onsdag, marts 22, 2006

Er der nogen, der har nogle piller?

Hvor er det typisk...

Jeg har det fint. Jeg har det fantastisk med mine venner og med min kære bror, mine forældre arter sig for én gangs skyld, jeg har et par søde mænd til at fetere mig på "Lommen-har-stadig-selvkontrol-så-der-er-ikke-noget-der-gør-ondt"-måden, man har sine små, uskyldige flirts til at forsøde tilværelsen rundt omkring i hverdagen, jeg har orlov og er ved at lære at stresse ned, så kroppen har det osse bedre. Det går godt.

Og så sker det her. Jeg står ganske vist stadig kun på tærsklen - eller osse bilder jeg bare mig selv ind, at jeg stadig kan fare tilbage over stepperne, åbne den knirkende screen door, liste ind i seng, inden solen står op og lade, som om jeg har ligget og sovet hele natten, når min mor lidt senere kigger forsovet ind i teenageværelset for at tjekke, om jeg sover trygt og med uskyldig mine. Måske er jeg allerede langt over tærsklen? Bare tanken får det til at gøre ondt i maven. Og langtfra kun på den gode måde...
Med andre ord: Jeg ved ikke helt, hvem det er, jeg prøver på at narre, men jeg prøver helt sikkert stadig...

Jep, lige præcis: Lommen er ved at forelske sig, og mavefornemmelses-barometerets nål står snublende nær ved tærsklen til feltet med "helt gal". Den er helt gal. Jeg er i fare for at blive helt gal. Er der noget, jeg ikke vil - er der noget, jeg ikke tør eller orker, så er det at blive så sårbar, så bevidst om mig selv, så selvkritisk, så usikker, så savnende, så ømskindet, så anspændt, som jeg altid (som i "fucking evig og altid") bliver, når jeg forelsker mig. Alt, hvad der hedder tilnærmelser fra fyre, kan min snørklede hjerne klare at tilbagevise med diverse mere eller mindre søgte "han gjorde nok bare sådan, fordi..."-forklaringer. Og når jeg ikke kan nære mig den modsatte vej, ja, så kan selvsamme stemme da i et snuptag få mig overbevist om, at nu har jeg sateme blottet mig, så hele verden vil falde om af grin. Man skulle simpelthen ikke tro, at jeg var otteogtyve. Andre mennesker kan sgu da tackle lidt forelskelse i krogene, når de når min alder! Kan de ikke? Altså, enten gør man noget ved det (og så enten tuder man eller bliver totalt lalleglad alt efter resultatet), eller osse slår man det ud af hovedet. Dingdong dynamolygte og fjong, top, dollar!

Den mest dækkende udtalelse for min tilstand lige nu er helt sikkert: Aaaaaaargh!
Hvem har nogle piller, som kan tage det her? Sku' helst være frisk igen til weekenden... Og som folk altid siger, når influenzaen dukker op: Jeg har slet, slet, slet ikke tid til at være syg nu.

Der er sgu ikke noget "tihi, det er altså alligevel lidt spændende og fedt, det her" over det. Men jeg prøver at hive mig selv op med lidt humor. Håber oprigtigt, jeg snart finder ud af, at det bare var noget, jeg drømte!

9 Comments:

Blogger BusterLiguster sagde...

Det kommer vel an på, hvad man ligger i forelskelse. Selv har jeg et par veninder, der har det som dig; det med forelskelse det orker de bare ikke lige nu... Personligt forelsker jeg mig tit og ofte, men forelskelse er heller ikke andet end en sindstilstand for mig... (mener egentlig at vi alle er mere eller mindre sindssyge, fjolede, utilregnelige osv. når vi er forelskede).

Det er straks værre, når jeg begynder at elske... Uhhh!!!

23 marts, 2006 08:30  
Blogger Mie sagde...

"Andre mennesker kan sgu da tackle lidt forelskelse i krogene, når de når min alder!"

Hva' f..... får dig til at tro det? Jeg fylder 32 i morgen (gisp! to-og-tredieve!?!) og har heller ikke helt lært det endnu!!

23 marts, 2006 09:44  
Blogger WhiteMofo sagde...

Dejligt at jeg ikke er den eneste med momental sindssyge!

23 marts, 2006 12:00  
Blogger Pernille sagde...

@Liguster: "Ikke andet end en sindstilstand"??! Huh? Problemet er netop, at jeg er den type menneske, hvor en sindstilstand kan fylde DET HELE og derfor er aldeles umulig at abstrahere fra! Anstrengende. Bortset fra det har jeg nu faktisk hidtil haft det sådan, at jeg gladeligt kastede mig ud i alle de små og store forelskelser, der ventede (og det var mange). Men så var jeg igennem et forfærdeligt brud sidste år, og siden da har ting desværre været noget anderledes på dén front...
@Mie: Okay. :-) Det er vist osse mest noget, jeg tænker, når jeg virkelig føler mig magtesløs. Jeg kan i glimt have sådan en dum vane med at se mig selv i rollen som "den lille" i min tilværelse. Og det lader sig jo kun gøre, hvis man gør andre til folk, der har magt over situationen... ;-)
Fødselsdag I morgen? Orv, en vædder... Hm... Måske jeg snart skulle skrive det indlæg om (Lomme)astrologi, som jeg havde overvejet..? Hæ, hæ.

23 marts, 2006 12:04  
Blogger Pernille sagde...

@WjiteMofo: Hm... Men så vidt jeg husker kunne du LIDE din nuværende tilstand...? Ska' vi bytte? *Suk*

23 marts, 2006 12:05  
Blogger Mie sagde...

"Orv, en vædder"..... Skal jeg bekymre mig om det der "orv"??... Det kan jo betyde ALT mellem himmel og jord, sådan et "orv"...

:o)

23 marts, 2006 12:26  
Blogger Pernille sagde...

@Mie: "Orv" betyder såmænd... 'orv'. :-) Og bare rolig, du tror da ikke, jeg har tænkt mig at skrive sådan et helt alvorligt og "jeg tror på, at Saturns placering er skyld i, min kat er syg i dag"-traditionelt indlæg om astrologi? Kan afsløre, at det kommer til at handle om mandetyper, og at jeg nok kommer til at bruge en liiille smule humor. Astrologien er vist mest et (dårligt?) påskud for at sætte nogen i bås. Det holder jeg jo så meget af... ;-)

23 marts, 2006 12:33  
Anonymous Ordkløveren sagde...

Kære lomme

Føj for den lede, jeg føler med dig. Gå straks i seng (alene altså!!!), træk gardinerne for og stikket ud, tag makeuppen af - hvad som helst, bare gem dig væk, du er syg menneske!!! Og ja, hvad er det nu man siger... er det et par måneder, sygdommen varer... og så kan du bruge de næste par år på genoptræning :-)))) Nej, mig - nej, hvad får dig til at tro, at jeg er desillusioneret ;-) haha

23 marts, 2006 15:29  
Blogger Pernille sagde...

@Ordkløveren: Haha! Lidt frisk kynisme er (næsten) aldrig ad vejen. Hm... "Et par måneder", siger du? Forestiller mig nu snarere følgende samtale mellem mig og en kommende arbejdsgiver:
Chef: "Hvordan kan det være, du ikke kom på arbejde sidste år?"
Jeg: "Jo, du ved, jeg følte mig lidt sløj sådan henne omkring april og tænkte, jeg hellere måtte holde sengen nogle måneder. Men nu er jeg frisk som en havørn." Vi la'r billedet stå...

23 marts, 2006 23:14  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home