torsdag, januar 17, 2008

Når man er gået fra kæresten-eufori

Fru Green postede i går en kommentar om, at det gav et lille stik i hende, når hun læste om andre, der blev færdige med deres speciale (hun sidder nemlig selv og kæmper med specialet for tiden). Og jeg kender bare den følelse SÅ godt!

Derfor lige en lille advarsel: Hvis du selv er specialestuderende, bør du enten
  • lade være med at læse det her indlæg, fordi du bare ikke er spor i humør til at høre om andre, der nu har deres på det tørre
ELLER
  • læse dette indlæg og bruge det som en gulerod foran næsen: Sådan her ka' det blive for dig, hvis du knokler på og ser at blive færdig.
Alle I andre ka' lige så godt ta' at læse indlægget færdigt, hvis I alligevel er nået hele vejen hertil. ;-)

Hvordan har jeg det nu? Helt ærligt og enkelt: Jeg STORnyder at være færdig! Jeg vil sammenligne følelsen lidt med den eufori, der kan indtræffe, når man er gået fra en kæreste, som man egentlig længe ikke har kunnet få det til at fungere med:
  • I morgen skal jeg klippes og farves (og jeg ska' da ha' en ny friture, for jeg er bare HELT ny indeni efter bruddet med specialet).
  • Følelsen fylder hele kroppen: Det var alt, alt for hårdt det forhold - men hold kæft, hvor jeg dog lærte meget, til næste gang jeg skal være sammen med en opgave på mere forpligtende basis...
  • Jeg har ryddet op på den dér maniske måde - kylet alle minder ud i en sort affaldssæk, mens jeg lyttede til den musik, som var lydsporet i forholdet, og som jeg nu sikkert aldrig orker at lytte til igen...
  • Jeg skal ud og shoppe - fik jeg nævnt, jeg er ny indeni?
  • Jeg skal til fest i weekenden - og nej, hvor jeg trænger til at flirte løs. Bare pjattet og useriøst. På selvtillidsboost-måden. I mit liv er der kun mig lige nu. Og sådan skal det være nogen tid.
  • Jeg slapper af, har energi og overskud (sover pludselig stakkevis af timer - og gør det endda om NATTEN i stedet for på alle mulige skæve tidspunkter!!).
  • Folk siger, jeg stråler - og de mener vist, jeg gjorde det rigtige ved at forlade den opgave (for den var jo ikke god for mig).
Well. Skål i god morgenkaffe!

Lommen - behøver vi altid en tag line?

6 Comments:

Blogger Lizelotte sagde...

Det er godt for dig!! Og vi andre er skrækkeligt glade for at der er liv i baglommen igen... :-)

17 januar, 2008 09:13  
Blogger Lenore sagde...

Good for you! :)

Jeg synes dog euforien udeblev lidt, da jeg blev færdig. Jeg var da glad for at være færdig, men det ligger måske ikke til mig at være euforisk.. hmm.. det må jeg arbejde på.

17 januar, 2008 10:38  
Anonymous Fru Green sagde...

Det lyder godt og jeg vil lade det være "en gulerod". Det er mig om 2-3 måneder. Højst.

17 januar, 2008 13:23  
Anonymous Lommen sagde...

@Livsnyder:
Det er altså ret rørende, at jeg har været savnet her på bloggen! Blev ret overasket over, at jeg både har fået et par mails og et par kommentarer af "kom tilbage"-slagsen. :-) Glæder mig også til at blogsludre igen!

@Lenore:
Synes jeg læste et indlæg hos dig om begejstring på et tidspunkt... Begejstring er SÅ nødvendigt, du! Det er jo den, der ska' få det hele til at køre rundt. Ka' slet ikke ha' folk, hvis bæger altid er halvtomt (IKKE at jeg siger, du er sådan! :-))
Jeg er faktisk riemlig ulidelig at være i nærheden af for arbejdende mennesker lige p.t., er jeg ret sikker på: Er *totalt* henført over friheden! :-)

17 januar, 2008 13:25  
Anonymous Lommen sagde...

@Green:
Hov, vi krydsede lige. :-)
2-3 måneder: *Thumbs up* Som sagt - jeg hepper på dig. Og godt du ikke blev nedslået af mit lalleglade indlæg. :-)

17 januar, 2008 13:26  
Anonymous Fru Green sagde...

Der skal være plads til lalleglæde også.

20 januar, 2008 16:02  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home