Jeg tror, jeg finder mig en fest!

Er der noget som en fredag med masser af veloverstået knoklearbejde med søde kolleger? Man kommer hjem lidt for sent til, at nogen kan kræve man laver noget fornuftigt. Så nu kan man bare nyde resten af aftenen - lave noget god mad. Ringe til de gode venner og familen. Dele ud af sit overskud. Jeg er helt smadret i skroget, men i et fuldstændigt overstadigt humør!! Livet er dejligt.

Og nu er jeg så gået i gang med at arbejde mig ned igennem en flaske rødvin på den meget nydende og ikke spor underskudsagtige alene-måde. Og jeg har indset, at jeg MÅ finde en fest, for jeg danser rundt for mig selv til fx Buena Vista Social Club (livsglæde i sin reneste form!!) og har så meget lykke i kroppen, at det slet ikke er nok til bare én person. Og neeeej, den sku' ikke forstås, som I tror. :-P Vil bare danse og være glad og danse mere. Leve! Osse fordi jeg har fundet ham, som jeg skal være sammen med, er jeg ret sikker på. Ham, som får mig til at opgive alle forbehold. Han er bare meget langt væk. Så denne aften/nat må jeg "nøjes" med euforisk at danse og smile, som man gør, når man bare ikke kan lade være.

Lommen - nu bare... Lommen. (Og er det ikke alt nok? :-))

"Du har gjort mig bedre til at... leve"

Tænk, dét var der et medmenneske, som sagde til mig forleden - sådan straight face og uden blå briller. Jeg er helt sikker: Dette er den største kompliment, jeg nogensinde har fået! Er helt afsindigt beæret. Og så har jeg ikke engang kendt personen ret længe.

En herlig side-effekt er så, at jeg nu ikke kan lade være med at overveje: Hvad vil det egentlig sige at leve - og ligefrem at være god til det? Hvordan bliver man bedre? Kan man hjælpe andre til at blive bedre til det?
Slet ikke dumt at tage op til overvejelse nu og da, synes jeg. Men det er jo altså ikke noget, man lige klarer i frokostpausen...

Hvad synes I, der skal til, for at man kan siges at være "god til at leve"?

Hm... Gad vide, om man kan tage et certificat et eller andet sted - og skrive det på sit cv og den slags?

Lommen - nu igen som lommefilosof

Stilhed

Ja, der er temmeligt kedeligt her på bloggen for tiden. Jeg véd det. Til det er der kun at sige, at... jeg aner ikke, hvad jeg skal sige. Så lige nu er der altså bare stilhed i Baglommen. Efter min mening osse fint nok. Der er så meget andet i mit liv, der larmer for tiden, og erfaringen viser, at der tids nok skal blive noget at skrive om igen...

Lommen - ro på

UPDATE: Det kan ikke være tilfældigt, at fuglene synger så lystigt uden for vinduet i dag...

Dette er...

... et topnøglesæt




Så fik vi vist dét på plads!

God weekend.

Det dérsens RSS-FEED...

Okay, nu er selv jeg så ved at ha' opdaget, hvor praktiske sådan nogle rss-feeds egentlig er. Jeg har installeret en rss-reader, og jeg har sat den til at abonnere på mine favoritblogs osv.. Og det er alt sammen fint og vældigt og fungerer glimrende.
Så tænker jeg jo: "Ih, altså hvor er det dog smart, at jeg osse kan abonnere på folks kommentarer og følge med i, hvad der bliver sagt af alle de andre bloggere i kommentartrådene rundt omkring uden at skulle rundt på alle de sider hver dag for at tjekke, om der er sagt noget nyt og begavet". Og jo, jo. Der er skam heller ingen problemer i at finde et kommentarfeed til fx blogs hos Smartlog. dk.

Men kan det virkelig passe, at jeg ikke har et kommentar-feed, bare fordi jeg hører til hos Blogspot??? Og at ingen andre blogspottere har denne feature??

Har lige med vantro i øjnene fundet ind til flere indlæg på nettet, hvori den ene blogger efter den anden begrunder skift til især WordPress med netop denne mangel hos Blogger! Håber lidt, disse indlæg er gaaaamle...

Så hvis der er nogen, der ved, hvordan kommentar-feedet ser ud hos Blogspot, må de meget gerne råbe op.

Lommen - nu en lille smule mere teknisk

UPDATE: Hr. Datamatikeren fortæller mig, at jeg desværre har ret: Ikke noget kommentar-feed på &#¤"§@&! Blogspot. Suk.

Masser af lækker og gratis mad...

...men var der nogen, der ville ha' den???

