Giffen, gaffen, guffen mændene ned i skuffen. Eller: Lommeastrologisk grundkursus part I
Præcis ligesom der findes lommepsykologi og -filosofi, må der bestemt findes lommeastrologi. Og hvis ikke der gør, hvem er da mere oplagt til at opfinde den end... Lommen? Ganske vist kunne man hævde, at astrologi i forvejen er ret... hm... lommeagtigt, men lad nu dét være, hvad dét er...
----
Goddag og velkommen til den Lomme-astrologiske kommode! Her lægger vi mænd i skuffen (så kan de ligge dérnede og hygge sig, alene ja - æv, bæv, tsk!) ved at type-bestemme dem ned til den ubetydeligste detalje på baggrund af nyeste empiri på området. Prøver du desperat at forklare dig selv, hvorfor ham den farlige, der er ved at gøre dig blød i knæene og våd øh... mellem ørerne..., altzå bare er en fuuuuldztændigt forkert mand til netop dig, så er de gode argumenter nærmere, end du tror. Det eneste, du skal kende, er bare den (helt sikkert snart) stakkels mands stjernetegn (og ikke engang dét er faktisk nødvendigt). Under alle omstændigheder passer én af følgende beskrivelser nemlig nok på ham. Og så er dén ged barberet! Du er nu sluppet af med en af de dér livsfarlige infektioner, som går under samlebetegnelsen forelskelse. På forhånd tillykke!
Mand nr. ét på podiet er ingen ringere (hvordan sku' dette egentlig osse være muligt?) end væddermanden! Fuld af energi drøner han ind i dit liv. Endelig en mand, der ikke gør sig kostbar. Han går lige til biddet, og vil han i kanen med dig, er du ikke i tvivl. Han kan kunsten at være galant, superflabet og nonchalant samtidig. Han ved, hvad damerne (ikke) vil høre og er sandsynligvis den eneste mand, der mestrer at finde et godt svar på det ellers blandt mænd så frygtede "ser min røv stor ud i de her bukser?"-spørgsmål. Hvad mere vil vi kvinder dog have? Nej, vel? Den skeptiske kvinde kunne muligvis sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt han overhovedet vil andet end at have sex med hende, men hvem tænker, når musikken spiller eller..?
Kostbarhed er heller ikke noget, der kendetegner denne mand, når hans øjne - relativt hurtigt - falder på en ny charmerende kvinde, som han bare må forføre med sin begejstring, spontanitet og evige appetit på at opleve og nå og gøre alt i tilværelsen. Han er ikke så taktfuld, at det gør noget, og hvis han kan nå at opleve dig lidt jaloux, ude af dig selv og oprevet, inden du eventuelt selv nosser dig sammen til at skride fra ham, så er det heller ikke ad vejen set med hans øjne. Der er jo dømt ego-boost for en kort bemærkning. Selv om vædderen ikke på dén måde er en stolt mand (tilværelsen ville selvsagt blive for plagsom for ham, hvis han havde en stolthed...), så er der jo ingen grund til at sætte sit ego under en skæppe.
Hvis du derimod bliver til den bitre ende, og det er ham, der kyler dig ud, så forvent ingen bløde ord, undskyldninger eller lignende. Forvent snarere tavshed. Past is past. Væddermanden er allerede videre i livets karrusel, og det forventer han osse, at du er. Han har jo allerede glemt dig, du ved... Desuden kan han simpelthen ikke indrømme, at han begår fejl og at han dermed måske selv har været med til at få forholdet til at forlise. Jo, det vil sige: Selvfølgelig kan han det - væddermanden kan alt. Han har bare i sagens natur ikke brug for at erkende en bommert, for den slags sker jo ikke for ham... Vel? Men han tilgiver dig gerne hurtigt, at du ikke fik det til at fungere...
En helt særligt afart af væddermandens slå op-finter er hans "jeg går lige ned efter morgenbrød/pizza/smøger/bajere"-trick. Han kommer ikke igen - heller ikke selv om han har glemt sin jakke hos dig. Han har jo netop... glemt den. Og nej, han svarer heller ikke på dine efterfølgende fortvivlede, selvudleverende sms'er og too late night-calls. Og det synes han faktisk selv er den blideste måde at sige farvel på. Så når han ude i byen flere måneder senere hører, at du har været rasende på ham længe, ryster han sandsynligvis på hovedet og fatter ikke, hvordan du kan reagere sådan, når nu han har gjort det blidest mulige for alle parter.
