tag:blogger.com,1999:blog-220659472024-03-13T05:04:23.278+01:00Baglommen - flyt jorden fra hovedet ned under fødderneUnknownnoreply@blogger.comBlogger594125tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-31844714395896475082008-02-10T05:33:00.001+01:002008-02-10T15:36:14.325+01:00Det var så dét<span style="font-style: italic;"></span>Forleden var det to år siden, at jeg for første gang stak hånden ned i Baglommen og kækt observerende stod og tog bestik af verden.<br /><br />Måske er det derfor, det føles passende hermed at knappe selvsamme Baglomme og konstatere at: "Det var så dét"...<br /><br />Jeg holder ikke op med at blogge. Nej, nej. Faktisk har jeg rigtig mange ting på hjerte - har jo samlet lidt sammen de seneste måneder. Men det er, som om det ikke længere er hende Lommen, der tænker dem. Og derfor er det heller ikke hende, der kan formulere dem. Lommen er en blogstemme, som simpelthen ikke kan favne alle de ting, jeg gerne vil kunne på en blog nu. <span style="font-style: italic;"><br /><br />Så hendes og mine veje skilles her. :-)</span><br /><br />Jeg tror lidt, jeg er samme sted som folk, der har været ude at rejse i længere tid: Man kan mærke, man selv har forandret sig, fordi man nu er tilbage i sit vante miljø, og det er overraskende, at alt er, som da man tog af sted.<br /><br />Sådan en hjem-ude-hjem følelse kan man i Blogland håndtere på to måder: Enten kan man holde helt op med at blogge (ikke at jeg tænker, det reelt er en mulighed... ;-)) Eller også kan man starte en ny blog. Jeg vælger det sidste.<br />Har I lyst til at kende adressen, så send mig meget gerne en mail på:<br /><br />amokkogekonen@hotmail.com<br /><br />Så skriver jeg tilbage, når engang jeg har skruet en ny blog sammen.<br /><br />Regner med, jeg er up and running, når jeg engang har fået købt mig noget net i løbet af foråret. Ja, som i "egen netforbindelse". Jeg har nemlig fået lejlighed fra april. *Indsæt selv overstadig fanfare her*<br /><br />Og "bare" det at vænne mig til tanken om et helt nyt, skønt aleneliv...<br />"Bare" det at kapere at jeg allerede kan mærke, jeg åndeligt har forladt Huset og fællesskabet i det, samtidig med jeg også er sindssygt bange for savnet, minderne, tomheden...<br />"Bare" det at jeg glæder mig til nu at pakke sammen, samtidig med at jeg frygter det...<br /><br /><span style="font-style: italic;">Ja, hvad med det?<br /><br /></span>For slet ikke at nævne alt det andet, alle de "almindelige" tanker og reflektioner, der som altid vælter rundt i hovedet, lige meget hvad fanden jeg så foretager mig.<br /><br />Som fx når en helt ung pige fortæller mig, at jeg er så fuld af "livsvisdom" (sagde hun sgu! - De små hår rejste sig hos Mor her)...<br />... som når jeg pusler med den bog, jeg har drømt om<br />... som når jeg vist nok** beslutter mig for at prøve konceptet <a href="http://www.runningdinner.dk">running dinner</a> af<br />... som når jeg har været i gang med at undersøge, om jeg kan tage mine dagpenge med mig til udlandet en tid (og det ka' man jo)<br /><br />Alt det giver jo masser at fortælle om. Det er bare ikke Lommen, der skal gøre det.<br /><br /><span>Pænt farvel, tak for alle de enormt mange søde, sjove og tankevækkende indspark!<br />Vi ses måske på (d)en anden side.<br /><br /></span><span style="font-style: italic;">Lommen - somme tider er det bare slut.<br /></span><br /><br />**) sludder og vrøvl - beslutningen ER truffet, jeg HAR meldt mig til :-)Unknownnoreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-39587533960972437562008-02-01T11:28:00.001+01:002008-02-01T11:42:39.259+01:00"Man holder jo op med at forelske sig hovedkulds..."Dét var sådan cirka, hvad en nær veninde sagde til mig i en meget lang samtale forleden. Sådan én af dem dér, som egentlig bare skulle have varet en kop kaffes tid, men som så i stedet kommer til at vare et par kander og et måltid og bevæger sig i alle retningsløse retninger, I ved.<br /><br /><span style="font-style: italic;">"Hjertet sank i livet på mig ved hendes ord", som der ville ha' stået i en ugebladsnovelle.<br /><br /><span style="font-style: normal;">Når man blev omkring de tredive, mente veninden, blev man jo ikke længere fuldstændigt teenageagtigt forelsket. Man blev ikke <span style="font-style: italic;">fjollet</span> på samme måde. Det var ikke længere <span style="font-style: italic;">uden forbehold</span>. Dertil havde vi været igennem for mange spark i skridtet og andre usle tacklinger. Faktisk kunne forelskelse helt generelt knap nok lade sig gøre længere.<br /><br />Det var i øvrigt flere år siden, hun sidst selv havde været forelsket. Måske skyldtes det ganske enkelt, at man ikke længere troede på det på samme måde. Det dér kærligheden. Her så hun spørgende på mig.<br /><br />Jeg havde siddet og tænkt lidt på en fyr, der for nylig i ramme alvor sagde til mig, at han havde vendt "kærligheden ryggen". Yes sirs - med dén nøjagtig den formulering. (Må ved lejlighed anskaffe mig en pude at lægge på gulvet ved siden af yndlingsstolen, for jeg ved efterhånden ret præcist, hvor jeg lander, når jeg dratter ned...).<br /><br /><span style="font-style: italic;">Men tilbage til veninden:</span><br /><br />Jeg tror nok, mit ansigt kom til at ligne et spørgsmålstegn mere og mere, efterhånden som ordene formerede sig i hendes mund og væltede ud.<br /><br />Jeg véd det jo godt, men det kommer stadig bag på mig... Efterhånden har jeg den opfattelse, at jeg er anderledes end alle andre kvinder på min alder, når det kommer til forelskelse. For det er samme sang, jeg hører over hele linjen, og jeg har lige svært ved at forstå den hver gang:<br /><br />"Der skal virkelig meget til, før jeg lader mig falde".<br />"Der er tilsyneladende noget galt med alle mænd, jeg fatter nogen som helst interesse for - sgu da klart, man mister modet".<br />"Hvornår véd man, man er forelsket? Ku' jo godt være, der kom en mere spændende én forbi i næste uge, ikke?"<br />"Jeg dater løs, for jeg ved virkelig ikke, hvor jeg ellers sku' møde en mand henne, selv om... helt ærligt... Dating hænger mig ud ad halsen! Det er så pisseoverfladisk!"<br /><br /><span style="font-style: italic;">Jeg fatter ingenting! - Og det er ellers ikke, fordi jeg ikke prøver at forstå de her kvinder, for det må da være superfrustrerende alt sammen!</span><br /><br />Er jeg mon den eneste, som ikke begriber en lyd af "før jeg lader mig falde"-konceptet?<br />Hvis den rigtige mand kommer forbi mig på det forkerte tidspunkt (eller hva' det nu hedder ;-)), så falder jeg altså. Lige så kort og charmerende jeg er.<br /><br />Det er ikke et spørgsmål om at "lade mig falde eller ikke lade mig falde". Der kan gå kortere eller længere tid, før jeg <span style="font-style: italic;">erkender</span>, hvor vild jeg er med den her mand, men at forestille sig, at jeg selv skulle kunne styre, hvem jeg forelsker mig i...<br /><br />... og hvor meget<br />... og hvornår<br /><br />Dét er cirka lige så absurd som at foreslå, jeg selv sku' ku' kontrollere, hvor på kroppen det klør -<br /><br />... og hvor meget<br />... og hvornår.<br /><br /></span></span><span>Er jeg forelsket, så véd jeg det bare. Jamen, jeg beklager meget, men jeg må ha' været væk, den dag de delte tvivl om den slags ud, for jeg er lykkeligt forskånet.<br />Det er ikke, at jeg nødvendigvis forelsker mig i "de rigtige" (hvilket min aktuelle civilstand jo ligesom vidner om ;-)). På den anden side har jeg nu heller ikke just været uheldig (og det er så en helt anden diskussion - den dér om, hvorvidt man kan forelske sig i "forkerte" mænd).<br />Alt, hvad jeg siger, er bare, at for mig er det her utroligt enkelt:<br /><br />Jeg forelsker mig. Og enten er fyren med, eller også er han ikke. Og dén del af det er selvfølgelig lige så kaotisk og bøvlet og akavet som for alle andre: "Åh, hvad mon han nu synes om mig?", "ka' han bedre lide smukke Olga fra parallelklassen? - Han bærer jo altid hendes skoletaske hele vejen hjem...". Alt det dér.