Men bli'r det til gengæld osse taget alvorligt. Skræmmende!

Frygter, at følgende dialog vil udspille sig enten i telefonen eller fjæs til fjæs inden for en - alt for - overskuelig fremtid:
Mig: "Du? Der er sgu noget, som går mig lidt på... Jeg tænkte, jeg rigtig gerne ville snakke med dig om det."
Ven: "Okay - jamen, blogger du ikke lige om det så? For dét lyder da som noget, vi bør drøfte ordentligt."

Huh?

Åhr, blog da lige af, hva'!

onsdag, marts 22, 2006

Er der nogen, der har nogle piller?

Hvor er det typisk...

Jeg har det fint. Jeg har det fantastisk med mine venner og med min kære bror, mine forældre arter sig for én gangs skyld, jeg har et par søde mænd til at fetere mig på "Lommen-har-stadig-selvkontrol-så-der-er-ikke-noget-der-gør-ondt"-måden, man har sine små, uskyldige flirts til at forsøde tilværelsen rundt omkring i hverdagen, jeg har orlov og er ved at lære at stresse ned, så kroppen har det osse bedre. Det går godt.

Og så sker det her. Jeg står ganske vist stadig kun på tærsklen - eller osse bilder jeg bare mig selv ind, at jeg stadig kan fare tilbage over stepperne, åbne den knirkende screen door, liste ind i seng, inden solen står op og lade, som om jeg har ligget og sovet hele natten, når min mor lidt senere kigger forsovet ind i teenageværelset for at tjekke, om jeg sover trygt og med uskyldig mine. Måske er jeg allerede langt over tærsklen? Bare tanken får det til at gøre ondt i maven. Og langtfra kun på den gode måde...
Med andre ord: Jeg ved ikke helt, hvem det er, jeg prøver på at narre, men jeg prøver helt sikkert stadig...

Jep, lige præcis: Lommen er ved at forelske sig, og mavefornemmelses-barometerets nål står snublende nær ved tærsklen til feltet med "helt gal". Den er helt gal. Jeg er i fare for at blive helt gal. Er der noget, jeg ikke vil - er der noget, jeg ikke tør eller orker, så er det at blive så sårbar, så bevidst om mig selv, så selvkritisk, så usikker, så savnende, så ømskindet, så anspændt, som jeg altid (som i "fucking evig og altid") bliver, når jeg forelsker mig. Alt, hvad der hedder tilnærmelser fra fyre, kan min snørklede hjerne klare at tilbagevise med diverse mere eller mindre søgte "han gjorde nok bare sådan, fordi..."-forklaringer. Og når jeg ikke kan nære mig den modsatte vej, ja, så kan selvsamme stemme da i et snuptag få mig overbevist om, at nu har jeg sateme blottet mig, så hele verden vil falde om af grin. Man skulle simpelthen ikke tro, at jeg var otteogtyve. Andre mennesker kan sgu da tackle lidt forelskelse i krogene, når de når min alder! Kan de ikke? Altså, enten gør man noget ved det (og så enten tuder man eller bliver totalt lalleglad alt efter resultatet), eller osse slår man det ud af hovedet. Dingdong dynamolygte og fjong, top, dollar!

Den mest dækkende udtalelse for min tilstand lige nu er helt sikkert: Aaaaaaargh!
Hvem har nogle piller, som kan tage det her? Sku' helst være frisk igen til weekenden... Og som folk altid siger, når influenzaen dukker op: Jeg har slet, slet, slet ikke tid til at være syg nu.

Der er sgu ikke noget "tihi, det er altså alligevel lidt spændende og fedt, det her" over det. Men jeg prøver at hive mig selv op med lidt humor. Håber oprigtigt, jeg snart finder ud af, at det bare var noget, jeg drømte!

tirsdag, marts 21, 2006

4x9 - på den nyfede måde eller noget...

Værsenartig, mine damer og herrer! Her er så Lommens alternative liste i stafetten.

Nu skal der tagges!

Fire grundprincipper, jeg forsøger at leve efter
- At sige det ligeud, men konstruktivt, når jeg er blevet vred eller såret
- At lade være med at undskylde for mig selv
- At dele så meget ud som muligt (materielt og menneskeligt)
- At overholde regler og love (hvilket osse indbefatter at jeg betaler licens og afholder mig fra at udføre/få udført sort arbejde)

Fire dufte jeg holder af
- Frisk træflis
- Solbær
- Vildtkød, der grilles
- Skosværte

Fire love jeg gerne ville se vedtaget i Danmark
- Forbud mod reklamer midt i tv-programmer
- Forbud mod hvide tennissokker i badesandaler
- Forbud mod piercinger i tungen, øjenbrynet og andre (unævnelige) steder *gys*
- Gratis kollektiv trafik i København, til gengæld nul biler inden for bygrænsen

Fire afdøde personer, jeg godt ville have haft mulighed for at møde og tale med
- Min mormor (hun havde sikkert kunnet fortælle mig noget om, hvordan filen min mor blev sådan...)
- Dan Turèll (har lige siden barneårene syntes, han virkede for SEJ!)
- Jesus (ingen sammenligning i øvrigt)
- Mahatma Gandhi
(Men der er mange, mange flere!)