NB! Væddermanden er måske den eneste mand i dyrekredsen, der dyrker disciplinen: "Det bliver pludselig interessant at generobre eks'en for en enkelt nat, når (fordi!) hun har fundet sig en ny kæreste - bare fordi jeg kan", så watch out, hvis du hører til "jeg ved godt, det er dumt, alligevel har jeg flere gange haft sex med min eks"-typen.
Nært beslægtet med vædder-manden er løve-manden og skytte-manden...
Løven er dog langt mere forfængelig og selvoptaget end Vædderen, så bliv ikke overrasket, hvis du ad omveje hører historien om jeres forliste forhold i en version, hvor det var ham, der (naturligvis med passende værdighed og medfølelse) slog op med dig...
Du skal naturligvis i hans version af historien være blevet sønderknust over tabet af en sådan pragtfuld førsteelsker - inklusive de obligatoriske klæbende serenader under vinduet - som i virkeligheden snarere fik dig til at overveje 1) hvorfor der mon endnu ikke er nogen, der har skrevet den romantiske opera om Guitarstemmeren fra Sevilla, samt 2) om man egentlig kunne leje en 3x34'er til en lille, spontan natteflytning...
Værst skal det dog have været for dig at miste de (set med løvemandens øjne) super bekræftende skænderier af typen "skat, dybest set ved vi jo begge to godt, at det tænder dig liiiidt, når jeg er så jaloux, at jeg kunne slå ihjel - nyd det for resten, for faktisk er dette selvfølgelig udelukkende en forestilling, jeg opfører for din skyld". Pudsigt nok var disse skænderier naturligvis oftest staged til hjemturen fra festen hos dine mandlige venner... Og din nu eks-løve kunne i øvrigt bare ikke forstå, hvorfor du ikke lagde dig mjavende på ryggen med alle fire i vejret, så snart I kom inden for døren derhjemme, efter at du hele vejen hjem i taxaen med fingrene krydset på ryggen havde været nødt til at forsikre ham om, at du bestemt ikke tændte på andre mænd end ham...
Forhåbentlig har du by now glemt, hvorfor det var du faldt for løve-manden. Men må jeg have lov at skyde på, at de hæst hviskede nøgleord var: "Jeg er for lækker, jeg er for sexet, og baby, det er et spørgsmål om tid, før du ligger og spinder foran Fars velplejede poter - hvorfor trække processen i langdrag, når vi begge ved, at du slet ikke kan lade være med at ville have en mand, der ved, hvor skabet skal stå, og som især ved, hvordan han får dig til at placere det netop dér"? Har jeg ret? Jamen, gys altså!
Skytten er røvhamrende farlig. Så er det sagt! Han har lige så meget energi som vædder- og løvemanden (til sammen!) Og samtidig ser han tit hammergodt ud - uden at vide det alt for meget... I ved, hvad (hvem!) jeg snakker om, tøser! Med sin fantastiske humor og i særdeleshed sin afvæbnende selvironi samt sin evne til at filosofere bare lidt dybere over tilværelsen, ligner han umiddelbart alt det, som alle kvinder leder efter i mænd. (Ja, dig dérovre... Du vender det hvide ud af øjnene... Du véd jo nok, hvad der følger nu. Men lad mig forklare for resten af jer...)
Én ting er sikkert: Du bliver aldrig træt af skyttemandens små, dårlige vaner i hverdagen. Der er ikke noget med skæghår i vasken, et wc-bræt, som ikke bliver slået ned, eller noget med den dér måde at bide i skeen på under morgenmaden, som bare er så enerverende. Ja, ja - indrøm bare: Du er allerede på vej ud ad døren, for tanken om at der findes sådanne mænd er da bare for fristende! Men bliv her på kanalen lidt endnu, kære medsøster - du vil ikke fortryde.
Forklaringen på at disse gnidninger ikke opstår i et forhold med en skyttemand, er nemlig nedslående enkel: Du får aldrig en hverdag med ham. For skyttemanden har travlt! Han skal se hele verden! Siger og skriver: Hele verden. Manden rejser konstant, og skulle han støde på en stewardesse, der (at dømme ud fra måden hun demonstrerer flyets sikkerhedsforanstaltninger på) lader til at have "en helt vildt optur humor!", så er Skyttemanden snart på... på flytoilettet...
Han er en drengerøv og en charmør. Altid på farten - såvel oppe (som nede...) i hovedet og konkret.
Standardreplikker når du fortæller, at du er gravid: "Er du sikker på, det er mit?", hvilket skyttemanden måske til syvende og sidst er den eneste mand, der (på grund af sit evige rejseri), rent faktisk er i sin gode ret til at spørge om.
