"Du har gjort mig bedre til at... leve"
Tænk, dét var der et medmenneske, som sagde til mig forleden - sådan straight face og uden blå briller. Jeg er helt sikker: Dette er den største kompliment, jeg nogensinde har fået! Er helt afsindigt beæret. Og så har jeg ikke engang kendt personen ret længe.
En herlig side-effekt er så, at jeg nu ikke kan lade være med at overveje: Hvad vil det egentlig sige at leve - og ligefrem at være god til det? Hvordan bliver man bedre? Kan man hjælpe andre til at blive bedre til det?
Slet ikke dumt at tage op til overvejelse nu og da, synes jeg. Men det er jo altså ikke noget, man lige klarer i frokostpausen...
Hvad synes I, der skal til, for at man kan siges at være "god til at leve"?
Hm... Gad vide, om man kan tage et certificat et eller andet sted - og skrive det på sit cv og den slags?
Lommen - nu igen som lommefilosof
5 Comments:
@Maria: Nej, så meget er jeg i hvert fald sikker på: Det er ikke noget, man "bare gør". Jo, i sagens natur trækker man selvfølgelig vejret :-), men altså... Jeg har da nogle (endnu ikke hverken erkendte eller formulerede) forestillinger om, hvad det vil sige at "bide livet i låret", som Benny Andersen med et dejligt udtryk kaldte det. Og det mener jeg godt, man kan øve sig i og til stadighed blive bedre til. At kaste sig ud i ting, at give noget af sig selv, når man er blandt andre - at brænde. Og osse at ta' imod hvad andre nu har at gi'. Dét var så en antydning af en formulering...
For at citere endnu én af "de store", nemlig Johannes Møllehave: "Det er ikke nok, at hjertet banker. Det må osse banke for nogen eller noget."
Hmmm...?
Overbærenhed - med sig selv og andre. Og evnen til at få noget positivt ud af det, der ikke kan være anderledes ...
God til at leve =
- Et overforbrug af gule M&M's
- Evnen til at kunne ae en plante
- At kunne tænke tilbage på sine venner og smile. Selv på kolde vinterdage.
- At kunne slowdanse til Robbie
:)
At leve - modsat at nøjes med at eksistere? For mig er det noget med at forholde sig og vælge til og fra - at være BEVIDST og være til stede i øjeblikket...
Det er vel noget nær så individuelt som det kan blive.
Men man er vel god til at leve, hvis man formår at være lykkelig, for det man har, og samtidig har overskud til at sprede lidt godt humør. Men det er jo så bare en del af mine tanker om emnet, som man jo allerede kan se i kommentarerne, er det ret forskelligt fra person til person.
Send en kommentar
<< Home