Fire menneskelige favorit-egenskaber
- (Sproglig) kreativitet og anden opfindsomhed
- Humor
- Indlevelsesevne/empati
- Initiativrighed

Fire ting jeg gerne vil opleve/gøre, inden jeg dør
- At blive mor
- Skrive en bog
- Se Cuba
- Føle mig lykkelig mange, mange øjeblikke endnu

Fire fede ord
- Waders
- Skank
- Fingernem
- Bumseonkel

Fire ting jeg gerne ville (kunne) ændre
- Min mors sygdom
- Min egen angst for at at blive afvist (som konkret udmønter sig i, at jeg er meget bange for at røre ved folk, jeg ikke kender godt, og at jeg ofte ikke tør være den, der smiler først til fremmede)
- Jeg ville gerne fjerne fremmedhadet i Danmark
- At der efter madlavning altid følger opvask

Fire foretrukne medier (i prioriteret rækkefølge)
- Aviser
- Weblogs
- Radio
- Bøger

Bonus: Fire bloggere, jeg ikke læser ret tit/ikke kender ret godt, men som jeg nu sender stafetten videre til, fordi jeg gerne vil lære nye egne af Blogland at kende...
-
Bjarne
- Heidi
- Blomsterfeen
- Leto

Lommen - nu med nogen

Hm... Før jeg skriver noget som helst i den dérsens epidemi af en stafet (se foregående indlæg), så skal jeg altså lige have grublet over, hvordan jeg ændrer lidt på opgaven, så jeg ikke selv falder i søvn midt i skrivningen - og så mine 2½ trofaste læsere ikke dropper min blog. Hvem f... gider læse om, hvad mine livretter er, eller om at osse jeg har haft rengøringsjob, rendt med post og læst korrektur i min studietid??! Nej, vel? Tallet fire er vel okay. Men resten af konceptet må altså strammes op. Suk.

Nogen må da gøre noget!

Hurra, hurra! Jeg er blevet tagged...

Okay, nu er jeg så inden for ét døgn blevet tagged af både Mads og Mie (lyder i øvrigt som nogle ufatteligt dårlige bøger i en eller anden læse-let-serie fra 1970'erne...). Jeg var så osse nogenlunde den sidste i Blogosfæren, der ikke havde fået den her forslidte stafet smidt i hovedet...
Well. Nu er det så, jeg spørger mig selv: Hvorfor dylen lader samtlige af Bloglands indbyggere, som om det er den vildeste plage, de sender videre til andre, når de beder dem skrive den her liste om sig selv? Er vi bloggere ikke i sagens natur enormt glade for at tale om os selv??
Godt så! Lad os da lige krukke ned, hva'!

søndag, marts 19, 2006

Har du talt med din færge i dag?

På et tidspunkt kom jeg halvvejs til bl.a. at love, at jeg ville forfatte en blogpost om hvordan man er en færge. Det sku' jeg aldrig ha' gjort...

Faktisk lavede jeg nu mest den dérsens liste med stikord til fremtidige poster for at få lov at bruge nogle fjollede udtryk. Men så fik Maria øje på den og rykkede flere gange for netop dét indlæg. På den måde blev det næsten lidt pinligt, at jeg ikke anede, hvordan f... jeg skulle kunne skrive noget som helst om, hvordan man er en færge. Overskriften lægger jo ligesom op til noget morsomt, men jeg er ikke spor god til at være morsom for mig selv. På min blog. Morsom er noget, jeg er sammen med andre, som jeg kan "spille bolden op ad".

Derfor er jeg glad for, at jeg i dagens lettere tømmermandsplagede rundtur i blogosfæren osse smuttede inden om hende her. Derinde fandt jeg nemlig en kommentar fra Julie.

Julie bruger udtrykket, at hun "ikke er den hurtigste færge over Storebælt", fordi hun selv mener, hun for længst burde have opfattet, at indehaveren af pågældende side er gravid. Vi har altså et bud på, hvordan man er en færge: En (langsom) færge er noget, man er, når man ikke er alt for hurtigtopfattende... (Ikke noget personligt, Julie! - Kender dig jo ikke. :-))

To af mine mandlige venner mener dog begge, at kun kvinder kan være færger, og at fænomenet ikke har det ringeste med mental kapacitet at gøre. Godt gættet! Vi er simpelthen ude i noget usexet skrumlet noget.

Men det, synes jeg, er lidt trist. Så jeg agter at forhøre mig hos de herrer om, hvorvidt man eventuelt alligevel kunne forestille sig udtryk à la "hun var sgu da en lille fiks katamaranfærge, hende du tog ind til ophugning i fredags!" Jeg spekulerer med andre ord stadig over, om færge mon ikke kunne gå hen og blive en mere overordnet og mindre værdiladet kønsbetegnelse for mine kvindelige artsfæller. Man kunne fx forestille sig fremtidige jobannoncer, hvor arbejdsgiver søger efter "bagerjomfru M/F"...