"Undskyld" er efter sigende osse meget anvendt af skyttemænd i disse prekære situationer. De tænker jo i store linjer, men er efter egen overbevisning osse dybe mænd, der godt ved, de begår fejl. Når de opdager, at ikke engang det ellers så magiske u-ord er tilstrækkeligt til at gøre dig god igen, panikker de dog totalt og stikker af.
Pyyh... Det var ildtegnene. *Knytter hænderne og strækker fingrene ud, knytter hænderne og strækker fingrene ud* Det var en lang omgang. Gå bare ud og tag en kop kaffe (eller det, der er stærkere, om nødvendigt). Sæt dig så godt til rette igen og læs nedenfor om de oftest komplet uforståelige lufttegn.
Mand nr. fire på scenen er... *tadaa* vandmande-manden! (Allerede her går det galt - to gange 'mand' i ét ord skal jo tiltrække sig kvindernes opmærksomhed. Men ak og ve...).
*Sidder og ser mig undrende og beklemt rundt i salen* Nå... ahem... vores vandmande-mand har tilsyneladende glemt, at han skulle være her hos os i dag, så vi må klare præsentationen uden hans tilstedeværelse.
Hvis du og din nye vandmande-kæreste har en aftale klokken tre, kan du være ret overbevist om, at hvis du dukker op på det aftalte sted kl. 15, så venter du forgæves. Din vandmand har nemlig sandsynligvis glemt at fortælle dig, at hans "vågne døgn" altså ikke nødvendigvis ligger i samme tidsrum som alle andres. Du kan så måske til nød glæde dig over, at han tilsvarende venter forgæves den følgende nat kl. 03... Vandmanden er nemlig kun til at stole på på sin egen sære måde: Det eneste, man kan regne med, er... at man ikke kan regne med noget som helst.
Dukker han alligevel op kl. 15, har han sandsynligvis sin højlydt snakkende og grinende eks-kæreste med sig og har glemt at fortælle dig om det forinden. Når sagernes rette sammenhæng går op for dig ("har du tænkt dig, at hun skal med os i biografen??!"), og du sænker mundvigene, stamper i jorden og sandsynligvis forlader stedet i vrede og skuffelse, forstår din kære vandmand ingenting. Han har jo bare bragt to dejlige kvinder sammen, og det må du da som den ene af disse kunne forstå. Vandmanden er venner med alle. Både sin nuværende kæreste og eks'erne (som der som regel er en del af). Dertil kommer alle de intellektuelle, spøjse, nørdede, originale veninder, som han tilsyneladende fisker op alle vegne, fordi han er så hyperselskabelig. Og han er ufatteligt god til at være dér. For dem alle sammen. Altid... Men regner man med at være alene med ham, udvalgt, særlig... Vent til der bliver to torsdage i ugen!
Hvis du er den jaloux type, får du det mere end svært i et forhold med en vandmand. Han fatter simpelthen ikke, hvorfor du bliver sur over, at han sover sammen med sin veninde flere gange om ugen. "Jamen, Søde! Vi diskuterer jo bare politik hele natten, og så er det da for småligt at sende hende hjem med natbussen, når nu min seng alligevel er stor nok til os begge." Sagen er, at det gør de - diskuterer politik og verdenssituationen og sex. Sidstnævnte på den analytiske "det her handler ikke om os to som kønsvæsener, men om os to som mennesker"-måden. Men at diskutere sådan er altså til gengæld osse noget af det mest intime, en vandmand ved... Det er han bare ikke helt selv klar over, og derfor får du ham aldrig til at indrømme det.
I begyndelsen tiltrækkes du garanteret af hans tilsyneladende totalt anarkistiske livsstil og naturgivne rebelskhed. Det er enormt forfriskende og befriende, at manden her er revnende ligeglad med, om du har to ens strømper på (eller om du i det hele taget har strømper på), det er lidt skørt, vildt og sjovt, at man kan spise aftensmad kl. 24, hvis det lige falder sådan og så videre. Men med tiden bliver det dødirriterende, at vandmande-manden aldrig kan huske fra næse til mund, når det kommer til praktiske ting og sager ("Ungerne? Jamen, dem troede jeg da, du hentede?" - her forudsætter vi så, at manden i det hele taget kan huske, han har børn...). Og det bliver mildest talt frustrerende og uforståeligt, at han altid kan bekymre sig om menneskeheden på et abstrakt plan, men blot ser uforstående på dig, når du til sidst råber og skriger eller smækker med døren, fordi du savner én, der bare somme tider giver dig ret i, at det er hele verden, der er præmenstruel, og ikke dig. Men det gør vandmande-mænd bare ikke. Face it. Han vil snarere forklare dig det principielt forkerte i, at du bliver så gal. Som udgangspunkt vil andre mennesker dig jo det bedste, ikke? Osse vandmande-manden... Den store idiot!