<br /><br />Om natten vender og drejer man hvert et indtryk fra sidst, man sås. Man fortolker løs på alting for at finde svar på de spørgsmål, som man i sin forelskede sårbarhed ikke tør stille den udkårne.<br /><br />Men i alt dette lirumlarum er jeg aldrig i tvivl om, hvorvidt jeg er forelsket. Og hvis jeg <span style="font-style: italic;">er</span> i tvivl, så er jeg det bare ikke - forelsket, <span style="font-style: italic;">that is</span>.<br /><br />Jeg har ikke mange forbehold, når det kommer dertil. Og jeg bliver lige så stjernepsykotisk, som jeg gjorde, da jeg var tolv og femten og sytten og treogtyve og femogtyve og... og... Og det er lige så uudholdeligt og skønt som dengang. Eller måske er det faktisk værre/bedre.<br /><br />Min mor, der i dag er nogleogtres, indrømmede for ikke så længe siden, at hun og min far havde haft lidt af en krise i forholdet for nogle år siden (selv om man ikke kalder det 'krise' i min familie): Hun havde forelsket sig i en anden. Og selv om det selvfølgelig også havde været ubehageligt for både hende og min far, så kunne jeg godt skimte det, da hun fortalte lidt om det: Det dér glimt af "jeg fandt ud af, jeg stadig var i live".<br /><br />Min mor og far har ikke noget dårligt forhold. Bestemt ikke. Faktisk vil jeg være ekstremt godt tilfreds, hvis jeg om tredive år sidder sammen med en mand, jeg har det så godt med, som min mor har det med min far. :-) Men hånden på hjertet: Man er vel ikke stjerneforelsket efter flere årtier sammen...<br /><br />Så jeg forstod godt det dér lille, hemmelige glimt i min mors øjne, da hun fortalte lidt om det. Og jeg så også godt, hvor tydeligt det var, at hun skam stadig respekterede og elskede min far. Uanset hvad, så var det lille glimt der dog.<br /><br />Efter samtalen med veninden forleden slog det mig så, hvor helt afsindigt fantastisk det egentlig er... For min mor selv, at hun stadig kan gi' sig hen. Og for min far og os unger - at vi helt tæt på os har et menneske, der stadig i så høj en alder kan gribes så meget af et andet menneskes nærvær, at hun sgu må kapitulere. <span style="font-style: italic;">Hun</span> ka' godt forelske sig. Teenageagtigt.<br /><br />Selvfølgelig ville det ikke være fedt, hvis min mor gik rundt og forelskede sig i alle mulige hvert andet minut - eller hvis hun ligefrem forlod min far. Men at vide hun stadig ejer evnen. Dét synes jeg, der er noget meget forsonende og lægende over. Og gad vide om ikke den glød, som der altså stadig var en rest af i hendes øjne flere år senere, også gjorde hende endnu mere elskelig i min fars øjne? Trods alt.<br /><br />Tilsvarende er det altså bare røv-nedslående, hvis de fleste på min egen alder virkelig ikke længere tror på kærligheden. Jeg tror ikke på, man kan vælge den fra.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Man ka' måske fornægte den. Men hvorfor skulle man?</span><br /><br />Jeg foreslår, at vi konverterer den almindeligt fremherskende kynisme til en mere menneskevenlig ironi. Dosér med forsigtighed, tilsæt ukuelighed - og prøv så at turde. Bakser selv med det på andre punkter. Tror sgu, lortet virker - det<span style="font-style: italic;"> skal</span> det... :-)<br /></span>Unknownnoreply@blogger.com14tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-75955342218744058462008-01-29T11:45:00.000+01:002008-01-29T11:46:20.173+01:00At hyggesludre med mænd, der nyder at pine kvinderJeg har på det sidste hyggesludret lidt på nettet med en mand, der er erklæret S/M-menneske. Jeg faldt nu slet ikke i snak med ham pga noget som helst seksuelt (sådan noget tør jeg nemlig slet ikke ;-)), men han er så åben omkring sine seksuelle præferencer, at jeg nærmest ikke kunne undgå at kende til dem.<br /><br />Han og jeg snakker ikke seksuelt - selv om han da som alle andre (mænd) lige forsøger sig med et hint her og en antydning dér. :-) Ganske almindelig, uskyldig flirt. Jeg spiller lidt med, det er vældigt sjovt og ikke så meget mere i dét.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Så langt, så godt.</span><br /><br />MEN:<br />Noget i mig vender altså alligevel helt forkert over det her. Helt forkert, siger jeg jer! Jeg tror, at det, jeg føler, er det, man for en halvtreds års tid siden, ville ha' kaldt <span style="font-style: italic;">kvababbelser</span>. Voldsomme kvababbelser, endda...<br /><br />Havde manden så bare været en stakkels masochist, der fandt nydelse i at lade sig pine og plage og hænge op i nosserne for at modtage pisk med en slatten porre, så havde jeg endda kunnet forstå det. Om igen (for jeg havde jo hånden på hjertet stadig ikke fattet en lyd): Så havde det i det mindste været <span style="font-style: italic;">acceptabelt</span>. Men nu?<br /><br />Han er seksuel <span style="font-style: italic;">sadist</span>, for fanden! Og mit stakkels velordnede verdensbillede styrter støvende sammen for øjnene af mig. For han virker så sød og rar. Han er småbørnsfar og lader i øvrigt til at være ganske normal og tilregnelig oven i hovedet. Men det tænder ham altså fx at stikke nåle i kvinder og høre dem trygle ham om nåde.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Man ka' sgu da ikke være normal og sød og rar og almindelig og så OGSÅ rumme den slags lyster?! Hvorfor mon det er så skræmmende for mig, hvis man alligevel kan? Fordi såkaldt almindelige mennesker (som jeg selv?) så også ka' rumme noget, der ligner ondskab?*</span><br /><br />Kunne jeg ikke bare tænke: Hvad filen rager mandens sexliv mig? Jeg kan da sagtens diskutere politik, kønsroller, smag ud i madvarer, sprog og videnskab og verdensbilleder og alt det andet satans interessante, han og jeg nu taler om, uden at forholde mig til hans seksuelle præferencer. <span style="font-style: italic;">Kunne jeg ikke?</span><br /><br />Åbenbart ikke. På en eller anden måde vil jeg meget gerne ha' flere samtaler med ham - for han er sgu en spændende fyr med et godt hoved. Tilmed en fyr med indføling, som hensynsfuldt spørger sig for, hvis han frygter at ha' fornærmet nogen, og som også kan sige fra og markere sig. Men samtidig bliver en stemme inden i mig ved at hviske: "Fyren er jo <span style="font-style: italic;">syg</span>, Pernille! Hvordan helvede ka' du sidde og hyggesnakke med ham??"<br /><br />I dag tog jeg så mig selv i at tænke, at jeg ville sgu da heller ikke kunne kommunikere med en morder: "Du lader til at være et enormt interessant menneske, og så skidt pyt med, du har slået et par stykker ihjel. Det ka' jo smutte, det lort. Og vi kan jo være lige gode venner for det, ikke?"<br /><br />Og <span style="font-style: italic;">så</span> knækkede filmen! Stod jeg dér og sammenlignede en mand, der dyrker, hvad han nu dyrker, i fuld enighed og indforståethed med kæresten, med en person, der har taget et andet menneskes liv??!<br /><br /><span style="font-style: italic;">Holy crap! Vi ta'r den lige igen: Jeg sammenlignede fyren med en forbryder...!</span><br /><br />*Gisp* Jeg er da helt galt på den. Siger fornuften. Men gæt selv hvordan jeg havde det, da fyren så forleden meget reelt spurgte, om vi ikke sku' stikke næserne venskabeligt sammen en dag. Han var "sikker på, jeg kunne udvide hans horisont".<br /><br />"Hallo kammerat - én ting er, at jeg på nettet anerkender eksistensen af gode mennesker, som åbenbart dyrker noget så forkasteligt som pineri af andre hjemme i deres <s>soveværelse</s> fangekælder. Du vil da for fanden ikke ha', at jeg også ska' kunne håndtere, at du <span style="font-style: italic;">findes</span> ude i det dér <span style="font-style: italic;">virkeligheden?!"<br /><br /></span><span>Og bare (u)rolig... Jeg véd udmærket godt, at det, jeg har gang i her, til forveksling ligner Dansk Folkepartis finte med at sige: "Vi ka' som udgangspunkt ikke fordrage indvandrere, men lige præcis ham, der er min nabo, er faktisk undtagelsen. Han er okay." Velkommen til aftenskolekurset: Hvordan du opretholder dine basale tryghedsskabende fordomme (trin 1).