Men i hvert fald: De herrer fik mig mest af alt til at føle mig som et containerskib, da de fastslog, at "en færge" ifølge deres fingerspidsfornemmelser var et Madame Castafiore-agtigt telt af en kvinde. Udtrykket er med andre ord beslægtet med tidligere tiders lidet flatterende: "Hun var en ordentlig skude".

Det var et par bud på, hvordan man er en færge. Hvad siger I derude? Hvad skal der til, for at en person kan betegnes som "en færge"?

Well. Før det hele nu begynder at sejle for mig, må jeg hellere skride til køjs...

tirsdag, marts 14, 2006

Hjælp! Lommen er kortsluttet... :-(

Hm... Glem alt om "skarpe, underholdende indlæg" (men mange tak for rosen alligevel, Liguster!)

Lommen er utilfreds med sig selv i dag (og ja, hvis du er følsom over for skribentens omtale af sig selv i tredje person, så forlad bare siden nu, for det bliver sikkert kun værre fra nu af - jeg har brug for at lægge lidt distance til hende dersens den super-hyper-oversensitive, som i dag har fulgt mig i tykt og især i tyndt, selv om jeg ved Gud har forsøgt at slippe af med hende).

Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er. Jeg h a d e r bare de her dage, hvor jeg er lige nøjagtig så medgørlig og rimelig og tålmodig som et lille barn, der har sovet for lidt, har skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde på samme tid, og hvis sut man har røvet og smurt ind i saltsyre. Og neeeej, jeg har ikke - gentager: i k k e - PMS.

Hele dagen er jeg bare f a r e t op over de mindste ting. Når jeg er i det mood her, kan jeg slet ikke udstå mig selv. Og jeg kan med en forslidt vending ikke være nogen steder. Hele min krop er i oprør, og den mindste ellers sikkert k æ r l i g t drillende kommentar fra hankønsvæsener, så skal I bare se Lommen på stikkerne! Hunkønsvæsener bliver jeg tilsvarende mobset og tøsefornærmet på. Jeg ignorerer dem for bittesmå "forseelser" og går i det hele taget rundt og holder det s y g e regnskab og "straffer" alt og alle - sikkert til stor undren for mine omgivelser, fordi ingen følger den syge "logik" (læs: logak) i mit hoved. Med andre ord er jeg bare godt (læs: dårligt!) gammeldags f o r m e g e t.

Det værste er næsten, at jeg - efter at jeg for nogle år siden begyndte at tænke mere over det her - sagtens kan genkende situationen, når den dukker op, og derfor kan jeg da osse høre fornuftens stemme et eller andet sted. Den stemme forsøger at dysse mig ned og forklare mig, at mennesker, som jeg har holdt af hele mit liv, og som holder af mig, samt mennesker, som ikke kender mig nær godt nok til at kunne beslutte sig for ligefrem at være interesserede i at gøre mig til grin, jo nok bare gerne vil hygge sig med mig. Men når jeg har det sådan her, så giver jeg F a n d e n i fornuften, gør jeg! Det er bare så superanstrengende!

Normalt er jeg - som I måske har fornemmet her på siden - en person med temmeligt meget energi og mod på tilværelsen. Jeg har det for det meste skægt, ser lyst på ting (osse når mine planer går skævt), og jeg kan slet ikke forstå personer, som ikke kan tåle, at man laver lidt fis med dem. Men på dage som i dag... *tager mig til mit hårdt prøvede hoved, som i dag har tænkt så mange dumme og hævngerrige tanker, som jeg i morgen formodentlig og forhåbentlig ikke vil fatte en meter af* Det er helt utroligt! Jeg kan føle mig ydmyget og udstillet og jaget på grund af de mindste ting. Både folk, som jeg bor sammen med (og som jeg derfor kender rigtigt godt) og mennesker, som jeg har været venner med i årevis, kan jeg pludselig se som de mest irriterende, følelseskolde, decideret ondskabsfulde mennesker, som kun er ude på én ting: At gøre mig til grin.

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg kan mærke det dér i hele kroppen! Hovedbunden klør (for det gør den altid, inden jeg eksploderer i en helt afsindig vrede - ja, det lyder sikkert mærkeligt, men sådan e r det altså), i brystet sidder sådan en "argh, nu begynder jeg tilmed snart at tude!"-fornemmelse, jeg har en klump i halsen, maven snører sig sammen, jeg mister appetitten. Jeg føler simpelthen, at jeg skal sprænges. Jamen, det er plat og banalt. Jeg véd det. Men sådan f ø l e s det.

