Rigtige kvinder

Det her indlæg burde muligvis være skrevet på Kvindernes Internationale Kampdag. På den anden side var det så nok (ligesom alt andet der ytres om kvinder og mænd og forholdet imellem dem denne dag) på forhånd blevet anskuet som latterligt, formålsløst og offeragtigt. Med denne timing antager jeg, at jeg i det mindste først kan gøre mig fortjent til disse domme, efter at folk måske rent faktisk har læst indlægget...

For nylig havde vi endnu én af de her supersjove, gakkede, overgearede og lidt platte aftener i fælleskøkkenet hjemme i Huset Mellem de to Søer. En af fyrene havde virkelig gang i noget seriøs bofælle-mobning af mig, og jeg tænkte, at hvis jeg sku' bibeholde min i forvejen vaklende autoritet som en af Husets ældste, så var det nu, der skulle sættes ind. Men hvilken trussel kan en halvgammel, støvet akademiker med begyndende (smile)rynker og aftagende æggende udstråling egentlig liiiige opbyde mod en flere år yngre, supertrænet, supertilbagelænet elite-roer??! Nej, vel? - Den er ikke nem. Jeg valgte at gå efter chokeffekten.

"Ved du hvad - nu holder du altså op, XXXXXX! Ellers tænker jeg aldrig mere på dig, mens jeg onanerer!"

Jeg lyver ikke, når jeg siger, man kunne have hørt en knappenål falde til jorden sekundet efter den ytring. Hans roer-ven stod ved siden af og tabte underkæben, og så brød latteren endelig befriende løs. Ikke på en hånlig eller nedladende måde, men på én "okay, det her point får du, Lomme!"-facon. Det tog lige et par gisp, før han var normalt kørende igen.
Og jeg véd jo udmærket godt hvorfor. Jeg véd jo godt, at ham bofællen i bedste fald er pisseligeglad med, om jeg tænker på ham, mens jeg ligger og "tager trykket". Jeg ved jo godt, at han i værste fald synes, det er lidt pinligt, hvis det virkelig er sådan, det forholder sig. At fremsætte det som en trussel, at jeg skulle lade være med det, er derfor ganske enkelt absurd.

Men det var sådan set slet ikke mig som person, den her situation drejede sig om, vel? Det var det, at en kvinde stod og åbenlyst hintede til sin egen onani og dermed sin seksualitet - gjorde den til noget, man kunne joke med, og som dermed eksisterede, og som hun selv kunne formidle i den form, hun ønskede det. Jeg havde jo ikke sagt andet, end hvad millioner af fyre verden over kunne finde på at ytre på en lige så lummert grinende, plat måde. Men jeg er af hunkøn.

Det var med fuldt overlæg, at jeg lod netop dén bemærkning falde, for jeg synes simpelthen, at emnet "kvinder og onani" er så tabubelagt og "offentligt hemmelighed"-agtigt, at det er til at brække sig over!
Det er jo ikke sådan, at mine veninder og jeg aldrig (hvis I undskylder ordvalget) berører emnet. Det er ikke sådan, at vi lader, som om vi aldrig har sex med os selv, men vi er bare ikke dér, hvor der kan laves sjov med det (og i hvert fald slet ikke, mens der er fyre til stede).

Og det er jo ikke nødvendigvis fyrenes skyld. Faktisk er vi kvinder forbandet gode til at holde vores kønsfæller nede og tilbage i velkendte mønstre og forestillinger om, hvad "en rigtig kvinde" er. *Vrænger*. Nej, jeg synes ikke, vi slap af med alt det her for længe siden. Tæl selv antallet af mindreværdskomplekser blandt dine veninder, og du vil desværre få bekræftet tesen om, at de fleste kvinder bruger kilovis af kræfter på at leve op til ditten og datten af syge forestillinger à la Nynne om, hvordan rigtige kvinder lykkes. Og jeg er for det første syg og træt af at skulle dekryptere alle de skjulte budskaber, som vi alle i uskøn forening spiller med på, for at finde frem til hvad den dér rigtige kvinde nu er for én, og for det andet er jeg endnu mere træt af at overveje, om jeg overholder de regler!

Som fx da jeg for nogle år siden overhørte en samtale mellem nogle kvinder på min egen alder, som sad og talte om "det dér med mænd, der altid tændte på at se to kvinder lave det frække sammen". Ja, dét forstod de i hvert fald ikke noget som helst af, for de tændte da heller ikke på at se to mænd have sex - vel?
Det var så tydeligt, at et par af de piger fyrede det her af og mente det (og havde det godt med at mene det), ene og alene fordi de så kunne bestyrke sig selv og hinanden i, hvor "rigtige" kvinder de var. Og så rettede resten ind. Enten fordi de var nogle forbandede hyklere og løgnere. Eller osse fordi de sådan set aldrig var nået så langt som til at tænke over det her og rent faktisk have en holdning og en fornemmelse af deres egen seksualitet.

Jeg blandede mig og sagde, at nu tændte jeg sådan set rimelig meget på at se to - selvsagt - lækre mænd have sex med hinanden, så jeg syntes egentlig ikke, der var noget odiøst i den her typiske mandefantasi.
Og hvad skete dér? Højlydt latter og måben og sådan lidt: "Aj, hvorfor skal du altid provokere!" Jeg sagde blot, hvad jeg mente. Og jeg er til stadighed deprimeret over, hvor forlegne og hæmmede, kvinder er omkring deres egen seksualitet, når vi når lidt ud over "fnise over en flaske rødvin"-planet.

Jeg opfordrer ikke til, at vi skriger det hele ud. Mystik er en stor og vigtig del af seksualiteten. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi kvinder kunne være lidt mere selvironiske og morsomme omkring vores egen lyst og ikke havde så pissetravlt med at "gøre det rigtige" - dvs. det normen/samfundet/de andre kvinder/whatever forventer. Jeg kunne godt tænke mig, at vores lyst eksisterede mere afslappet side om side med alt det andet, som alle vi rigtige kvinder indeholder.

... Og så må jeg jo bare snart finde noget andet at lukke munden på ham elite-roeren med, når verden ikke længere chokeres over en kvinde og hendes omtale af egen lyst...