</span><span style="font-style: italic;"><br /><br /></span> <span style="font-style: italic;">Lommen - får koldsved, når kategoriseringskasserne smuldrer<br /><br /></span><span>*) Det véd jeg godt, at S/M ikke er, ondskab altså.</span><span style="font-style: italic;"><br /></span>Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-27980145776318340502008-01-28T14:17:00.000+01:002008-01-28T23:57:39.780+01:00Lommen - ridder af den sande dyd<span style="font-style: italic;">Replikskifte mellem bofælle og mig forleden hjemme i Huset:</span><br /><br />Jeg: "Nej, hvor dig og din ven larmede over morgenmaden. Det så hyggeligt ud!"<br />Bofælle: "Jamen, dét var det også. Øh... Var du i køkkenet dér...? Nåja. Jeg ka' da godt huske, at jeg undrede mig lidt, da jeg ku' høre, du var i bad lige bagefter. Stod sgu lidt og tænkte på, om du mon tog franskbrødsmaden med ind under bruseren".<br /><br /><span style="font-style: italic;">Og her var det så, han stod og grinede lidt - og jeg vidste godt, det nok ikke kun var ad tanken om en spisende Pernille under bruseren.</span><br /><br />Jeg: "SÅ stopper du! Jeg tog ud ad døren, og det så du jo godt - det var min BROR, der lånte mit bad!"<br />(Min bror havde overnattet fra dagen før).<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - glæder sig over, at det snart er slut med hele tiden at skulle... forsvare sin dyd og anstændige levevis over for nyfigne bofæller. ;-)</span>Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-19038000121683660182008-01-28T11:49:00.001+01:002008-01-28T11:55:21.986+01:00Intrigant? Hvem mig?Går altså og tænker en hel masse forskelligt for tiden. Noget af det ka' ikke skrives her (af de dér grunde, som alle gamle bloggere godt kender, så nu refererer jeg bare til dem som Grundene (TM) - I ringer eller bipper bare, hvis I vil vide mere, ikke? ;-)).<br /><br />Men så er der alt det andet, som jeg bare ikke kan skrive endnu. Fordi det ikke heeelt er tænkt færdigt. Men fuck, hvor jeg gerne ville!<br /><br />Nå, hvis suppen lige får lov at trække et par dage (uger?) mere, så er jeg sikker på, der viser sig noget... Erfaringsmæssigt er det et spørgsmål om nogle gode tunge timer helt i fred for bevidstheden. Så giver ting sig selv (næsten), når jeg vågner.<br /><br />I hvert fald: Kan afsløre, at jeg både er intrigant og fascineret for tiden. Altså, ikke lige en kombi jeg er SÅ øvet ud i (hvis jeg nu skal tale lidt pænt om mig selv :-))<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - ville være nemmere KUN at være en nørd</span>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-1935143705248214702008-01-20T14:08:00.001+01:002008-01-20T14:18:49.527+01:00Når man virkelig, virkelig godt gider<span style="font-style: italic;">I går gjorde jeg det igen:</span><br />Jeg bildte mig selv ind, at jeg ikke havde lyst. <span style="font-style: italic;">Ikke gad</span>.<br /><br />Jeg vågnede op med en dårlig smag i munden. For jeg "gad" jo netop virkelig, virkelig godt. Men jeg <span style="font-style: italic;">turde</span> ikke. Så jeg løj for mig selv. For at være fri for at handle.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Igen.</span><br /><br />Jeg er fandengalemig træt af det her narre-hatteri, jeg har gang i over for mig selv, hver gang jeg kunne sætte mig selv på spil, risikere noget - opnå det, jeg ville. Hver gang vælger jeg i stedet at lade, som om intet ku' rage mig mindre. Og det er lige meget om det drejer sig om at skrive et godt speciale, danse en dans med en fyr til en fest, skrive den bog, jeg gerne vil skrive, rejse osv., osv. Jeg<span style="font-style: italic;"> tør</span> ikke!<br /><br /><span style="font-style: italic;">Hva' filen mon der ska' til, før jeg tør?</span><br /><br />Indtil da overvejer jeg stærkt et stort skilt i panden:<br />"Jeg vil egentlig gerne, jeg tør bare ikke - vil nogen venligst komme og prikke hul i facaden af nøje afmålt nonchalance?"<br /><br />Hm... Og hvis jeg nu så småt begynder at erkende, hvad jeg vil og drømmer om, kommer det så bare til at gøre enormt ondt, fordi jeg nu véd, hvad jeg ønsker mig, men stadig ikke tør gå efter det??<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - den grød er bare for SÅ lang tid siden kold! :-/</span>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-62514695838538637022008-01-17T08:19:00.001+01:002008-01-17T08:36:33.736+01:00Når man er gået fra kæresten-eufori<a href="http://greensgemak.smartlog.dk/">Fru Green</a> postede i går <a href="https://www.blogger.com/comment.g?blogID=22065947&postID=1950772867183465418">en kommentar</a> om, at det gav et lille stik i hende, når hun læste om andre, der blev færdige med deres speciale (hun sidder nemlig selv og kæmper med specialet for tiden). Og jeg kender bare den følelse SÅ godt!<br /><br />Derfor lige en lille advarsel: Hvis du selv er specialestuderende, bør du enten<br /><ul><li>lade være med at læse det her indlæg, fordi du bare ikke er spor i humør til at høre om andre, der nu har deres på det tørre</li></ul>ELLER<br /><ul><li>læse dette indlæg og bruge det som en gulerod foran næsen: Sådan her ka' det blive for dig, hvis du knokler på og ser at blive færdig.</li></ul>Alle I andre ka' lige så godt ta' at læse indlægget færdigt, hvis I alligevel er nået hele vejen hertil. ;-)<br /><br />Hvordan har jeg det nu? Helt ærligt og enkelt: Jeg STORnyder at være færdig! Jeg vil sammenligne følelsen lidt med den eufori, der kan indtræffe, når man er gået fra en kæreste, som man egentlig længe ikke har kunnet få det til at fungere med:<br /><ul><li>I morgen skal jeg klippes og farves (og jeg ska' da ha' en ny friture, for jeg er bare HELT ny indeni efter bruddet med specialet).</li><li>Følelsen fylder hele kroppen: Det var alt, alt for hårdt det forhold - men hold kæft, hvor jeg dog lærte meget, til næste gang jeg skal være sammen med en opgave på mere forpligtende basis...</li><li>Jeg har ryddet op på den dér maniske måde - kylet alle minder ud i en sort affaldssæk, mens jeg lyttede til den musik, som var lydsporet i forholdet, og som jeg nu sikkert aldrig orker at lytte til igen...</li><li>Jeg skal ud og shoppe - fik jeg nævnt, jeg er ny indeni?</li><li>Jeg skal til fest i weekenden - og nej, hvor jeg trænger til at flirte løs. Bare pjattet og useriøst. På selvtillidsboost-måden. I mit liv er der kun mig lige nu. Og sådan skal det være nogen tid.</li><li>Jeg slapper af, har energi og overskud (sover pludselig stakkevis af timer - og gør det endda om NATTEN i stedet for på alle mulige skæve tidspunkter!!).<br /></li><li>Folk siger, jeg stråler - og de mener vist, jeg gjorde det rigtige ved at forlade den opgave (for den var jo ikke god for mig).</li></ul><span style="font-style: italic;">Well. Skål i god morgenkaffe!<br /><br />Lommen - behøver vi altid en tag line?<br /></span>Unknownnoreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-19507728671834654182008-01-15T01:31:00.000+01:002008-01-15T01:35:51.642+01:00Det er jo nærmest ikke til at tro...... men så lykkedes det endelig!<br /><br />På mit skrivebord ligger nu tre eksemplarer af et helt færdigt speciale. Nu lidt søvn i øjnene, og så skal det indbindes og afleveres i morgen formiddag...<br /><br />Tilbage til det, som de vist nok kalder tilværelsen! Hvor bliver det dejligt at LEVE igen!<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - løb efter </span><a style="font-style: italic;" href="http://baglommen.blogspot.com/2007/12/tyv-blogstart-om-at-turde-ville.html">toget</a><span style="font-style: italic;"> til sidst</span>Unknownnoreply@blogger.com16tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-61229957291340209112007-12-21T01:17:00.000+01:002007-12-21T03:32:14.168+01:00Tyv-blogstart: Om at turde ville<span style="font-style: italic;">Nej. Specialet er ikke færdigt. Men hold kæft, hvor er der stress på! Det er lige op over...