Erfaringsmæssigt er der meget få ting, jeg kan gøre for at slippe ud af den her både for mine omgivelser og mig selv meget ubehagelige tilstand:
Jeg kan løbe en lang tur i meget højt tempo for simpelthen at komme af med den fysiske fornemmelse af anspændthed og overload af dårlig energi, og jeg kan lægge mig til at sove. Eventuelt kan jeg finde noget eller nogen at råbe og brøle (jep, bogstaveligt!) ad. Selv om jeg rent faktisk er så heldig at kende personer, der kan rumme sådanne voldsomme udladninger, er det dog ikke altid, det hjælper. Somme tider gør det kun situationen meget værre.

*Dybt suk*

Kender I det? Og i så fald: Hvad gør I ved det?

mandag, marts 13, 2006

Blogs er egocentriske kedsommeligheder

Hos ham her fandt jeg nedenstående citat. Det er oprindeligt skrevet af Timme Bisgaard Munk (fremhævelserne er mine). Artiklen i sin fulde længde kan hentes på Kommunikationsforum. Den handler om nye trends, som dybest set er ligegyldige. Ifølge Munk er blogging én af dem. Værsgo og spis!

»Det er nørdernes hævn. Ingen piger har nogensinde lagt mærke til dem, og derfor er de på evigt jagt efter noget, som kan gøre dem blot en smule interessante. De prøver simpelthen desperat at få noget sex ved at hype noget så usexet som computere. Nu er tiden så kommet til, at de opretter deres egne blogs i den såkaldte blogosfære. Sagen er, at de fleste blogs er egocentriske kedsommeligheder. Talentløst skrevet. Hverken kort nok eller langt nok. Hverken eftertænksomt og ærligt nok som en afslørende dagbog eller nysgerrigt nok på omverdenen til at være en god artikel. Resultatet bliver små tekster, som sjældent kommer ud over skærmen men til gengæld altid ud med Google.

For den eneste grund til, at du finder dem på Google, er, at alle egomanerne har rottet sig sammen og linker til hinanden, så de sammen kan komme frem på søgesiderne. Strategien er blogosfærisk google bombing. De gider selvfølgelig ikke læse hinandens blogs, men at linke til hinanden kan de alle blive enige om, for det kræver så lidt. Det er selvoptaget selvsving med de lavest mulige transaktionsomkostninger og sukker for egotrippet.

Den store hemmelighed, som nørder går stille med, er dog, at forretningsmodellen slet ikke findes. P.t. er der kun to til tre mennesker, som kan leve af det i USA. Det vil sige ingen i DK. Desuden er de eneste, som er blevet berømte på blogging, nogle, som er holdt op med at blogge for at skrive en bog. Så slap blot af, hverken du eller dine kunder behøver at oprette en blog i morgen. I store træk er blogging nemlig dybt uinteressant for de fleste virksomheder, og få kunder har behov for at læse A.P. Møllers ufuldstændige dagbog på nettet. Her er årsregnskabet stadig det bedste medie. Hypen er derfor langt større, end teknologien kan bære p.t.

Talent er ikke et spørgsmål om teknologi og slet ikke et spørgsmål om blogging. Jeg havde læst New York Review of Books, om den så var trykt på en papyrusrulle eller hugget ind i en klippe i Sverige. Kort sagt. Ingen bliver gode skribenter, fordi de har oprettet en blog. Alle gode skribenter skærer gennem alle medier altid. Blog off.«

Hm... Lader til, at den gode Munk har overset, hvor mange kvinder vi er i Blogland... Men bortset fra det er der måske lidt om hans snak? Hvad mener I derude i... blogosfæren?

søndag, marts 12, 2006

Rigtige kvinder

Det her indlæg burde muligvis være skrevet på Kvindernes Internationale Kampdag. På den anden side var det så nok (ligesom alt andet der ytres om kvinder og mænd og forholdet imellem dem denne dag) på forhånd blevet anskuet som latterligt, formålsløst og offeragtigt. Med denne timing antager jeg, at jeg i det mindste først kan gøre mig fortjent til disse domme, efter at folk måske rent faktisk har læst indlægget...

For nylig havde vi endnu én af de her supersjove, gakkede, overgearede og lidt platte aftener i fælleskøkkenet hjemme i Huset Mellem de to Søer. En af fyrene havde virkelig gang i noget seriøs bofælle-mobning af mig, og jeg tænkte, at hvis jeg sku' bibeholde min i forvejen vaklende autoritet som en af Husets ældste, så var det nu, der skulle sættes ind. Men hvilken trussel kan en halvgammel, støvet akademiker med begyndende (smile)rynker og aftagende æggende udstråling egentlig liiiige opbyde mod en flere år yngre, supertrænet, supertilbagelænet elite-roer??! Nej, vel? - Den er ikke nem. Jeg valgte at gå efter chokeffekten.

"Ved du hvad - nu holder du altså op, XXXXXX! Ellers tænker jeg aldrig mere på dig, mens jeg onanerer!"

