Det var så dét

Forleden var det to år siden, at jeg for første gang stak hånden ned i Baglommen og kækt observerende stod og tog bestik af verden.

Måske er det derfor, det føles passende hermed at knappe selvsamme Baglomme og konstatere at: "Det var så dét"...

Jeg holder ikke op med at blogge. Nej, nej. Faktisk har jeg rigtig mange ting på hjerte - har jo samlet lidt sammen de seneste måneder. Men det er, som om det ikke længere er hende Lommen, der tænker dem. Og derfor er det heller ikke hende, der kan formulere dem. Lommen er en blogstemme, som simpelthen ikke kan favne alle de ting, jeg gerne vil kunne på en blog nu.

Så hendes og mine veje skilles her. :-)

Jeg tror lidt, jeg er samme sted som folk, der har været ude at rejse i længere tid: Man kan mærke, man selv har forandret sig, fordi man nu er tilbage i sit vante miljø, og det er overraskende, at alt er, som da man tog af sted.

Sådan en hjem-ude-hjem følelse kan man i Blogland håndtere på to måder: Enten kan man holde helt op med at blogge (ikke at jeg tænker, det reelt er en mulighed... ;-)) Eller også kan man starte en ny blog. Jeg vælger det sidste.
Har I lyst til at kende adressen, så send mig meget gerne en mail på:

amokkogekonen@hotmail.com

Så skriver jeg tilbage, når engang jeg har skruet en ny blog sammen.

Regner med, jeg er up and running, når jeg engang har fået købt mig noget net i løbet af foråret. Ja, som i "egen netforbindelse". Jeg har nemlig fået lejlighed fra april. *Indsæt selv overstadig fanfare her*

Og "bare" det at vænne mig til tanken om et helt nyt, skønt aleneliv...
"Bare" det at kapere at jeg allerede kan mærke, jeg åndeligt har forladt Huset og fællesskabet i det, samtidig med jeg også er sindssygt bange for savnet, minderne, tomheden...
"Bare" det at jeg glæder mig til nu at pakke sammen, samtidig med at jeg frygter det...

Ja, hvad med det?

For slet ikke at nævne alt det andet, alle de "almindelige" tanker og reflektioner, der som altid vælter rundt i hovedet, lige meget hvad fanden jeg så foretager mig.

Som fx når en helt ung pige fortæller mig, at jeg er så fuld af "livsvisdom" (sagde hun sgu! - De små hår rejste sig hos Mor her)...
... som når jeg pusler med den bog, jeg har drømt om
... som når jeg vist nok** beslutter mig for at prøve konceptet running dinner af
... som når jeg har været i gang med at undersøge, om jeg kan tage mine dagpenge med mig til udlandet en tid (og det ka' man jo)

Alt det giver jo masser at fortælle om. Det er bare ikke Lommen, der skal gøre det.

Pænt farvel, tak for alle de enormt mange søde, sjove og tankevækkende indspark!
Vi ses måske på (d)en anden side.

Lommen - somme tider er det bare slut.


**) sludder og vrøvl - beslutningen ER truffet, jeg HAR meldt mig til :-)