</span><br /><br />Så nej. Jeg er heller ikke begyndt at blogge igen (dette er bare et fata morgana ;-)). Men der er altså noget, der trænger sig på. Ja, faktisk er der <span style="font-style: italic;">meget</span>, der trænger sig på. Jeg har måttet undvære min terapeut-blog for længe. :-) Så jeg tyv-genstarter lige, ikke?<br /><br /><span style="font-style: italic;">Jeg kunne fx skrive om...</span><br /><br /><span style="font-weight: bold;">... at det er løgn, hvis nogen påstår, at det er éns faglige evner, der testes i større skriveprocesser</span> - det er jo faktisk mest éns psyke.<span style="font-style: italic;"> </span>Ja, man bliver da klar over, hvordan man selv er indrettet, hvis man ikke vidste det i forvejen. Og det er ikke lige rart, alt hvad man finder ud af... :-S <span style="font-style: italic;">Goddag præstationsangst!</span><br /><br /><span style="font-weight: bold;">... hvad det er for noget med éns blogstemme</span> - hende Lommen er sgu da egentlig røvsyg, gik det op for mig allerede nogen tid inden min blogpause. Det må jeg altså ha' gjort noget ved. Hun har jo ingen humor - det er fandeme nærmest til at dø af grin over! Og heller ingen seksualitet. Og hvorfor er det egentlig lige, at hun ikke har det? (Kan oplyse, at kvinden bag besidder begge dele ;-)) Lommen er frøken Snusfornuftig, frøken Gruppeterapi og fodformede Ekkosko. Hun <span style="font-style: italic;">tør</span> ikke alt det, hun ikke ved helt sikkert, om hun er god til - og det er det meste. (Se nedenfor!)<br /><br /><span style="font-weight: bold;">... angsten for at kaste sig ud på dybt og ukendt vand i alle mulige henseender: </span><br />Nu er specialet lige straks færdigt (formaliteterne er klaret, så denne gang sku' den være god nok... ;-)), jeg er single igen, og jeg har lige straks intet sted at bo: Måske er det en slags tegn til, at herfra kan jeg starte <span style="font-style: italic;">from scratch? </span>Ingen bånd, der binder Pinocchio, I ved...<br /><br />Det var det her med at <span style="font-style: italic;">turde</span>: Nogle mennesker hader bånd og føler dem snærende. Jeg har altid set dem som tryghedsskabende. Jeg er på grænsen til panisk over den situation, jeg aktuelt står i. <span style="font-style: italic;">Alt</span> er nyt - lige om lidt. Og jeg formår absolut ikke at se det som en chance.<br /><br />Jeg har aldrig rigtigt turdet gøre andet end det helt sikre eller det, der <span style="font-style: italic;">syntes</span> sikkert, i mit liv. Det, jeg ku' "overskue". Hader det ord. Betyder det "gider", "har lyst til", "tør"? Måske lidt en blanding af de tre, et ord man bruger når man ikke kan <span style="font-style: italic;">overskue</span> at reflektere over, hvordan man - egentlig - har det?<br /><br />Tilbage til at turde: Har aldrig turdet drømme de helt store fremtidsdrømme. Har altid tænkt i, hvad der<span style="font-style: italic;"> kunne lade sig gøre. </span>Eller rettere i <span style="font-style: italic;">hvad der ikke kunne lade sig gøre</span> - og ikke meget synes lad-sig-gørligt, når man er mig, sku' jeg hilse og sige (med mindre, selvfølgelig, at andre er hovedaktørerne).<br /><br />Men Nogen blandede sig for nylig i mine tankestrømme med en fandenivoldskhed og en ærlighed, en humor og en rå følsomhed, jeg bestemt ikke ser hver dag. Nogen vandede min i forvejen spirende følelse af:<span style="font-style: italic;"> "Du må da GØRE noget, Pernille!"</span><br /><br />Denne Nogen er en mand, som jeg allerede nu ved, at jeg desværre ku' komme til at holde meget af. Han sagde for nylig til mig: "Jeg indså på et tidspunkt, at jeg selv var min egen største forhindring". Ordene brændte sig ind hos mig. Min hud svider endnu.<br /><br />Det var samtale med samme mand, som fik det til at gå op for mig, at jeg ikke blot er bange for at kaste mig ud i projekter, men bestemt også i relationer. Det sidste er ikke spor nyt. Men jeg ser det nu fra oven. Jeg har gennemskuet mig selv:<br /><br />Jeg har altid kun givet mig selv to muligheder, når jeg har indledt relationer til nogen som helst: Enten dybt og personligt med det samme (= trygt) eller absolut ingenting. Følte jeg mig ikke hundrede procent tryg, så skred jeg. Fra familie, venskaber - ja, enhver forbindelse over "vil du række mig saltet?"-niveau er set med mine øjne potentielt dødsensfarlig. Jeg er født uden den psykiske overhud, som andre mennesker har.<br />Jeg har lært at skjule det, men det ændrer ikke på, at den ikke er der. Mennesker lærer sig at overleve på den ene eller anden måde med det udgangspunkt de nu har. Mine overlevelsesstrategier hedder <span style="font-style: italic;">flugt</span> eller <span style="font-style: italic;">kontrol</span>.<br />I ved, jeg har taget mine kampe med min indre kontrolfreak - og vandt. Men flugten? Hvad er nu dét for noget?<br /><br />Smerten ved at forlade nogen har ikke på nogen måde kunnet måle sig med den smerte, jeg vidste, jeg ville komme til at føle, hvis jeg gik i uvished: Ønskede modparten den samme relation, som jeg gjorde? Ville vedkommende svigte mig? Ville det igen vise sig, at jeg holdt alt for hurtigt og alt for meget af og ikke var ligeligt afmålt elsket på præcist antal gram? (Bemærk at vi absolut ikke kun taler kæreste-relationer her...) Jeg stak tit af for at redde mig selv. Men på den måde fik jeg jo heller ikke kærligheden, som jeg længtes sådan efter. Jeg kunne ikke gribe den.<br /><br />Jeg ser nu, at kærlighed ikke måles i nøje afstemte nødrationer. Den måles nemlig slet ikke. Ligesom relationer er processer, der udvikler sig. De er jo ikke statiske, der udstedes ingen garantier - jeg er selv en satans foranderlig fisk. :-) Og det er andre også. Nogle af de dér relationer bliver hos mig alligevel. Andre gør ikke. Og jeg overlever jo nok, hvis de ikke gør.<br /><br />Jeg var lige ved at kappe båndet til ham manden, jeg nævnte før - lige ved at flygte før relationen nogensinde var begyndt. Jeg var lige ved at gøre, som jeg plejer. Jeg var lige ved at redde mig selv fra ulykker, der ikke var sket.<br />Og det gør stadig ondt, og tårerne trænger sig på. For jeg var igen ved at lade mistilliden og angsten sejre. Jeg blev mindet om, hvor sårbar og bange jeg er.<br /><br />Men jeg nåede at tænke mig om denne gang. Jeg nåede at sige til ham: "Det kan godt være, jeg stikker af, fordi jeg er alt for bange - jeg har allerede fortalt alt for meget om mig selv". Og jeg troede, han bare ville trække på skulderen og sige "nå". Men i stedet skældte han mig kærligt ud for at være en <span style="font-style: italic;">eremitkrebs</span>, der kryber i sikkerhed og derfor aldrig får mærket livet og menneskerne. Og så sagde han, han godt vidste, at det var mig, der traf beslutningen. Og at det frustrerede ham lidt, at der ikke var noget, <span style="font-style: italic;">han </span>kunne gøre.<br /><br />Han fik en mail, da jeg havde tænkt mig om.<br />Jeg prøver ad. Jeg forsøger at snakke videre med ham. At opbygge en relation, som desværre lige straks kommer til at foregå via satellit over Atlanterhavet, men det er en anden historie... Og han indrømmede, at han helt ærligt ikke havde troet, han hørte fra mig igen. Og at han var glad for, jeg ikke stak af. <span style="font-style: italic;">Jeg</span> er lidt bange over, jeg lod være. Men lige nu er det nat, og så har man lov at håbe... :-)<br /><br />Jeg forsøger også at lade være med at være bange for <span style="font-style: italic;">resten</span> af tilværelsen - alt det, der kun indebærer <span style="font-style: italic;">mig</span>:<br /><span style="color: rgb(0, 0, 0);font-size:100%;" ><span style="font-style: italic;font-family:times new roman;" ></span></span><br />Jeg er begyndt at tænke meget over, hvad filen jeg drømmer mest om i det her satans dejligt besværlige liv.<br /><ul style="font-style: italic;"><li>Så skriv dog den bog!</li><li>Så flyt dog til udlandet for en tid!</li><li>Så tag dig dog et simpelt skodjob og skriv resten af tiden!