Jeg lyver ikke, når jeg siger, man kunne have hørt en knappenål falde til jorden sekundet efter den ytring. Hans roer-ven stod ved siden af og tabte underkæben, og så brød latteren endelig befriende løs. Ikke på en hånlig eller nedladende måde, men på én "okay, det her point får du, Lomme!"-facon. Det tog lige et par gisp, før han var normalt kørende igen.
Og jeg véd jo udmærket godt hvorfor. Jeg véd jo godt, at ham bofællen i bedste fald er pisseligeglad med, om jeg tænker på ham, mens jeg ligger og "tager trykket". Jeg ved jo godt, at han i værste fald synes, det er lidt pinligt, hvis det virkelig er sådan, det forholder sig. At fremsætte det som en trussel, at jeg skulle lade være med det, er derfor ganske enkelt absurd.

Men det var sådan set slet ikke mig som person, den her situation drejede sig om, vel? Det var det, at en kvinde stod og åbenlyst hintede til sin egen onani og dermed sin seksualitet - gjorde den til noget, man kunne joke med, og som dermed eksisterede, og som hun selv kunne formidle i den form, hun ønskede det. Jeg havde jo ikke sagt andet, end hvad millioner af fyre verden over kunne finde på at ytre på en lige så lummert grinende, plat måde. Men jeg er af hunkøn.

Det var med fuldt overlæg, at jeg lod netop dén bemærkning falde, for jeg synes simpelthen, at emnet "kvinder og onani" er så tabubelagt og "offentligt hemmelighed"-agtigt, at det er til at brække sig over!
Det er jo ikke sådan, at mine veninder og jeg aldrig (hvis I undskylder ordvalget) berører emnet. Det er ikke sådan, at vi lader, som om vi aldrig har sex med os selv, men vi er bare ikke dér, hvor der kan laves sjov med det (og i hvert fald slet ikke, mens der er fyre til stede).

Og det er jo ikke nødvendigvis fyrenes skyld. Faktisk er vi kvinder forbandet gode til at holde vores kønsfæller nede og tilbage i velkendte mønstre og forestillinger om, hvad "en rigtig kvinde" er. *Vrænger*. Nej, jeg synes ikke, vi slap af med alt det her for længe siden. Tæl selv antallet af mindreværdskomplekser blandt dine veninder, og du vil desværre få bekræftet tesen om, at de fleste kvinder bruger kilovis af kræfter på at leve op til ditten og datten af syge forestillinger à la Nynne om, hvordan rigtige kvinder lykkes. Og jeg er for det første syg og træt af at skulle dekryptere alle de skjulte budskaber, som vi alle i uskøn forening spiller med på, for at finde frem til hvad den dér rigtige kvinde nu er for én, og for det andet er jeg endnu mere træt af at overveje, om jeg overholder de regler!

Som fx da jeg for nogle år siden overhørte en samtale mellem nogle kvinder på min egen alder, som sad og talte om "det dér med mænd, der altid tændte på at se to kvinder lave det frække sammen". Ja, dét forstod de i hvert fald ikke noget som helst af, for de tændte da heller ikke på at se to mænd have sex - vel?
Det var tydeligt, at et par af de piger fyrede det her af og mente det (og havde det godt med at mene det), ene og alene fordi de så kunne bestyrke sig selv og hinanden i, hvor "rigtige" kvinder de var. Og så rettede resten ind. Enten fordi de var nogle forbandede hyklere og løgnere. Eller osse fordi de sådan set aldrig var nået så langt som til at tænke over det her og rent faktisk have en holdning og en fornemmelse af deres egen seksualitet.

Jeg blandede mig og sagde, at nu tændte jeg sådan set rimelig meget på at se to - selvsagt - lækre mænd have sex med hinanden, så jeg syntes egentlig ikke, der var noget odiøst i den her typiske mandefantasi.
Og hvad skete dér? Højlydt latter og måben og sådan lidt: "Aj, hvorfor skal du altid provokere!" Jeg sagde blot, hvad jeg mente. Og jeg er til stadighed deprimeret over, hvor forlegne og hæmmede, kvinder er omkring deres egen seksualitet, når vi når lidt ud over "fnise over en flaske rødvin"-planet.

Jeg opfordrer ikke til, at vi skriger det hele ud. Mystik er en stor og vigtig del af seksualiteten. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi kvinder kunne være lidt mere selvironiske og morsomme omkring vores egen lyst og ikke havde så pissetravlt med at "gøre det rigtige" - dvs. det normen/samfundet/de andre kvinder/whatever forventer. Jeg kunne godt tænke mig, at vores lyst eksisterede mere afslappet side om side med alt det andet, som alle vi rigtige kvinder indeholder.

... Og så må jeg jo bare snart finde noget andet at lukke munden på ham elite-roeren med, når verden ikke længere chokeres over en kvinde og hendes omtale af egen lyst...

torsdag, marts 09, 2006

"Er du blevet klippet?"

Det irriterer mig v a n v i t t i g t hver gang! Forleden blev jeg klippet (endnu mere) korthåret og tilmed osse farvet. Jeg er superglad for mit "nye" knaldorange, ultrakorte hår. Og jeg har da glædeligvis osse fået en masse komplimenter for det af både han- og hunkønsvæsener. Dejligt! :-)

Men så er der lige dem dér, som ved synet af mit hår affyrer den allermest irriterende kommentar overhovedet:
"Er du blevet klippet?"

