tirsdag, januar 29, 2008

At hyggesludre med mænd, der nyder at pine kvinder

Jeg har på det sidste hyggesludret lidt på nettet med en mand, der er erklæret S/M-menneske. Jeg faldt nu slet ikke i snak med ham pga noget som helst seksuelt (sådan noget tør jeg nemlig slet ikke ;-)), men han er så åben omkring sine seksuelle præferencer, at jeg nærmest ikke kunne undgå at kende til dem.

Han og jeg snakker ikke seksuelt - selv om han da som alle andre (mænd) lige forsøger sig med et hint her og en antydning dér. :-) Ganske almindelig, uskyldig flirt. Jeg spiller lidt med, det er vældigt sjovt og ikke så meget mere i dét.

Så langt, så godt.

MEN:
Noget i mig vender altså alligevel helt forkert over det her. Helt forkert, siger jeg jer! Jeg tror, at det, jeg føler, er det, man for en halvtreds års tid siden, ville ha' kaldt kvababbelser. Voldsomme kvababbelser, endda...

Havde manden så bare været en stakkels masochist, der fandt nydelse i at lade sig pine og plage og hænge op i nosserne for at modtage pisk med en slatten porre, så havde jeg endda kunnet forstå det. Om igen (for jeg havde jo hånden på hjertet stadig ikke fattet en lyd): Så havde det i det mindste været acceptabelt. Men nu?

Han er seksuel sadist, for fanden! Og mit stakkels velordnede verdensbillede styrter støvende sammen for øjnene af mig. For han virker så sød og rar. Han er småbørnsfar og lader i øvrigt til at være ganske normal og tilregnelig oven i hovedet. Men det tænder ham altså fx at stikke nåle i kvinder og høre dem trygle ham om nåde.

Man ka' sgu da ikke være normal og sød og rar og almindelig og så OGSÅ rumme den slags lyster?! Hvorfor mon det er så skræmmende for mig, hvis man alligevel kan? Fordi såkaldt almindelige mennesker (som jeg selv?) så også ka' rumme noget, der ligner ondskab?*

Kunne jeg ikke bare tænke: Hvad filen rager mandens sexliv mig? Jeg kan da sagtens diskutere politik, kønsroller, smag ud i madvarer, sprog og videnskab og verdensbilleder og alt det andet satans interessante, han og jeg nu taler om, uden at forholde mig til hans seksuelle præferencer. Kunne jeg ikke?

Åbenbart ikke. På en eller anden måde vil jeg meget gerne ha' flere samtaler med ham - for han er sgu en spændende fyr med et godt hoved. Tilmed en fyr med indføling, som hensynsfuldt spørger sig for, hvis han frygter at ha' fornærmet nogen, og som også kan sige fra og markere sig. Men samtidig bliver en stemme inden i mig ved at hviske: "Fyren er jo syg, Pernille! Hvordan helvede ka' du sidde og hyggesnakke med ham??"

I dag tog jeg så mig selv i at tænke, at jeg ville sgu da heller ikke kunne kommunikere med en morder: "Du lader til at være et enormt interessant menneske, og så skidt pyt med, du har slået et par stykker ihjel. Det ka' jo smutte, det lort. Og vi kan jo være lige gode venner for det, ikke?"

Og knækkede filmen! Stod jeg dér og sammenlignede en mand, der dyrker, hvad han nu dyrker, i fuld enighed og indforståethed med kæresten, med en person, der har taget et andet menneskes liv??!

Holy crap! Vi ta'r den lige igen: Jeg sammenlignede fyren med en forbryder...!

*Gisp* Jeg er da helt galt på den. Siger fornuften. Men gæt selv hvordan jeg havde det, da fyren så forleden meget reelt spurgte, om vi ikke sku' stikke næserne venskabeligt sammen en dag. Han var "sikker på, jeg kunne udvide hans horisont".

"Hallo kammerat - én ting er, at jeg på nettet anerkender eksistensen af gode mennesker, som åbenbart dyrker noget så forkasteligt som pineri af andre hjemme i deres soveværelse fangekælder. Du vil da for fanden ikke ha', at jeg også ska' kunne håndtere, at du findes ude i det dér virkeligheden?!"

Og bare (u)rolig... Jeg véd udmærket godt, at det, jeg har gang i her, til forveksling ligner Dansk Folkepartis finte med at sige: "Vi ka' som udgangspunkt ikke fordrage indvandrere, men lige præcis ham, der er min nabo, er faktisk undtagelsen. Han er okay." Velkommen til aftenskolekurset: Hvordan du opretholder dine basale tryghedsskabende fordomme (trin 1).

Lommen - får koldsved, når kategoriseringskasserne smuldrer

*) Det véd jeg godt, at S/M ikke er, ondskab altså.

2 Comments:

Anonymous Stuen til venstre sagde...

Wååååw Lommepigen... Åbn nu op for sluserne, ing? Bare lidt...
Nej, jeg kan godt forstå din tankegang, men jeg deler den ikke. Nok fordi jeg efterhånden er vænnet til, at folk (ude i virkeligheden såvel som på nettet) kan have anderledes tilbøjeligheder end mig selv. Men umiddelbart fascinerer det mig - forskelligheden. Har aldrig nærmet mig din reaktion... Du selv er dermed igen med til at forbavse og fascinere mig.
Tak... ;-)

03 februar, 2008 18:50  
Anonymous Lommen sagde...

@St. tv.:
Bare rolig - jeg har ikke engang selv nærmet mig min reaktion så at sige... ;-) Kan jo slet ikke finde ud af at reagere, som du ser. Er nok nået frem til, at jeg ikke behøver forholde mig til denne mands sexliv.

Og jeg er skam også vænnet til, at mange har anderledes tilbøjeligheder end mig; ikke mange er fx lige så vilde med stormvejr og lugten af skosværte, som jeg er. ;-)

04 februar, 2008 00:01  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home