</li><li>Tab de ti kilo - du er allerede godt i gang med bedre vaner!</li></ul>Hvis man begynder at mærke efter og vide, hvor man gerne <span style="font-style: italic;">ville</span> være, bliver man pludselig nødt til at handle. Der er en grund til at grammatikkens konjunktiv-form på dansk hedder <span style="font-style: italic;">ønskemåde</span>. Hvis jeg kunne, så ville jeg...<br /><br />I mange år var min strategi i stedet for at mærke efter at lyve om, hvad jeg ønskede mig.<span style="font-style: italic;"> At</span> jeg i det hele taget ønskede. Jeg var typen, der ikke løb for at prøve at nå det tog, som kom ind på perronen - for så kunne ingen i hvert fald grine ad mig, hvis jeg alligevel ikke nåede det. Og jeg slap for at stå og føle mig dum på perronen, når togets døre smækkede i næsen på mig. Eller gjorde jeg? Følte jeg mig inderst ikke lidt dum alligevel?<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - vi snakkes; der er et tog, jeg ska' nå!</span>Unknownnoreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-5058099789569201382007-10-03T16:16:00.000+02:002007-10-03T16:35:15.867+02:00BlogpauseSom I måske har gættet på baggrund af de seneste dages tavshed her på bloggen, har jeg besluttet mig for at holde en blogpause.<br /><br />Først og fremmest fordi der er et speciale, som skal skrives færdigt. Men osse fordi der er andre ting, der lige nu fylder så meget, at det er dem, tiden skal bruges på...<br /><br />Men vi ses måske igen - jeg kan jo sikkert ikke lade være, så er spørgsmålet, om I kan... ;-)<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - blogging er kommet for at blive. Osse i mit liv.</span>Unknownnoreply@blogger.com13tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-17782559102160319472007-09-29T15:48:00.000+02:002007-09-29T15:57:36.208+02:00Som kvinde tænker man jo...Jeg stejler tit, når jeg hører medsøstre levere formuleringer à la overskriften.<br /><br />"Som kvinde tænker jeg jo, at når ham dér gør sådan og sådan, så er det fordi...".<br /><br />Som regel bruges sådanne formuleringer reelt til at sige noget i retning af:<br /><br />"Fordi jeg er kvinde, er jeg jo sådan én, der bruger min intuition så meget, at jeg næsten kan læse andre folks (især mænds!) tanker, og hvis jeg tager fejl i mine mistroiske vurderinger, så er det ikke mit ansvar, for jeg tænker jo bare sådan, fordi jeg er kvinde og socialiseret til det."<br /><br /><span style="font-style: italic;">... Men øh... Så tog jeg lige pludselig mig selv i at sidde og tænke:</span><br /><br />Som kvinde tænker jeg altså, at når fremmede fyre sender mig omsorgsfulde mails, fordi jeg har blogget om, at jeg har haft en hård periode på det sidste, og at jeg er gået fra kæresten, så er der ugler i mosen...<br />Jeg burde vel skamme mig og bare sætte pris på fremmede menneskers omsorg, men jeg synes altså, det er lidt løjerligt.<br /><br />Nu <span style="font-style: italic;">er</span> jeg jo osse kvinde...<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - er det bare mig?</span>Unknownnoreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-10408423762632763792007-09-28T16:41:00.000+02:002007-09-28T16:51:43.946+02:00Hvornår er man sart? Og hvornår er der god grund til at beklage sig?I går gik det endnu en gang op for mig, at jeg ikke er særligt god til at se min situation udefra, når jeg igennem længere tid har det skidt og er bekymret. Jeg er ikke særligt god til at få snakket med andre om det, ikke god til at erkende over for mig selv eller over for dem, at den er gal, og at jeg ikke kan klare presset helt alene...<br /><br />De sidste par måneder har jeg nærmest konstant haft ondt i maven - og jeg har haft utroligt svært ved at falde i søvn om natten. Somme tider har jeg helt måttet opgive pga panikkede tankestrømme og silende bekymring...<br /><br />... fordi jeg snart er boligløs<br />... fordi jeg blev så bange for ikke at kunne nå at færdiggøre specialet til deadline (hvorefter jeg ikke har flere legatpenge)<br />... fordi jeg blev ved at gruble over, hvad jeg dog gjorde forkert, siden Skuldrene så nemt kunne blive så rasende på mig og afvise mig sådan, når nu vi havde det skønt på så mange andre tidspunkter<br />... fordi jeg følte mig alene med problemerne og følte, jeg ikke magtede at tage hånd om dem (ja, selvfølgelig er man alene, hvis man ikke siger til, Pernille!)<br /><br />Efter forleden at ha' indset, at det ikke er mig, der gør noget forkert, men Skuldrene, der må arbejde med sin utilstrækkelighedsfølelse... Efter at ha' snakket med ham og fortalt ham, jeg stadig elsker ham, men ikke kan leve med denne konstante utryghed og følelse af ikke frit at kunne sige, hvad jeg mener. Efter at han mødte mig med forståelse og et erklæret mål om selv at arbejde med sine problemer. Efter at ha' lagt det ansvar fra mig, som ikke er mit...<br /><br />... sov jeg en hel nat. Otte timer i streg. Ingen mareridt. Ingen vågnen midt om natten badet i sved.<br /><br />Efter at ha' snakket med min far, som sagde: "Selvfølgelig hjælper jeg dig med at flytte og pakke sammen, og så kommer du op til din mor og mig, og så finder vi ud af noget derfra, Nille!"...<br /><br />... tænkte jeg pludselig: "Nåja, jeg finder mig vel et fremleje, og så går det jo nok alt sammen. Når bare jeg har tag over hovedet og lidt ro til at gøre det."<br /><br />Efter at ha' taget kontakt til speciale-vejlederen i går og sagt: "Jeg synes, det her speciale-skriveri er pisse-angstprovokerende!!" (ordret citat!)... Efter at vi tog tingene fra en ende af...<br /><br />... fik jeg pludselig lagt en helt fast plan og fik lavet en oversigt over specialet, som gør, at nu er det bare at sætte sig ned og skrive resten færdigt. Ikke mere angst. For jeg ved, hvad det er, der skal stå, og da jeg sagde til vejlederen, at jeg sgu ikke havde kunnet finde ud af, hvad der skulle stå i næste kapitel, kunne jeg høre, hun smilede: "Jamen, du har jo lige fortalt mig, hvad der skal stå, Pernille!"...<br /><br />... og i nat sov jeg så om muligt endnu tungere end de foregående par nætter. Min kæbe gør ikke længere ondt (fordi jeg nok ikke længere ligger og skærer tænder i søvne, som jeg ellers altid gør, når jeg er bange, bekymret og føler mig presset), og mine muskler i skuldrene er pludselig faldet lidt ned.<br /><br />I aftes dukkede erkendelsen så op lidt forsinket:<br />Jeg tillod mig at snakke om mig selv over for veninden - uden dårlig samvittighed. Jeg fortalte, hvordan det <span style="font-style: italic;">rigtigt </span>havde været. Jeg fortalte om de tanker, som jeg mest har holdt for mig selv. For det var jo noget værre pjat, ikke? Og hvorfor skulle jeg nu sidde og snakke om bekymrende, sorte emner, når vi sku' hygge os? Osv..<br /><br />Hun kom næsten til at grine, da jeg sluttede med ordene: "Så lige for tiden er det lidt hårdt".<br />Hun stirrede vantro på mig: "Ja, selvfølgelig er det hårdt! Da<span style="font-style: italic;"> jeg</span> skrev speciale, synes jeg, dét var hårdt NOK, og så har du alt det andet oveni, Pernille!"<br /><br />Pludselig sank det ind. Det var måske alligevel forståeligt, at jeg har haft svært ved at finde det gode humør sådan rigtigt og vedvarende på det sidste? Måske var det alligevel ikke, fordi jeg var sart, at jeg har følt mig energiforladt?<br /><br />En ven, der har prøvet at gå ned med stress, bakkede mig meget op i dag: "Lige præcis sådan havde jeg det osse. Følte mig fjollet over ikke at kunne overse den smule...". Manden skrev speciale og havde arbejde og... og... Han endte vist med en arbejdsuge på en 60-70 timer en overgang. Og gik så efter nogle måneder ned med flaget.<br /><br />Nu sidder jeg så her en fredag eftermiddag. Det regner udenfor, radioen spiller lavt. Der er stort set stille i Huset. De fleste er ude. Jeg vil bruge weekenden på at arbejde videre. I fred. Men lige nu skal jeg bare lige fatte, at jeg er omme på den anden side af en bølge, der var ved at vælte mig omkuld. For at kunne ånde lettet op, må man jo erkende, man har været i fare, ikke?