Typisk vandmande-udtalelse: "Hvorfor skal du nu osse komplicere det hele sådan?" (sagt til kvinder hvis følelser kommer så upraktisk i vejen for vandmandens "ska' vi ikke bare alle sammen være venner"-projekt.) For sig selv kunne han sandsynligvis formulere denne undren over din opførsel på sin typisk excentriske måde: "Nå, for dén! Livet er sandelig en underlig fugl i dag!"
Vil du skændes med ham? Have luften renset? Forsones? Måske oven i købet have forsonings-sex? Igen: Glem det! Det er jo dig, der er uvenner. Ikke ham! Man kunne således forestille sig den altid optimistiske vandmand drive dig til vanvid med en udmelding à la: "Undskyld du blev vred!"
Efter lidt for mange hysteriske følelsesudbrud fra din side vil han dog nok kunne fristes til at forlade dig. Men der går ikke længe, før alle venners ven alias din eks-vandmand ringer for at høre, hvordan du har det. Osse selv om I ingen børn har, og han dermed ikke engang kan siges at være "forpligtet". Men hvis du tror, at han ringer, fordi han vil tigge og bede på sine grædende knæ og vil have, I skal begynde forfra, så kan du godt tro om igen! Derimod vil han sikkert gerne have dig med i biografen. Han skal nemlig se en meget eksperimenterende fransk film om polske vandpytter med den her vildt friske pige, han har lært at kende. Hun er nok lige noget for dig...
Nært beslægtet med vandmande-manden er de to andre lufttegn tvillinge-manden og vægt-manden.
Tvillingemanden er ikke helt så højtsvævende og idealistisk og abstrakt som vandmande-manden, selv om han er lige så intelligent. Det dér med at tænke dybt og længe over tilværelsen lader han andre om, for selv har han slet ikke tid! Sagen er, at han altid laver en milliard ting på én gang. Fremsæt den gamle betragtning om, at mænd ikke kan multitaske og kig så lige på den mandlige tvilling én gang til. Kan du ikke finde ham, siger du? Nej, det kan jo ikke undre nogen. Han farer nemlig som regel rundt, laver kaffe, dyrker ekstrem-sport, fortæller vilde sladderhistorier videre og charmer samtlige kvinder, han kan komme i nærheden af med sit evigt knævrende snakketøj. Alt sammen samtidig.
Egentlig burde tvillingemandens uophørlige snakken være helt afsindigt enerverende, fordi det larmer. Altid. (Han snakker formentlig osse i søvne). Men, men, men... Sagen er: Tvillingen er ikke bare let til bens. Næ, han er osse hurtig i hovedet, og det giver ham det evige forspring, som gør, at man må finde ud af, hvad hans næste træk bliver. På alle områder. Hvad bliver for eksempel den næste halv- eller heluforskammede flabethed, som denne stjernetegnenes gadedreng fyrer af?
Som svar på én af disse drillende uforskammede udtalelser kunne et eller andet naivt pigebarn med fuld ret fornærmet ytre: "Du er ellers ikke ked af det!"
Et typisk svar fra tvillinge-manden kunne lyde: "Nej, da - selvfølgelig ikke! Jeg sidder jo her ved siden af dig!", alt imens hans øjne ligesom tilfældigt glider op og ned ad den modella, som sidder ved siden af hende... Dét vender jeg tilbage til om lidt.
Men kort sagt: Visse kvinder bliver altid nysgerrige, når de møder den uforudsigelige tvillinge-mand. Hvilken frihed tager han sig mon næste gang? Bare (u)rolig, tvillingemanden ved det heller ikke selv. Han er nemlig lige så uorganiseret som vandmande-manden, men hvor det hos vandmanden skyldes en ren "professor-agtig" distraktion og abstrakt tænkning, som ikke levner plads til mere dagligdags og jordnære emner og forpligtelser, er der i tvillinge-mandens tilfælde tale om ubeslutsomhed. Fordi det jo altid kunne tænkes, at der dukkede noget endnu bedre op, end det, han har i forvejen, er der konstant tusind åbne valgmuligheder, som tumler rundt i tvillinge-mandens hoved. Og derfor bliver osse større beslutninger altid truffet i sidste øjeblik. Dét gælder selvfølgelig osse i forhold til kvinder. Og så er vi tilbage ved de friheder, han tager sig...