Har lige fået mig en ny bitjans ved siden af studierne. Den indebærer ud over en ganske hæderlig løn blandt andet det herlige frynsegode, at jeg efter fyraften kan forsyne mig med så meget af al den lækreste nylavede mad, jeg overhovedet orker at slæbe - og ja, der er osse bagere på stedet, så skønne boller og kager af alle slags ryger osse med ned i tasken.
Som en af mine gode venner (der har læst lidt for meget oldgræsk) ynder at udbryde, når vi andre ville sige noget i retning af fjong, top, dollar: "Smukt, godt og retfærdigt, Pernille! Det er, hvad det er!"

Men hvorfor er det så, at når jeg sådan en fredag efter fyraften tager kontakt til tre af mine bedste venner og tilbyder en slat af al den gode (gratis!) mad, får jeg af dem alle tre svar gående på, at "nej, jeg er simpelthen så kvast, at jeg må tidligt i seng i dag!"??? Altsååå... Vi taler folk, der normalt gladeligt stæser den halve by rundt efter godt selskab, lange snakke med højt lixtal (hvis en snak da ku' ha' det) og dejlig rødvin. Kort sagt: Livsnyderi til så silde, at det bliver årle.

Men ak, ak: Én sku' "vende døgnrytme" (betegnende nok et tilbagevendende projekt i min vennekreds...), en anden overtrækker så jævnligt (og osse nu) så grelt på socialiseringskontoen, at han mod ugens slutning ender med at gå fuldstændigt i coma, hvis han bare så meget som smiler til sin pizzamand, og en tredje havde minsandten besluttet at fejre sin nye ansættelse i et meget velanset firma med en omgang luksusforkølelse. I seng med hende! Vi ser hende garanteret tidligst tirsdag - feberen havde indfundet sig...

Dér stod jeg så med al min mad. Men hav ikke ondt af mig! Det har været en dejlig fredag aften, og nu er jeg simpelthen så kvast, at jeg bare må i seng...

Først ska' I dog lige ha' at vide, at I missede...

-Nybagt fransk- og rugbrød
-Sandwich af foccaciabolle med hjemmelavet tunmousse
-Hjemmerørt hønsesalat med frisk grøn salat
-Nystegt roastbeef i store flotte skiver, hjemmerørt remoulade samt hvad dertil hører af pickles og "sager"
-Oksekødsfrikadeller med feta og "græske" krydderier
-Hjemmebagte linser med den bedste (seriøst! -Og jeg er linseconnaisseur...) vanillecreme
-Frisk frugt
-... Samt selvfølgelig espresso à la Lommen

Ha! Hader egentlig følgende sætning, men her passer den bare så godt: Så kan i lære det, kan I!

Lommen - mæt og tilfreds med sig selv og sit liv :-)

Jeg har fundet fire nøgler...

Så fik jeg lige trukket vejret - hold kæft, der må være kommet godt med ilt til hjernen. Ét eller andet er der i hvert fald sket...

Jeg har et hjemmestrikket begreb, som jeg kalder en nøgle. En nøgle er normalt et enkelt ord, en sætning eller et replikskifte, som jeg enten støder tilfældigt på, som er rettet specielt mod mig eller - for replikskiftets vedkommende - som jeg selv deltager i. Ofte har der været tale om udtalelser, jeg ikke umiddelbart i situationen har tillagt den store betydning, men som så senere dukker op for fuld kraft og viser sig at være endog helt afgørende for, hvordan jeg fremover ser verden og mig selv i den - og hvordan jeg vælger at handle i denne. Nøgler kan være helt overvældende, fordi de gør, at alle de løse, bekymrede brikker falder på plads - de kan guide én lige lukt, smult gennem de mest sindsoprivende beslutningsprocesser. Når først nøglen er drejet i låset, giver en hel masse ting pludselig sig selv. Bagefter sidder jeg tit og tænker: "Var det virkelig dét? Var det virkelig det, jeg har prøvet at flygte fra i månedsvis med mavepine, søvnløshed og hjertebanken til følge?

I løbet af denne sommer er følgende nøgler dukket op (alle frit citeret efter hukommelsen*):

• "Det var næsten osse for godt til at være sandt - var det ikke?"
• "Kvinder må altså ta' sig sammen og blive lidt mindre bange for at tænke over, hvordan de i deres liv når fra punkt A til punkt B - osse når det kommer til at score mænd. Hvad vil I ha'?"
• "Livet er en lang lort - som du er nødt til at tage en bid af hver morgen..."
• "Nu er jeg jo sådan én, der er sexet".

Nu har jeg samlet nøglerne op, og i dag har jeg åbnet det yderste skrin. Nu mangler vi bare de mindre skrin, som ligger indeni...

I skal nok få mellemregningerne på et tidspunkt.

