Det vigtige står på min blog. Eller noget.
Ordveksling mellem min ven Toke og mig i eftermiddags:
Mig: "Den er virkelig gal med den forelskelse dér! Jeg ved faktisk ikke liiige, hvad det er, der sker for mig."
Toke: "Nej, jeg tænkte osse, at når du ligefrem begyndte at blogge om det, så..."
Moralen er: Når jeg virkelig vil understrege, at noget betyder noget for mig eller er dybfølt, skal jeg åbenbart skrive en blogpost om det. Men så bli'r det til gengæld osse taget alvorligt. Skræmmende!
Frygter, at følgende dialog vil udspille sig enten i telefonen eller fjæs til fjæs inden for en - alt for - overskuelig fremtid:
Mig: "Du? Der er sgu noget, som går mig lidt på... Jeg tænkte, jeg rigtig gerne ville snakke med dig om det."
Ven: "Okay - jamen, blogger du ikke lige om det så? For dét lyder da som noget, vi bør drøfte ordentligt."
Huh?
Åhr, blog da lige af, hva'!
Nedfældet af Lommen kl 22:47
6 Comments:
ja sgu da, det er sådan det hænger sammen ;-)
Nemmest er det så at blogge meget personligt og så henvise venner og familie til bloggen.
"hvordan går det?"
"Ahh du, jeg har lidt travlt, læs lige min blog, der får du hele historien"
Man slipper for at fortælle mange ting igen og igen. Smart, ik?
Nu ikk alt det udenomssnak - vi vil have hele historien, du ;o)
*hæhæ*
@Acq: Hæ, hæ... Min familie og min blog. Hmm... Det lød bare forkert på SÅ mange niveauer... Længere historie, hvoraf den korte version er, at min familie ikke er netmennesker (ja, du læste rigtigt; allerede her er adskiller jeg mig) og formodentlig ikke interesserede nok til at gide læse min blog, hvis de VAR på nettet. Eller osse er jeg ikke interesseret i at fortælle dem ret meget. Eller måske har jeg bare ikke familie nok. Eller noget helt syvogtyvende. Det kom til at lyde værre, end det rent faktisk er. Men okay, man kan (formodentlig) ikke vinde hver gang.
@Liguster:... Jf. ovenstående kan du næsten regne ud, at jeg er på linje med dig, selv om jeg ud af din smiley læser, at det nok er af nogle lidt andre grunde end mig, at du ville betakke dig for at henvise familien til din blog... Hæ, hæ.
@Mie: Udenomssnak kræver vel i sagens natur, at der ER en historie, man kan snakke udenom...? Gid der var. Men jeg må skuffe: Ingen historie i dette. Sørgeligt for en blogger at måtte konstatere, men sådan er dét. *Stille smil*
Nu var det også ironisk ment.. jeg ved ikke om I kan forestille jer det:
"hej mor, læs lige om hvor meget uha bad din datter render og laver"
narj.. jeg vil gerne have at min mor og resten af familien lever lidt endnu, så jeg er helt på linie med jer andre. Ingen familie - eller kolleger for den sags skyld, nær min blog!!
@Acq: Tillod mig med vilje at overse din ironiske smiley, fordi man så ku' svare lidt mere dybsindigt - men jo, jeg havde godt fanget den. Gudskelov var du ironisk! :-)
Sjovt, i øvrigt, som man er påpasselig med at udvælge, hvem der kender til éns blog... Mine (eks)kolleger samt familie (bortset fra brormand) er osse uvidende om denne blogs eksistens. Til gengæld kender alle vennerne til den - og dét, Mie!, er faktisk osse en ret væsentlig del af grunden til, at der ikke kommer mere op om den her fyr. Foreløbig. Så finder de bare ud af, hvem han er, og dét kan vi (jeg) ikke ha'. :-)
Send en kommentar
<< Home