Fat det: Tvillingen bliver aldrig hundrede procent din. "Utro? Jamen, dét var jo i går, mens du stadig var ude at rejse!" Tvillinge-mandens liv og tanker kører tit så hurtigt, at han næsten ikke selv kan følge med. Hvordan kan du tale om, at han har været et dumt svin, fordi han lå og pulede din veninde i går, når du nu slet ikke var i landet? Det var jo déngang. Han er dér for dig netop nu. Hvad er problemet? Faktisk havde han en stor buket blomster (og et kæmpestort smil) med til dig i lufthavnen, hvilket du selvfølgelig nu udlægger som en buket dårlig samvittighed. Tvillingen vil formodentlig se mildt opgivende og hovedrystende på dig, når du vredt fremsætter dén tese. Derefter vil han sandsynligvis prøve at formilde dig med et par af sine altid muntre kommentarer. Men som de fleste her i selskabet nok vil give mig ret i, er det jo sådan cirka det værste, man (han!) kan gøre i den situation. Nu kan der ske ét af to: Enten skynder den nu ret forskrækkede tvilling sig at bedyre, at det "ikke betød noget", det dér, som han i går brugte tolv timer på at fortage sig sammen med din veninde i jeres ægteseng, eller osse skrider han. Flygter - slet og ret. Stikker halen mellem benene. Ligesom for vandmanden er de helt store følelser nemlig lidt fremmede for tvillingen og får ham til at føle sig akavet og skidt tilpas.
Tvillinge-manden er den fødte flirter. På alle sprog. Til hver en tid. Fordi flirt dybest set er leg. Leg er for børn. Tvillingen er og bliver for altid et selvsagt ansvarsløst barn...
"God fornøjelse!", blev der sagt.
Vægt-manden er en smuk mand med god (tøj)stil. Og han er selv glad for meget smukke kvinder. Og ja, vi snakker amazoner. Ideal-kvinder. De dér syv-meter-ben-og-fem-kilo-bryster-på-den-harmoniske-det-er-fanme-ikke-fair-måde. Dem, som alle vi andre almindelige dejlige kvinder elsker at hade og få mindreværdskomplekser og mavepine over...
Vægten er nærmest en blanding af vandmande-manden og tvillinge-manden, og det må åbenbart være dét, de dér gudeskønne kvinder vil ha'. Forstå det, hun som kan! I hvert fald hænger de altid efter mænd født i vægtens tegn, de dér amazoner. Og lad os bare sige det, som det er: Hvis du ser almindelig ud og er lavet af Gud, så har du ikke en chance hos vægt-manden! Du kan dog trøste dig med, at selv en rigtig modella med tiden vil få komplekser, hvis hun kommer i parforhold med en vægt-mand. Faktisk kommer hun muligvis til at se både almindelig og hærget ud af at være sammen med ham, og så finder han sig jo nok en yngre model (bogstaveligt) efter et ellers langt og (på overfladen) harmonisk parforhold...
Det er nu ikke, fordi vægt-manden virker specielt frygtindgydende lige umiddelbart. Faktisk er han som regel meget mild og venlig på en maskulin måde. Hverken larmende som tvillingen eller provokerende og oprørsk som vandmanden. Men som nævnt ligner han alligevel sine luft-brødre lidt: Han har den drengede charme tilfælles med tvillingen og det venlige, betænksomme galanteri deler han med vandmanden. Og ligesom de to luft-brødre kan han på ingen måde tackle en åbenlys konflikt, hvorfor han vil gå meget langt for at bevare husfreden. På den facade-agtige måde.
Guderne (og Jyllands-Postens redaktion) skal dog vide, at mande-vægten alligevel sagtens kan give anledning til konflikt. Han er nemlig æstetikeren blandt lufttegnene, og der er altså ikke noget, der kan dræbe hans (livs)lyst, som hvis hans kæreste for eksempel tager halvandet kilo på. Og så er det altså lige meget, om skidtet sætter sig de såkaldt "rigtige" steder på kroppen; for Vægten er der ingen "rigtige steder". Kvinden så jo i sagens natur perfekt ud, da han valgte hende... "At gradbøje 'perfekt' giver jo ingen mening! Dét kan du godt se, ikke?", kunne sagtens være en replik sagt af en mandlig vægt.
Sådan er han hele vejen igennem. Det er ikke, at han råber og skriger ad dig, fordi huset eller lejligheden ikke er fuldstændigt ren og fantastisk indrettet på den unikke, casual og design-agtige "det gjorde jeg da lige i et snuptag, selv om det ligner noget, som det tog en uge at konstruere"-måden. Nej, han hader jo konflikt. Især dine konflikter... Og der er jo noget meget lidt perfekt over at stå og råbe og skrige. Så vægt-manden bliver bare skuffet og stille på grund af din manglende formåen, og så kan du ellers selv få lov at gå og gætte på, hvad du mon har gjort forkert. Dit selvværd begynder at skalle af i store flager. Og vægt-manden? Ja, han klæder sig da stadig perfekt, avancerer stødt og roligt på sit arbejde og bliver altid rost og beundret af dine veninder, fordi han i modsætning til deres vædder-, løve-, skytte-, vandmande- og tvillinge-mænd tilsyneladende aldrig gør noget forkert. Og det er måske egentlig det værste ved ham...