<br /><br />Jeg trækker vejret roligt og kan mærke den gode tyngde, hver gang jeg sætter fodsålen i gulvet. Og det er ikke - længere - en kamp at løfte sålen igen og tage næste skridt. Og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver i den rigtige retning.<br /><br />For nu er der nogen til at støtte mig. Bare <span style="font-style: italic;">så</span> svært at bede om det dérsens hjælp.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - hurra for grænsefornemmelse...</span>Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-61471646643536938572007-09-27T23:47:00.000+02:002007-09-28T00:12:44.627+02:00En lille beundrende post<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjilZ5KZSYAWgBL1R1UABpFhlmgKZXbu0bEqGmUHXnLlj9y8YmRYoPRA0YKFHiVNnn1aiU8ASvGWWd-6xJoMVsE2uduqshF2reZhbL6tjQhA-X4XkHfBMS9hm8P9w1B-dfoXsIh/s1600-h/NicolasWin_Vespa_5913951_400.jpg"><img style="margin: 0pt 0pt 10px 10px; float: right; cursor: pointer;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjilZ5KZSYAWgBL1R1UABpFhlmgKZXbu0bEqGmUHXnLlj9y8YmRYoPRA0YKFHiVNnn1aiU8ASvGWWd-6xJoMVsE2uduqshF2reZhbL6tjQhA-X4XkHfBMS9hm8P9w1B-dfoXsIh/s320/NicolasWin_Vespa_5913951_400.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5115008016305264226" border="0" /></a>Ham der Nicolas Winding Refn...<br /><br />... altså selv om han sidder og <a href="http://www.dr.dk/odp/player.aspx?guid=782F44C7-2746-4DCA-8D5A-A5985C5F9AAD&surl=http%3A//www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx%3Fqid%3D502901%26odp%3Dtrue&mt=programstab&furl=default.aspx%3Ftemplate%3Dprogramserie%26guid%3D3975AA2F-D06B-4A99-BD9B-99BE197DB000%26autoplay%3D1%26back%3Ddefault.aspx%253ftemplate%253dprogrammer&skin=default&template=se_seneste&guid=3975AA2F-D06B-4A99-BD9B-99BE197DB000">tuder på landsdækkende fjernsyn</a> og siger 'opførelse' i stedet for opførsel og kalder Christoffer Boe for 'Christoffer Bro' og er pisse manipulerende og sådan...<br /><br />Så er han altså bare enormt... sød på en eller anden måde. Måske fordi han siger alle de dér alt for ærlige ting på sin egen lidt knudrede facon. Og så er han svinelækker. Der er ikke noget at gøre. Jamen altså - på visse måder ligner manden jo egentlig en person med downs syndrom ("mongolisme") med de dér små øjne, og han er jo faktisk (hånden på måsen) lidt halv-vomset, ikke? (I hvert fald nu)<br /><br />Men der ER bare noget med komplicerede mænd, som jeg ikke forstår, og som helt tydeligt har den mest sindssyge lidenskab lige under overfladen. Og som er oprørske. Winding Refn kan ikke HA', når ting skal gøres "korrekt", fortalte han for nylig i et af de opsigtsvækkende interviews, som hhv. Mads Brügger og Mikael Berthelsen laver med ham i DR2-udsendelsen "Den 11. time". Og nej, dét er helt tydeligt - manden er dømt ude af det gode selskab i dansk filmverden OG er gået konkurs to gange.<br /><br />Uhm... Uhåndterlige, oprørske mænd som man bør holde sig laaaangt væk fra.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - hvad er god smag? **)<br /><br /></span><span style="font-size:85%;">**) Ét af de spørgsmål, som netop er blevet diskuteret en del, i ovenstående interviews.<br /></span>Unknownnoreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-13503946636625177722007-09-27T13:35:00.000+02:002007-09-27T13:41:12.755+02:00Lommen goes wiseSå hørte jeg lige mig selv i samtale med meget ung kvindelig medbeboer, som tydeligvis er faldet for en fem år ældre fyr i Huset:<br /><br />Jeg: "Hvordan kan det være, du ikke har snakket så meget med [fyrens navn] på det sidste?"<br />Hun: "Tja... Jeg ved ikke rigtigt... Vi har begge to haft travlt og ikke været hjemme samtidig og sådan. Hvorfor spørger du?"<br />Jeg: "Fordi jeg er næsten tredive, du er atten, og jeg har øjne i hovedet...".<br /><br />Hun smilede pænt til svar - havde jeg været hende, havde jeg godt nok lige bedt hende den gammelkloge dér om at lukke arret. <span style="font-style: italic;">Især</span> da jeg var atten...! ;-)<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - når man bliver rigtigt gammel, må man osse </span>brokke<span style="font-style: italic;"> sig. Privilegierne vælter ned over én...</span>Unknownnoreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-36763573038089684382007-09-26T21:24:00.001+02:002007-09-26T21:27:48.722+02:00Frikvarter inden sengetidKan godt være, der er mange løs ender lige nu. Kan godt være, jeg svært ved at overskue fremtiden og er bekymret...<br /><br />...men lige nu er der tændte stearinlys på bordet og et helt frisk afsnit af Forbrydelsen fra i søndags på nettet. :-)<br /><br />Og så går jeg sgu tidligt i seng. Er, som om min krop pludselig er gået i efterårsmode.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - dårlig samvittighed over afslapning --> press 'delete'!</span>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-63593703488844376012007-09-26T15:50:00.001+02:002007-09-26T19:16:26.294+02:00Når man ved, hvor man i hvert fald IKKE skal henI går havde jeg pludselig et flashback. Ét af dem hvor man pludselig står og tænker: "Hov! Har jeg ikke været hér før? Og er det ikke lige præcis dér, jeg besluttede, at jeg <span style="font-style: italic;">aldrig</span> skulle hen igen?" Det lignede lidt et<span style="font-style: italic;"> dejà vu </span>og så alligevel ikke.<br /><br />Jeg fik en sms fra Skuldrene. Hans ordvalg stødte mig. Slet ikke som førhen. Slet ikke fordi jeg blev i tvivl eller angst eller var irrationel. Ikke fordi jeg blev usikker. På ham. På hans intentioner. Eller på mit eget værd. Jeg blev bare godt gammeldags stødt og fornærmet. Osse selv om jeg vidste, at sms'en var godt ment.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Men det er ikke det væsentlige her. Det væsentlige er...</span><br /><br />... at da jeg skulle til at svare, indså jeg pludselig, at jeg stod og vejede mine ord. Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg følte. Men jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle formulere mig. For at han ikke blev rasende på mig og igen-igen ikke ville være til at hugge eller stikke i og for at han ikke igen-igen-igen ville ende med at lukke helt af for kontakt resten af dagen.<br /><br />Jeg forstod i det øjeblik, at selv om en masse andre ting vitterligt <span style="font-style: italic;">er</span> blevet meget, meget bedre imellem ham og mig, og selv om der <span style="font-style: italic;">har</span> været mange flere kærlige, sjove, gode, hyggelige trygge snakke imellem os, så står denne stive, uigennemtrængelige, isnende vrede stadig imellem os. Denne kæmpe gamle sårethed, som ikke har noget med mig at gøre, men som jeg tricker hos ham, blot fordi jeg er tæt på ham, og som rent ud sagt gør tilværelsen mere end besværlig for os begge.<br /><br />Jeg kan kende et mønster, når jeg ser ét. Jeg har jo selv været dér... Dér hvor man gang på gang fortvivlet tænker: "Hvorfor reagerer jeg dog sådan dér? Det er jo komplet irrationelt og destruktivt!" og "jeg ødelægger jo det hele for mig selv og for mine nærmeste. Hvorfor bliver jeg ved?" Men man gør det igen og igen og igen... Bliver mistroisk og sætter spørgsmålstegn ved kærestens intentioner eller rasende og reagerer med spydigheder og ondskab eller såret og afviser modparten totalt, eller hvad det nu er for en gammel strategi, man ikke kan ryste af sig.<br /><br />Jeg véd, at man kan gå meget længe uden at fatte, at det ikke er éns medmennesker, der skal ændre sig og "tage hensyn". Jeg véd, at det i de her tilfælde ikke er andre, der "får én til" at udføre disse uhensigtsmæssige handlinger. Havde det ikke været den ene person, så havde det været en anden. Og tit ser man folk gå gennem forhold efter forhold, relation efter relation, hvor nøjagtigt de samme problemer og uoverensstemmelser indfinder sig, uden at de indser, at det ikke er kæresterne eller vennerne, der skal skiftes ud eller ændres på...