Lommen - nu med pudsede briller

*Jeg citerer netop efter hukommelsen (og uden kildehenvisninger), fordi det centrale her er, hvordan jeg har lagret dem, og hvad den erindring og fortolkning har gjort ved mig.

Det meste af tiden går det meget godt...

... men for at være helt ærlig:

Lige nu kan verden rende mig noget så grusomt! Jeg gider den bare ikke. Der er egentlig ikke noget sted at rette alt det negative hen - ingen, jeg kan gi' hele skylden. Det er desværre sådan en overordnet følelse. Hiver lige både det elektriske og det mentale stik ud en dags tid eller to. Mon ikke det vil gøre mig godt? Man tuder nu bedst i fred...

Lommen - ked, trist, vred, skuffet. Måske endda lidt bitter.

Ska' jeg mon kontakte min læge...

... når jeg synes, at myldretidsbussen i stedet for gamle, sure overfrakker, våd hund og sved lugtede af lyserøde bobler???
Jamen, det passer! - Der lugtede helt ærligt af rød sodavand i dag!

Lommen - nu med minder om mange børnefødselsdage

Nu med rødmen

Og så var der lige et par af gutterne, jeg bor sammen med, der kommenterede mit nye endnu mere modige hår - sådan på "vi kigger faktisk endda væk fra fjernsynet, fordi vi har fået øje på Lommen".

"Nej, hvor ser du godt ud!" "Hvor klæ'r det dig godt!"

Orv, hvor blev jeg bare forlegen - og smadderglad! - For deres ord og ikke mindst for at opdage, at jeg nu endelig kan finde ud af at tage en kompliment for pålydende og bare nyde den, smile bredt og sige...

tak.

Lommen - nu som glad menneske

Igen for fuld musik

Tak til The Calling for at sætte ord på...


Things don't always turn out that way Well he can't sleep at night
And he can't do what's right
It was all because she came into his life
It's a deep obsession, taking up his time Chorus:
She's all that he wants, she's all that he needs
She's everything he just won't believe
Take away his doubt, turn him inside out
Then she can see what he's been dying to say
But things don't' always turn out that way
And he must confess
All the impure thoughts of his beautiful temptress
Although he keeps it all bottled up inside
Although he keeps it all safe within his mind, oh yeah Chorus
So wipe that smile off your face
Before it gets too late
There's only so much time
For you to make up your mind Chorus

Landet

De der heste, ikke? Tænk, det løste helt sig selv. Den ene blev helt kulret og ku' pludselig ikke finde sig til rette med at være cirkushest, og så galopperede den først rundt og opførte sig tosset, hvorefter den forsvandt ud af manegen. Cirkusprinsessen var lige ved at falde ned og slå sig slemt, men i stedet landede hun minsandten på ryggen af den anden hest. Først så hun lidt forbløffet ud, men da hun først havde genvundet fatningen, var alt godt. Og nu breder smilet sig helt naturligt på hendes ansigt. Nej, hvor hun altså bare smiler - med øjnene og det hele!

Jubiii!

Min bolig dufter...

... helt vildt af gardenier. Sku' jeg ha' glemt, jeg er et sanseligt menneske, har jeg da hermed fået ét stk. påmindelse! *Snuser ind og bliver nærmest omtumlet*

Jeg véd det jo godt...

Indre stemme 1: "Det her er altså ikke helt smart, Lomme. Det ved du vist godt, men okay, du bestemmer jo selv...".

Indre stemme 2: "Det gør jeg da ikke! Det var først, da jeg kiggede mig tilbage, at jeg pludselig forstod, hvad jeg vist nok befandt mig i...".

Indre billede: Cirkusprinsesse stående på to heste i fuld galop rundt i manegen. Ét ben på hver hest. Én hånd på tømmen, den anden triumferende stolt strakt ud til siden. Stort professionelt smil, der ikke når øjnene. Ih, hvor er hun stolt!

Gu' er hun ej...

Livet leves forlæns, men forstås baglæns...

... sagde Kierkegaard engang med et nu alt for slidt citat.

Morten Resen fik i "Verdens Bedste Formiddag" sat denne tilværelsens irriterende grundpræmis i relief:

Det ville da egentlig osse være hamrende irriterende, hvis man blev født som gammel og så blev yngre og yngre - som Resen sagde: Tænk på, hvordan det ville starte med sex [nå ja, okay, stille sex måske - red.] og så til sidst ville udvikle sig (rettere: afvikle sig), indtil man igen lå hjemme på sit teenageværelse og tænkte på intet andet end sin klasselærer dagen lang...

Pludselig er det egentlig ret rart, at livets filmspole kører forlæns, hva'?

God weekend!