Hvis du er nogenlunde normalt skruet sammen oven i hovedet, vil et forhold til en vægt-mand derfor nok ende med ét af to:
- Et nervesammenbrud over aldrig at kunne leve op til alle hans idealforestillinger om den perfekte hustru, sexkilling og mor. Altid. Hver dag. Hele året rundt. (Især hans selvfølgelig aldrig formulerede, men dog tydelige forestilling om, at du kan klare alt dette alene, vil forhåbentlig relativt hurtigt begynde at gå dig på og i sidste ende føre til løsrivelse.)
- Et lettet gisp over at du nåede at slippe væk, før du gik ned med flaget og mistede din selvrespekt.
Er det nødvendigt at nævne, at vægt-manden som regel ikke forlader dig? - Med mindre, altså, at han finder en kvinde, der er endnu kønnere. En skilsmisse er sådan en grim plet på hans ellers rene livshistorie...
----
Dette var første del af det lommeastrologiske grundkursus. Hvis du stadig er forelsket, kan det kun skyldes, at det bytte, du af mystiske årsager har udset dig, er enten Stenbuk, Tyr, Jomfru, Fisk, Krebs eller Skorpion (eller evt. en kvinde!). Beretningen om mænd af nævnte stjernetegn vil følge snarest. På genlæsning!
15 Comments:
*LOL* - tror sgu, jeg printer beskrivelsen ud og og lægger det i dametasken... det kan vist nok være handy :-)
I dametasken??
Er det ikke muleposen du mener? ;o) Den er jo ENORMT lang og kan da slet slet ikke være nede i en bittelille dametaske - slet ikke når man tænker på hvad der ELLERS gemmer sig i sådan én! ;o)
Nå, hvorom alting er, så kom der da noget "kød" på artiklen nu (intern) som sætter mig i et dilemma. Selv om jeg plejer at læse rub og stub af dine tekster, har jeg ikke tiden lige nu - dog læste jeg lige mit eget stjernetegn igennem, og helt ærligt! Der er sågu lige noget jeg skal tænke over... ;o)
- Vender tilbage
@Olli: Måske ER min far virkelig den hidtil eneste mand, der har luret, at dametasker er indrettet efter samme koncept som Bermuda-trekanten. Du ved, ALT kan forsvinde dernede uanset størrelse...
At du vender tilbage, tager jeg som en trussel (udelukkende fordi jeg holder af spænding i hverdagen). Jeg noterer mig desuden, at du (koket?) hinter til, hvad dit eget stjernetegn måtte være. - Og vil så forsøge at skjule, hvad jeg mener om dén sag. Kan godt være, jeg ingen takt har, men lidt tone har man vel i det mindste altid... (Tak for lån af joke, Mie ;-))
Jeg må sige, at jeg er overordentlig spændt på part II
Findes der ikke en tilsvarende om kvinder ?
@Anita: Nej, hvor fedt ligefrem at have læsere, som venter i spænding! :-) Så kan jeg så næsten regne ud, at du lever sammen med en mand født i et af de foreløbigt manglende stjernetegn. ;-)
Jeg vil i øvrigt lige advare om, at der nok kommer til at gå nogle dage, før part II dumper ned i Baglommen; første del tog mig omkring tre timer (!) at skrive (og så er der al den tid, jeg har brugt på at få idéer). Glæder mig helt klart til at skrive 2'eren, men det her er faktisk lidt mere krævende, end jeg lige havde regnet med, såe...
Hvad angår en tilsvarende liste for kvinder, så kan jeg kun sige, at én eller anden mand bør skrive den. Jeg vil i hvertf ald gerne læse den. Hm... Kunne være, jeg sku' få et par mænd til at gæsteblogge hos mig...? :-) Mon der er nogen, der tør?