Jeg f a t t e r det simpelthen ikke!! Nej, Moster Møgkål/Fætter Fakehjerne - jeg har da fået sat hår på! Kan du ikke se dét?! Hvis de så i det mindste tilføjede, at "det er da pænt!" evt. "det er nok ikke lige mig", så fair nok. Så ville indgangsreplikken give mening. Men bare at spørge og så... ingenting. Jamen, altså! Hvad f... vil I med det? *Ryster på hovedet* Sku' dét nu være en kompliment?

Moralen er: Hold jeres kæft, hvis I ikke har nosser til andet end sådan noget fis. Kun én ting overgår det i tåbelighed, og det er, når folk siger "hov!" i stedet for undskyld, når de støder ind i én på gaden... Så kan det ligesom være det samme, ikke?

lørdag, marts 04, 2006

Det siges...

... at man skal skrive stikord til ideer ned, så snart man får inspirationen, ellers glemmer man det gode indfald. Så jeg lægger lige en huskeseddel til mig selv her, så jeg ikke glemmer et par ideer til kommende blogposter:

- Redskabsgymnastik og varm snaps
- Hvordan man kan være en færge
- Piger og onani
- Spænd sydvesten, Findus!
- At ligne eller ikke at ligne sin mor

Det var dét! Nu: Det dérsens søvn - har trods alt ikke været i seng endnu *udmattet og med maven fuld af deeejligt bagerbrød*

onsdag, marts 01, 2006

De dérsens 101 ting...

Det er længe siden, jeg satte mig ned og fiflede nedenstående liste af stort og småt om mig selv sammen. Inspireret af Acq lægger jeg den nu på nettet i sikker forvisning om, at ingen får gnasket sig igennem til den bitre ende... :-)


Hundrede (og ét!) udsagn vedrørende Pigen i Ordskoven alias Lommen (altså mig hø, hø)

