Jeg tror, jeg finder mig en fest!

Er der noget som en fredag med masser af veloverstået knoklearbejde med søde kolleger? Man kommer hjem lidt for sent til, at nogen kan kræve man laver noget fornuftigt. Så nu kan man bare nyde resten af aftenen - lave noget god mad. Ringe til de gode venner og familen. Dele ud af sit overskud. Jeg er helt smadret i skroget, men i et fuldstændigt overstadigt humør!! Livet er dejligt.

Og nu er jeg så gået i gang med at arbejde mig ned igennem en flaske rødvin på den meget nydende og ikke spor underskudsagtige alene-måde. Og jeg har indset, at jeg MÅ finde en fest, for jeg danser rundt for mig selv til fx Buena Vista Social Club (livsglæde i sin reneste form!!) og har så meget lykke i kroppen, at det slet ikke er nok til bare én person. Og neeeej, den sku' ikke forstås, som I tror. :-P Vil bare danse og være glad og danse mere. Leve! Osse fordi jeg har fundet ham, som jeg skal være sammen med, er jeg ret sikker på. Ham, som får mig til at opgive alle forbehold. Han er bare meget langt væk. Så denne aften/nat må jeg "nøjes" med euforisk at danse og smile, som man gør, når man bare ikke kan lade være.

Lommen - nu bare... Lommen. (Og er det ikke alt nok? :-))