<br /><br />... men derimod dem selv, som må vende blikket indad for at finde ud af, hvor de dér store ubehagelige følelser, man ikke kan styre, <span style="font-style: italic;">i virkeligheden</span> kommer fra.<br /><br />Min tvivl og usikkerhed havde jo gode grunde, om end de lå mange, mange år tilbage - i takt med jeg fandt tilbage, er tvivlen fordampet.<br /><br />Tilsvarende gode grunde har Skuldrenes (forsvars)vrede helt sikkert osse. Og det er langsomt ved at gå op for ham, at der måske er noget om snakken. Måske<span style="font-style: italic;"> er</span> det ikke mig, der kritiserer ham og er "urimelig" og bare vil gi' ham "hele skylden"? Måske er dét at jeg - som alle andre - kan misforstå og siger det til ham ikke udtryk for, han er utilstrækkelig?<br /><br />Måske, måske, måske... Jeg tror nok, jeg har en idé om, hvordan disse ting hænger sammen...<br /><br />... det er bare ikke mit job at (blive ved at) fortælle ham det og prøve at få ham til at indse, at det ikke er mig, der skal "arte mig" for at hans vrede og sårethed ikke trickes. Jeg ved, hvordan det går, hvis jeg først bevæger mig ned ad den sti, hvor jeg ikke trygt kan vise mine følelser af angst for modpartens voldsomme reaktioner. Dét går ikke. Dér skal jeg ikke hen. For så ender jeg med at være meget ulykkelig og allerværst: Med at miste mig selv.<br /><br />Nu har jeg gjort, hvad jeg kunne. Fortalt ham, hvad jeg ser, og hvad der nok bør gøres. Og jeg ved, at noget i ham vågnede, og at han selv er dybt ulykkelig lige nu. Jeg hørte ham sige ting som: "Nej, det her kan du jo ikke gå i, Pernille. Du skal jo ikke gå og være bange for mine reaktioner hele tiden...". Og "jeg er selv så træt af, at jeg gør sådan her, og det bliver sådan her. Jeg forstår det ikke helt".<br /><br />Han véd det jo godt. Han er jo både en klog og en følsom mand. Og jeg elsker ham stadig. Så jeg tillader mig at håbe, at ulykkeligheden slet ikke er så ulykkelig endda...<br /><br />For med den følger jo erkendelsen af, at problemet ligger i én selv - og når den første sorg har lagt sig, så anes en stribe lys i horisonten, fordi man pludselig fatter, at man selv kan løse det her problem, som man ellers hidtil har opfattet som andres hensynsløse adfærd over for én, hvorfor man har stødt deres kærlighed fra sig...<br /><br />Og ja, han <span style="font-style: italic;">blev</span> vred over mit sms-svar. Og alle mine bange anelser blev skam til virkelighed. Og det var et helvede resten af dagen. Endnu en gang. Og så var det, at jeg i aftes så tilbage på flashbacket tidligere på dagen.<br /><br />Og - billedligt talt - tog jeg derfor min hat og frakke på og smuttede med et "vi ses måske" til farvel. "Det håber jeg", svarede han.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - en streg i sandet<br /><br /></span><span style="font-size:85%;">P.s. Og så kan man jo tænke lidt over, at den sidste film, jeg lånte af ham, var <span style="font-style: italic;">Anger Management</span>...</span><span style="font-style: italic;"></span>Unknownnoreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-13614327514787719492007-09-25T15:47:00.000+02:002007-09-25T16:20:03.576+02:00Om at blive rasende i stedet for at sige nejKender I mon problematikken med, at visse mennesker bliver vrede, når man beder dem om et eller andet eller siger, hvad man kunne tænke sig?<br /><br />De har tilsyneladende ikke fattet, at de som voksne mennesker har et voksent menneskes rettigheder og dermed mulighed for at vælge imellem at sige ja eller nej.<br /><br />Jeg <span style="font-style: italic;">fatter</span> det ikke!<br /><br />Jeg fatter simpelthen ikke den dér mekanisme, der tilsyneladende hedder: "Nu er der én, der beder mig om noget eller ytrer et ønske, som jeg ikke føler, jeg kan opfylde eller gå med på, så nu må jeg hellere flippe helt ud af raseri over, at vedkommende kunne finde på at spørge!"<br /><br />Hvem dælen har bildt de her mennesker ind, at det ikke er i orden, hvis de stille og roligt siger fra??<br />Og hvad er det lige, de får ud af deres raseri? Er det mon en skræmmekampagne, som helst sku' medføre, at man aldrig formaster sig til at bede om noget igen?<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - frustreret, vred og helt ærligt målløs<br /></span>Unknownnoreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-46681663765936817502007-09-24T20:18:00.001+02:002007-09-24T20:23:19.823+02:00En grøn plante og en god øl...... var så, hvad kæresten mente, der skulle til, da han stod og ville forkæle sig selv oven på en dårlig dag...<br /><br /><span style="font-style: italic;">Hm, hvilken type mand er man mon så??</span><br /><br />For mig selv er det så i øvrigt sidst på måneden, og jeg kan alligevel ikke rigtigt komme i tanke om noget i supermarkedet, der skulle kunne kompensere for, at jeg fra 1. januar ikke har noget at bo i, så jeg tror bare, jeg opgiver og "hygger" lidt videre med specialet... *suk*<br /><br />På den gode side skal jeg snart se min søde elskede OG har haft en rigtigt rar samtale med min far i dag.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - jeg finder vel en løsning, det </span>gør<span style="font-style: italic;"> man jo...</span>Unknownnoreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-29193446483974645962007-09-24T12:00:00.002+02:002007-09-24T12:04:56.575+02:00Et ganske særligt kontorJeg dumper ind på kontoret efter en mere end turbulent weekend, er lidt træt og bliver det endnu mere ved synet af min arbejdsplads. Uge 39 er i topform, men medarbejderne farer mest forvildet rundt om sig selv i ren panik over hver deres deadline-hærgede arbejdsopgave.<br /><br />Mit eget skrivebord roder og sejler osse - bunken med ubrugte kys vokser og skuffen med helt nye erkendelser, der skal lægges i orden, tør jeg slet ikke se ned i. Da jeg med vold forsøger at mase den overfyldte skuffe helt ind i dens skinne, kan jeg høre, at et par af erkendelserne ryger ned bagved og sætter sig i klemme mellem skuffen og bordets bagbeklædning. Jeg bander indvendigt, men okay.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Hvor der handles, der spildes...</span><br /><br />Lad os se, hvad har vi ellers på programmet? *Kigger ud over skrivebordet med alle papirbunkerne* Nå jo - nogen ringede og rykkede for Evnen til at Slappe Mere af i Parforholdet. Produktet er snart færdigt. Må lige ha' kigget på det en sidste gang. Jeg sender en beta-tester ud til dem en af dagene.<br />Så er der noget med et speciale, der har klaget, fordi dens ejermand vanrøgter det... Sku' være en rutine-ting.<br />Dér ligger en sagsmappe på en stempelkande, som har anmeldt sin arbejdsgiver for grove forsømmelser; til trods for at den ifølge sin kontrakt har ret til både ferie og pauser, får den ingen af delene. Hvad f.....? Dén havde vi da osse inde i foråret, nu hvor jeg tænker over det! Nå, videre:<br />Der er flere sager om ansøgninger til renovering af privatøkonomier...<br />Så er der minsandten osse et sexliv, der har henvendt sig... Nu igen - det er altså ikke vores departement. Over i omadresserings-skuffen!<br />Hvad har vi her? Dét er en af de svære... Et raserianfald, som ansøger om opholdstilladelse. Ja, der er jo ikke store chancer med den fortid, men okay. Engang imellem lykkes den slags jo...<br /><br />Jamen, så er der vist ikke andet at gøre end at komme i gang!<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - just another day at the office</span>Unknownnoreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-77056809617533911552007-09-21T12:36:00.001+02:002007-09-21T12:39:45.819+02:00Den her sang skruer jeg op for... hver gang de spiller den i radioen. - Osse selv om det er lidt Pet Shop Boys-agtigt... :-)<br /><br />God weekend!