1) "Pigen i Ordskoven" er titlen på et interview med en af mine yndlingsforfattere, svenskeren Kerstin Ekman, trykt for to år siden i min yndlingsavis Politiken.
2) Min bedste venindes navn betyder 'uden' på latin og 'bryster' på persisk, men hun har nu pæne bryster alligevel.
3) På det første gymnasium, jeg gik på, blev jeg anset for at være et "rødt svin", på det andet "en lidt borgerlig, pæn pige".
4) Jeg har engang fået bank af en kæreste.
5) Kaffe er ikke meningen med livet, men det hjælper mig til at holde mig vågen længe nok til at finde den - engang imellem.
6) Som 4-årig hoppede jeg ud fra en trappe og lige ned på en kæmpestor flaske grøn palmolive-shampoo, så der gik hul på den. I mange år efter var der en underlig skjold på gulvtæppet i mine forældres dagligstue…
7) Når jeg smører en mad, tager jeg altid en bid af brødet, inden jeg kommer pålæg på.
8) Jeg er helt umulig til matematik, men taler fem sprog.
9) Jeg ville virkelig gerne kunne spille et musikinstrument, men jeg har aldrig prøvet. Til gengæld synger jeg - i badet.
10) Jeg kan sagtens fungere optimalt, selv om jeg kun har sovet fem timer. Bare det ikke er mere end fire dage i træk.
11) Mennesker, der ikke kan markere deres grænser klart, har jeg svært ved at fungere sammen med, fordi jeg bliver utryg og irriteret.
12) Nærighed og handlingslammelse hører til de værste menneskelige egenskaber, jeg kender.
13) Jeg er afhængig af min Mentholatum-læbepomade på både et fysisk og et psykisk plan - hvem har nogensinde hørt et så lidt mundret slogan som: "Salven med de mange gode egenskaber"? Nej, vel? Det ER da dejligt!
14) Den eneste gang, jeg har fået en lussing af min mor, var, da jeg som 8-årig i raseri kaldte hende en luder uden helt at vide, hvad det dækkede over.
15) Den eneste gang, jeg har givet min mor en lussing, skete det med sålen af en mao-sko.
16) Min brors og mit stjernetegn er komplementære. Han er Løve, jeg er Vandbærer. Om vi af den grund er hinandens modsætninger, skal jeg lade være usagt.
17) Det mest kiksede 1. møde med svigerforældre, jeg har oplevet, var, da jeg vågnede op efter en julefrokostbrandert hjemme hos den her fyrs forældre og skulle på wc. I køkkenet mødte jeg så (iført morgengrimhed) svigermekanikken for første gang: De hilste pænt, og jeg var munter som altid trods grim t-shirt, morgenhår og makeup-rester i hele fjæset plus dårlig ånde. Så opdagede jeg, hvor upassende munterheden var, fordi den nabokone, der osse sad dér, var dér for at fortælle, at hendes mand netop var død. Min svigermor sad og klippede hundens kløer midt i det hele. Alt i alt temmelig surrealistisk og kikset. Men jeg var da kæreste med deres søn i knap 3½ år.
18) Jeg var tæt på at komme til at hedde Line.
19) Albert Camus' udgave af sisyfos-myten er det tætteste, jeg endnu er kommet på en meningsfuld beskrivelse af meningen med tilværelsen: Der er ingen, så vi må skabe den selv.
20) Min far er født d. 5. i måneden, min mor d. 2. og jeg d. 4.. 5 + 2 + 4 = 11 Min bror er født d. 11. i måneden. Det samme kan gøres med "vores" måneder.
21) Jeg studerer et humanistisk universitetsstudium og har i kraft af dette fundet ud af, hvad jeg ikke vil lave, når jeg er færdig.
22) Jeg er ikke bange for at blive anset for latterlig og "hellig", når jeg fortæller, at jeg er imod sort arbejde og i øvrigt osse betaler min licens.
23) Jeg aner ikke, hvad fanden man kan bruge det til, men jeg synes, det er tankevækkende, at et menneske ikke kan eksistere uden at befinde sig i en situation.
24) Mænd i uniform er ikke nødvendigvis lækre. Det forholder sig pudsigt nok på samme måde med mænd uden.
25) Mit største danske idol kunne godt være Johannes Møllehave (men der er mange).
26) Naturen er måske det eneste - i flere henseender - umenneskelige, der kan få mig til at føle mig lykkelig.
27) Jeg har boet otte år i København og tyve år i provinsen. Begge dele kan anbefales.
28) Sport er ikke noget, man ser i fjernsynet - det er noget, man udøver selv. Eller undgår.
29) Jeg er sej til at lave mad.
30) Jeg kan tale min sag - men så SKAL den osse være min.
31) Min bedste veninde og jeg kan sætte eksakt dato på, hvornår vores venskab begyndte.
32) Jeg er helt syg med at læse avis.
33) Sandsynligheden for, jeg bliver gnaven, hvis folk ringer kl. 23 er langt mindre, end hvis de ringer kl. 11…
34) Folk, der hævder sig, er jeg skeptisk over for. Folk, der kan rose sig selv (og andre) og selv tage imod andres ros, tager jeg hatten af for (og modsat så mange andre HAR jeg faktisk en hat, som jeg går meget med om vinteren).
35) Jeg har besøgt et familiemedlem på en lukket psykiatrisk afdeling. Dér mødte jeg nogle af de mest intelligente mennesker, jeg nogensinde har truffet.
36) Min far blev engang så vred på min mor i et skænderi, at han hældte savsmuld i den mad, hun var ved at stege (og det var altså ikke ham, jeg besøgte på Den Lukkede…).
37) Den yngste mand, jeg har haft et forhold til efter jeg blev voksen, var otte år yngre end jeg, dvs. dengang nitten. Den ældste femten år ældre, dvs. syvogtredive. Ingen af delene kan anbefales (men hvem lytter osse til andres anbefalinger?)
38) Jeg elsker at være sjov på matematiklærermåden som for eksempel når man siger…
39) "Kan De ikke lide vores høje sko, kan de få et par flade".
40) Jeg griner så højt, at nogle mennesker synes, det er pinligt at gå i biografen med mig.
41) Når jeg forelsker mig, bliver jeg tindrende sindssyg.
42) Veltrænede fyre er ikke min kop te.