Nope, jeg er skam single, men HAR været i forhold til tre mænd og jeg må, indtil videre, sige, at det passede uhyre godt på de to af dem, så derfor min specielle spænding omkring den tredje person, som befinder sig i part II ;o)
Altsååå.... mht. at skrive en tilsvarende om kvinder, så bare hit med materialet, så skulle jeg bestemt være "mand" nok til at publicere det :-D
@Anita:
Allerførst: Tog mig selv i at udbryde "SHIT!" foran computeren, da jeg så din seneste kommentar. Jeg må indrømme, at jeg ikke just havde troet, at nogen af disse (synes jeg) lidt groteske beskrivelser rent faktisk PASSEDE på mennesker derude i virkeligheden. Det var da som syv fingre i ét næsebor! *Glup*
Jeg har så i mellemtiden været inde og tjekke dine 100 (2nd edition :-)), så jeg HAR fundet ud af, hvordan landet ligger mht din civilstand. :-)
Dernæst: Altså, hvis først en tilsvarende tekst om kvinder bliver skrevet, så skal jeg da sandelig nok selv publicere *griner*. Det ville være mig en sand fornøjelse. Det vanskelige består vist snarere i at få nogen til at skrive den, tror jeg.
Jeg kan så tilføje, at jeg, udover at have læst dem der passede på mine ex´er, OGSÅ har talt med andre mænd og har bedt dem læse deres horoskoper her. De passede også, så det er endnu mere vildt :-D
Men ved du hvad - jeg kan ikke lade være at grine af det, for FOR POKKER DA, hvor går der mange ens mennesker rundt i dagens Danmark, ja i verden, hvis det hele skulle passe 100%, sååå....
Horoskoper er skide spændende og ligeså er astrologien generelt, men derfra og så til at dyrke det 120% og tro på alt hvad man læser; arj, det vil jo være alt for ensporet :o)
@Anita: Bliver mere og mere skræmmende, det her... Netop fordi jeg IKKE tror på astrologi (og osse derfor syntes, det var megasjovt med denne parodi), og fordi DU heller ikke er hooked, synes jeg da nærmest, det bliver endnu mere betegnende, at jeg kan sætte mig ned og ud af det blå skrive noget, som du (og andre?) synes rammer noget. Ingen af os har jo noget at miste, hvis det ikke passer, og derfor skal det sgu nok ramme RET godt, før vi bøjer os.
Sådan lidt i øvrigt synes jeg så, det er noget af en såkaldt "lose-lose situation": Hvis det her passer på de mænd, du kender, er de da ikke særligt fede (og det er jo både synd for dig og dem). ;-)
Og jo, du har da fuldstændigt ret: Tolv persontyper i hele verden... Det er ikke mange. Faktisk deprimerende få! Så vil virkelige astrologer jo så nok indvende, at et "rigtigt" horoskop er en meget sammensat størrelse, og at grunden til, det her bliver noget fikumdik, er, at VI har misforstået hele grundtanken og blah, blah :-D
Tak fordi du henviser andre til min blog. Kunne være sjovt, hvis de osse gav deres besyv med.
Nu er det også rimelig negativt og snævert skitserede persontyper der fremstår her (i de rigtige horoskoper er det jo en blandet landhandel) og som jeg sagde til én af gutterne, så ville jeg godt nok betænke mig på OVERHOVEDET NOGENSINDE mere at tillade mig selv at blive forelsket, hvis verdens mænd så sådan ud og det ville jo være en skam, ikk' - men derfor har du altså ramt plet på mange punkter alligevel. Kedelige ved jeg nu ikke; hvis de havde været det, så havde jeg jo ikke været sammen med dem i måneds- & årevis ;o)
Men jeg er forundret over, at du har ramt det SÅ godt som du har. Hvilke redskaber har du brugt ? Jeg går ud fra, at du nok kender en smule til astrologi, siden du kan identificere ild-luft-jord-vand :o)
Trussel??
Nej nej. Jeg ville bare vende tilbage for at læse hele din artikel, så "psssst.." røg spændingen ud af den ballon.
Hinter koket???
Ha ha ha ha... Jeg tror det er allerførste gang, overhovedet, nogen har betegnet mig eller en handling fra min side, som koket... Ha ha ha..
Nu har jeg så fået læst det hele igennem, og kan konstatere det er m-e-g-e-t generelt portræteret. Det minder i uhyggelig grad om en skriftprøve jeg engang deltog i. Samtlige forsøgspersoner var 100% overbevist om at det beskrevne passede nøjagtigt på dem. Det viste sig til sidst vi alle havde fået nøjagtig den samme beskrivelse... Så deeet... :o)
Jeg har også set en undersøgelse hvor en vaskeægte astrolog blev sat til at lave horoskoper til en mængde mennesker. De fik horoskoperne og mange mente det passede godt på dem. Herefter samlede man horoskoperne sammen igen, blandede dem og fordelte dem tilfældigt. Mærkeligt nok syntes de fleste stadig det passede godt... ;-). Generalitet er det eneste astrologi har kørende for sig. Det, og så at der er en eller anden "clever bugger" der har regnet nogle gennemgående personlighedstræk ud - og det kan jo så også være interessant i sig selv.