<br /><br /><object height="350" width="425"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/y-7PCAMjRZc"><param name="wmode" value="transparent"><embed src="http://www.youtube.com/v/y-7PCAMjRZc" type="application/x-shockwave-flash" wmode="transparent" height="350" width="425"></embed></object>Unknownnoreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-3580786085504615902007-09-21T11:06:00.001+02:002007-09-21T11:34:50.595+02:00Jeg ku' nemt ha' slået en eller anden ihjel<span style="font-style: italic;">Hm...</span> <ul><li><a href="http://www.2daysinparisthefilm.com/">Biograf-filmen</a> i går eftermiddags hører til de tre værste, jeg har set i mit liv ("kulret og neurotisk" fik en helt ny dimension...)</li><li>En mail fra kæresten (som han selv mente var både fræk og kærlig) tændte mig totalt af og gjorde mig stik-arrig og meget såret - han skrev den jo på en helt forkert dag, ikke...?<br /></li><li>Samtalen med Brormand fungerede slet ikke (det var selvfølgelig udelukkende hans skyld...)<br /></li><li>Mine bofæller i køkkenet irriterede mig ved deres blotte tilstedeværelse</li><li>Jeg syntes, de fleste folk, jeg passerede på gaden, virkede selvhøjtidelige og opblæste...</li><li>... og tænkte om mig selv, at hvis jeg mødte <span style="font-style: italic;">mig</span> på gaden, så ville jeg da skynde mig at knalde mig én på skrinet.</li><li>Jeg brugte en masse energi på at holde tårerne indenbords, da jeg sad i toget på vej hjem fra biografen, men måtte gi' los, da jeg steg af og græd en god del af gåturen op til Huset pga...</li><li>den dér mail, den dér film, de dér mennesker, det dér forhold, de dér forældre, som jeg nu på tredje uge (efter eget stille og roligt forslag) ikke taler med, <span style="font-style: italic;">den dér verden og i særdeleshed det dér mig i den</span>.</li></ul><span style="font-style: italic;">Lommen - lad menstruationen begynde!<br /></span>Unknownnoreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-81834405250687247702007-09-20T01:55:00.000+02:002007-09-20T01:56:38.572+02:00Sådan lige midt om natten...... stod jeg i mit køkken og følte mig pludselig så glad.<br /><br />Han får sgu en "jeg elsker dig"-sms.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - bare fordi :-)</span>Unknownnoreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-22025609482098351322007-09-19T11:37:00.001+02:002007-09-19T11:38:58.343+02:00Hvorfor er folk bange for at fortælle om deres drømme?<span style="font-style: italic;">Jeg har opdaget noget sært: </span><br /><br />Folk er tit flove over at fortælle om deres drømme og håb. Altså ikke natlige drømme, men livsdrømme. Om...<br /><ul><li>Rejser, de gerne ville foretage</li><li>Stillinger, de håber på at komme til at bestride</li><li>At netop dén, hvis opmærksomhed de arbejder så hårdt på at få, endelig anerkender dem<br /></li><li>Kvinder og mænd, de vil ha' deres børn med</li><li>Bøger de vil skrive</li><li>Taler, de vil holde</li><li>At den slægtning, de er uvenner med, efter års fjendskab dukker op med en undskyldning<br /></li></ul>Osv., osv..<br /><br />Mål, som de et eller andet meget hemmeligt og privat sted omme i baghovedet har sat sig - håb, som de nærer så stærkt, at det er motivationen for store dele af deres arbejdssindsats.<br /><br />Jeg funderer lidt:<br /><br />Hvad er det med drømme? Hvorfor er vi mon så blufærdige over at sige dem højt? Er vi bange for nemesis? Eller tør vi ikke tro på, at vi har fortjent det? Er vi bange for at blive grinet af, når vi ved at sætte ord på vores drømme viser vores inderste frem og står ved os selv? Frygter vi, at nogen skal sige: "Det dér? Glem det, du har ikke en chance!"<br /><br />Og ja. Jeg er osse selv genert omkring den slags. Men hvorfor dog?<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - at mærke hvad man ønsker er at mærke sig selv</span>Unknownnoreply@blogger.com14tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-1684939419086296772007-09-18T17:08:00.001+02:002007-09-18T22:56:35.137+02:00En lækker stegI går var det nok noget nær det bedste, der kunne ske, da Præstevennen ringede, netop som jeg ellers var på vej ud ad døren for at handle:<br /><br />"Hej, jeg er blevet brændt af af mine middagsgæster og har allerede optøet en gigantisk skinkesteg. Vil du ikke komme forbi og hjælpe med at spise den?" var sådan cirka budskabet.<br /><br />Nu er jeg et meget hjælpsomt menneske, og med den <a href="http://baglommen.blogspot.com/2007/09/kan-ikke-lide-den-her-dag.html">møgdag</a> jeg havde haft, var udsigten til afslappet samvær og hygge og chancen for at glemme det hele mere end bare tillokkende.<br /><br />Der blev kokkereret til den store guldmedalje, vi kom alt for sent i gang og gik og småpimpede nogle glas vin, fik lavet en fantastisk sauce indeholdende bl.a. calvados, æblestykker, pærecider og fløde, og alt var i det hele taget, ganske som det skulle være:<br /><br />Vi spiste omkring midnat (ja, maden blev <span style="font-style: italic;">god!</span>), hørte russisk opera, drak diverse hjemmebryg af mere eller mindre uantageligt tilsnit og så efter en pludselig indskydelse "<a href="http://imdb.com/title/tt0105323/">En duft af kvinde</a>" med Al Pacino klokken endnu mere møg. (Godt, at jeg endelig fik den set!)<br /><br />Jeg var hjemme omkring kl. syv i morges og sidder totalt og hænger nu pga aaaaalt for lidt søvn - og jeg får vist ikke lavet dagens gode gerning. Hovedet vil slet ikke være med. Tror bare, jeg må se i øjnene, at de dage er talte, hvor jeg kan fungere ordentligt (læs: koncentreret) på under syv timers søvn og planlægge efter det, for det her med sådan en "dagen derpå, jeg kan ingenting"-dag er lidt dumt og spild af tid, ikke?<br /><br />... På den anden side: For fa'en hvor havde vi det sjovt i går! :-D Og hvor jeg trængte til det.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - i morgen må der effektive boller på suppen!</span>Unknownnoreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-22065947.post-87933715071500912052007-09-17T17:51:00.000+02:002007-09-17T18:03:32.805+02:00Kan ikke lide den her dag II<span style="font-style: italic;">Pyyyh...</span><br /><br /><a href="http://baglommen.blogspot.com/2007/09/kan-ikke-lide-den-her-dag.html">Venindens knude</a> er heldigvis godartet. Så meget ligger fast. Der er en minimal risiko for, at den slags kan udvikle sig til en ondartet tumor, hvis ikke den bliver fjernet, så dét gør lægerne. Inden for en måneds tid.<br /><br />Dén side af sagen er fin.<br /><br />Hvad der bekymrer veninden, er imidlertid, at lægerne osse har informeret hende om, at der<span style="font-style: italic;"> kan</span> ske det, at de under en sådan operation kommer til at beskadige nogle af de nerver, der kontrollerer motorikken i ansigtet. Sagt på jævnt dansk betyder det, at der er en vis risiko for, at den ene halvdel af hendes underansigt (og mund) kommer til at "hænge" resten af livet.<br /><br />Hun blev meget ked af det, da den melding langsomt sank ind. Det var hårdt at se hende ha' det sådan.<br />Mens jeg trøstede hende, prøvede jeg osse at sige, at jeg synes, hun skal tage én dag ad gangen - glæde sig over, at knuden er godartet og så ellers sætte sin lid til, at lægerne er dygtige og gør deres arbejde godt. At det med at beskadige nerven er en risiko, der eksisterer, betyder jo ikke, at det nødvendigvis <span style="font-style: italic;">går</span> så galt.<br /><br />Men jeg kender godt uvisheden - og det, den gør ved én. Og jeg kan godt huske, hvordan jeg selv havde det under min <a href="http://baglommen.blogspot.com/2007/08/jeg-sov-med-t-je-bent.html">ansigtslammelse</a>, da jeg fik den melding, at den "nok" forsvandt inden for 6-12 måneder, men at det altså ikke var sikkert, at den nogensinde ville gå <span style="font-style: italic;">helt</span> væk, selv om der var gode chancer, fordi jeg var så ung...<br /><br />Well. Nu er der bare tilbage at håbe.<br /><br />Nu vil jeg prøve at gøre den smule, som er tilbage af dagen, til nogle gode timer. Trænger til det. Ikke flere voldsomme følelser til mig i dag, tak.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Lommen - hvordan har jeres dag været?</span>Unknownnoreply@blogger.com0