43) Heavy metal er organiseret larm, hip-hop alt for smart på den dårlige måde, og country bare for meget. Men ellers kan jeg lide det meste musik - musik er svært at leve uden. Tror jeg. Har aldrig prøvet.
44) Jeg har aldrig set et dødt menneske.
45) Jeg er faktisk lidt overtroisk, selv om jeg hader at indrømme det.
46) Jeg ville gerne være bedre til at bede om og tage imod andres omsorg.
47) Stueplanter er en fantastisk ting.
48) Fjernbetjeningen til mit stereoanlæg er tit "mikrofon", når jeg "optræder" for mig selv til musik…
49) Jeg har aldrig boet alene.
50) Jeg vil være venstreorienteret, til jeg dør.
51) Jeg har gået i privatskole en del af min skoletid - men fik friplads.
52) Jeg er korthåret - og skal aldrig være langhåret igen.
53) Jeg afskyr både lugten og smagen af bladselleri.
54) Jeg har to mostre, en morbror og en farbror, som jeg ikke kender/ikke har kontakt til.
55) Jeg har aldrig forstået, hvad der bragte mine forældre sammen. Men de har det godt sammen.
56) Det er frustrerende, når folk ikke bruger nok salt i maden.
57) Gary Larson, WulffMorgenthaler, Seinfeld, Venner, Villy Sørensen, Dirch Passer/Keld Petersen, Jacques Tati, Woody Allen, Douglas Adams og Jim Carrey er alle repræsentanter for fed humor.
58) Jeg har engang overvejet, om jeg var lesbisk. Det tog tre sekunder og har ikke siden optaget mig.
59) Min mor har kun sagt undskyld til mig én gang i mit liv. Og det var ikke efter at have givet førnævnte lussing.
60) Håndmadder uden smør er ikke umagen værd.
61) Noget af det, der kan gøre mig allermest vred, er, når jeg ikke helt ved, hvad jeg er vred over.
62) Jeg bruger størrelse 37-38-39-40 i sko.
63) Jeg har aldrig ejet en g-streng.
64) Jeg har boet på to forskellige kollegier.
65) Jeg synes, svensk er et genialt sprog - og det passer glimrende sammen med, at Sverige er et skønt land.
66) Flabethed kan være supercharmerende.
67) Høflighed kan dybest set aldrig blive ret meget andet end kedsommeligt.
68) Høflighed er en mangelvare i Danmark - alligevel er danskere tit meget kedelige.
69) Hvis jeg en dag får en depression, er det slet ikke utænkeligt, at det har noget at gøre med de (alt for) mange reality shows og gør det selv-programmer, der sendes på tv.
70) Min barndomskæreste hed Bo og var en rigtig "fessor".
71) Jeg ville ikke kunne leve uden (barnligt) drilleri.
72) Mennesker, der kan tage et initiativ socialt, er seje.
73) Jeg kunne køre på en cykel, første gang jeg prøvede.
74) Flirt er lige så vigtigt som sex.
75) Humor og overraskende perspektiver er den halve vej til mit hjerte. Den anden halvdel er forståelse og god mad.
76) Charme er vanskeligt definérbar, men jeg ved, at jeg under de rette omstændigheder besidder den.
77) Jeg synes, Buffalo-sko er vildt grimme.
78) Jeg kan omkomme af grin over visse udtryk, både første gang jeg hører dem - og osse tiende og tyvende. Som fx da en af mine undervisere sagde, at han havde "været helt oppe på fiskefiletterne". Nej, korrekt - slet ikke sjovt mere, men det syntes jeg, fordi jeg var bagud og aldrig havde hørt det før. For tiden synes jeg, det er skønt at sige, at "jeg fatter banjo af det her" eller (når nogen skal opfordres til at komme i gang, og det skal folk jo somme tider): "Gi' den gas, Bassemand!"
79) Jeg er ikke for fin til at være elitær.
80) Jeg synes, der mangler noget på et middagsbord, hvis der ingen stearinlys er.
81) Jeg er dybt fascineret af plante-stiklinger - både af at plante dem og af at se dem gro.
82) Jeg er dårlig til at tage afsked - og lige så dårlig til at tackle dét at mødes igen.
83) Jeg har oplevet en sorg, der var så stærk, at jeg troede, jeg skulle dø.
84) Fremmedhad kan bogstaveligt talt få mig til at fryse indvendigt.
85) Jeg føler mig allermest sexet, når en mand med sensuelle læber råkysser mig.
86) Jeg ejer ikke mange strømper, der passer sammen - og jeg er osse revnende ligeglad.
87) Næst efter fantasien er virkeligheden det vigtigste.
88) Mit værste mareridt handler om, at der bliver begået justitsmord imod mig.
89) Jeg får altid mere og mere energi, efterhånden som dagen skrider frem.
90) Jeg kan ikke fordrage at have ring på.
91) En af de hårdeste erkendelser i ethvert menneskes liv, må være den, at éns forældre blot er… mennesker - eller måske at Netto bare ALDRIG bliver rar at handle i.
92) Intet kan irritere mig, som når andre mennesker skræmmes af min intelligens og hurtige replik.
93) Jeg kan næsten ikke bære det, når et lille barn græder...
94) … til gengæld giver jeg ALDRIG et kæledyr godbidder ved bordet, selv om det tigger.
95) Jeg synes for det meste, actionfilm er spild af tid - for instruktøren, skuespillerne og ikke mindst seerne.
96) Jeg er overbevist om, at den mest udbredte lidelse i Danmark næst efter kræft må være mindreværd.
97) Perfektionisme er tragisk... men sjusk er irriterende.
98) Jeg er efterhånden mange gange af mænd blevet betegnet som en "femme fatale". Jeg vælger at tro, at det er, fordi mine ører er pæne, for jeg er ikke typen, som fyre vender sig om efter på gaden - men hvis jeg smiler, smiler fyre da heldigvis igen.
99) Jeg hader, når folk "parallelsnakker", altså begynder at snakke om sig selv, når man har brug for nogen, der lytter: "Ja, det kender jeg godt, det er ligesom når jeg…". Nej, det er ikke ligesom noget som helst, for du er ikke mig. Luk arret, find empatien frem og lyt i stedet for bare at lade som om!
100) Jeg har engang fået karakteren 14 for en dansk stil i grundskolen.
101) 101 er et sejt tal.

Begrebsafklaring - igen

Hvis man tager sig selv i at få hjertebanken over en vildfremmed mands lækre telefonstemme, er man så desperat eller i godt humør??