Men helt ærligt? Skulle vores liv være styret af planeterne? Og hvordan kunne de lægge præcise horoskoper før man kendte alle planeterne i solsystemet. Og tæller planeter ude i universet med i det her? Nå nok om det :-).
Godt skrevet og sjovt at læse. Som altid :-). Glæder mig trods alt til mit eget stjernetegn dukker op ;-). Regner naturligvis med det er ene positive ting der står i det.
@Anita: Jeg har ikke nogen "redskaber", som du kalder det. Heldigvis. Jeg kender til elementerne, og ja, jeg ved noget om, hvad man traditionelt siger om hvert stjernetegn. For astrologi interesserer mig bestemt. Grundlæggende synes jeg nemlig, at menneskets desperate forsøg på at forstå verden ved at typebestemme og kategorisere alting (mennesker, kulturprodukter osv., osv.) er enormt interessant - og derfor osse værd at satirisere lidt over. Denne opfattelse og intet andet var, hvad der drev mig til at skrive denne blogpost. Glad for, du kunne lide den. Og nej, jeg håber/tror/mener ved Gud heller ikke, at verdens mænd passer på beskrivelsen i den! :-D Fik jeg nævnt, jeg holder endog MEGET af mænd? :-)
@Olli: Det med truslen var vist mest lidt... koket..? :-) Sådan noget er vi kvinder nemlig bedst til at være. ;-) Og osse derfor var det vist bare lidt morsomt at beskylde dig for den slags. Eller noget.
Derudover: Glad for, du ikke tog beskrivelserne for mere end de er. Uanset hvilket stjernetegn du så måtte være, ville det da være ilde, hvis min post ramte helt vildt plet på dig... :-)
Skeptikeren: Tja... Der er osse stadig mennesker, som tror på Gud, lige meget hvor mange gange man så beviser Evolutionsteoriens teser eller Big Bang-teoriens ditto, ikke...?
... (forts. - fordi det her kom jeg altså lige til at tænke på :-)) : Jeg tror i øvrigt ikke selv på Gud, men jeg har stor respekt for dem, som gør. Det hele kan blive for trist og rationelt og videnskabeligt. Religion er bare én ud af mange måder at forholde sig til livets (og dermed dødens) store spørgsmål på. Den måde har jeg så selv valgt fra. Men jeg synes, det er meget vigtigt, at der nu og da er noget i éns tilværelse, som er så stærkt, at det kan bæres af følelsen snarere end det gode argument. Følelser (som vi ellers er så bange for og helst (psyko)analyserer til døde for at få kontrol med alt det, vi frygter) kan jo, det må man ikke glemmer, osse drive os til at træffe gode beslutninger. De beslutninger, som er gode for netop den, der træffer den. Osse selv om andre tager sig til hovedet. Jeg synes generelt, man mistænkeliggør følelser for meget i vores kultur. Jeg er således helt vild med, når ellers meget rationelle folk åbent erkender, at følelser osse har stor indvirkning på dem og deres virke - fx fysikere, der tror på Gud... Hvad ville rationalitet dog osse være for en størrelse, hvis der virkelig slet ingen følelse var i den? Selv kan jeg slet ikke sige mig fri for at være en smule overtroisk, og jeg håber aldrig, at jeg bliver så rationalitets-fikseret, at jeg skal bruge tid og kræfter på at benægte dette og hint "uforklarlige" fænomen i verden, blot fordi det får mit verdensbillede til at dirre en anelse. Efter mine bedste begreber bliver verdensbilleder og livsanskuelser alligevel aldrig HELT "færdige". De er dynamiske størrelser og må gerne være lidt inkonsistente og mystiske her og dér. Livets hjemmeside er "constantly under construction".
Som bekendt tror vi skorpioner ikke på astrologi. Derfor var jeg naturligvis begejstret, da jeg læste om en undersøgelse, hvor man videnskabeligt havde afvist astrologien. Man havde beskrevet en masse mennesker (jeg kan ikke huske om det var folk selv, der stod for denne beskrivelse). Derefter præsenterede man nogle astrologer for hver enkelt beskrivelse. Disse skulle så udpege personernes stjernetegn. De fik tre at vælge imellem, altså to ud over det rigtige. Da astrologernes gætterier blev samlet sammen, var de rigtige i en trediedel af tilfældene. Hvis der skulle være noget om det, havde de jo nok ramt rigtigt i lidt flere tilfælde.
I øvrigt passer de fleste af personlighedstrækkene i dine beskrivelser fint på mig. Det til trods lever jeg sammen med den samme kvinde på 18. år - jeg ved ikke hvilket stjernetegn, hun er.
Send en kommentar
<< Home