tirsdag, september 12, 2006

Jeg har fundet fire nøgler...

Så fik jeg lige trukket vejret - hold kæft, der må være kommet godt med ilt til hjernen. Ét eller andet er der i hvert fald sket...

Jeg har et hjemmestrikket begreb, som jeg kalder en nøgle. En nøgle er normalt et enkelt ord, en sætning eller et replikskifte, som jeg enten støder tilfældigt på, som er rettet specielt mod mig eller - for replikskiftets vedkommende - som jeg selv deltager i. Ofte har der været tale om udtalelser, jeg ikke umiddelbart i situationen har tillagt den store betydning, men som så senere dukker op for fuld kraft og viser sig at være endog helt afgørende for, hvordan jeg fremover ser verden og mig selv i den - og hvordan jeg vælger at handle i denne. Nøgler kan være helt overvældende, fordi de gør, at alle de løse, bekymrede brikker falder på plads - de kan guide én lige lukt, smult gennem de mest sindsoprivende beslutningsprocesser. Når først nøglen er drejet i låset, giver en hel masse ting pludselig sig selv. Bagefter sidder jeg tit og tænker: "Var det virkelig dét? Var det virkelig det, jeg har prøvet at flygte fra i månedsvis med mavepine, søvnløshed og hjertebanken til følge?

I løbet af denne sommer er følgende nøgler dukket op (alle frit citeret efter hukommelsen*):

  • "Det var næsten osse for godt til at være sandt - var det ikke?"
  • "Kvinder må altså ta' sig sammen og blive lidt mindre bange for at tænke over, hvordan de i deres liv når fra punkt A til punkt B - osse når det kommer til at score mænd. Hvad vil I ha'?"
  • "Livet er en lang lort - som du er nødt til at tage en bid af hver morgen..."
  • "Nu er jeg jo sådan én, der er sexet".

Nu har jeg samlet nøglerne op, og i dag har jeg åbnet det yderste skrin. Nu mangler vi bare de mindre skrin, som ligger indeni...

I skal nok få mellemregningerne på et tidspunkt.

Lommen - nu med pudsede briller

*Jeg citerer netop efter hukommelsen (og uden kildehenvisninger), fordi det centrale her er, hvordan jeg har lagret dem, og hvad den erindring og fortolkning har gjort ved mig.

8 Comments:

Anonymous SImon sagde...

Hej Lommen.
Godt at have dig tilbage igen. Tro det eller benægt det, men du har rent faktisk været savnet.

Jeg ved ikke just om jeg er parat til at komme med en masse meninger og fortolkninger SÅ tidligt om morgenen, men det er vel egentlig også ligemeget. Det lyder ikke som om du sætter det op til debat :)

Det lyder meget bekendt det du beskriver. Forstået på den måde, at jeg gør noget ligende. Jeg vidste bare ikke det hed nøgler. Det ved jeg så nu :)
Men selv det kan være forløsende i dét øjeblik tingene falder på plads, så skal man passe på at man ikke lader sig lede af den tilbagevirkende kraft. Bare fordi nøglen ser ud til at virke, skal man vel stadig forholde sig kritisk til tingene og ikke bare blindt åbne den dør, man mener den passer i.

12 september, 2006 08:59  
Blogger Pernille sagde...

@Simon: Som du skriver: Næ - dette er egentlig ikke til diskussion. Jo, folk er velkomne til at byde ind med, hvad de har af egne oplevelser. Men mit indlæg drejer sig om, hvordan JEG gør/oplever det dér med "nøgler".
Og så fik jeg vist i øvrigt ikke nævnt, at visse nøgler bliver til nøgler, fordi de i dén grad rummer noget, som jeg finder ud af passer fuldstændigt umanérligt dårligt ind i min livsanskuelse. Så de er så at sige "nøgler, jeg finder ud af, jeg skal smide væk", fordi det skrin, de ville kunne åbne, ikke på nogen som helst måde ville kunne hjælpe mig.
Dét gælder bl.a. for udtalelsen om livet som "en lang lort"...

12 september, 2006 10:33  
Blogger Pernille sagde...

Ja, som du kan se, blev du så i øvrigt den første, der fik en kommentar mærket med mit fornavn. "Hvorfor ikke?", tænkte jeg, "flere af jer har alligevel set det på msn". Og nu har jeg jo det sidste halve år haft et projekt med at stå ved mig selv...

12 september, 2006 10:34  
Anonymous Simon sagde...

@Pernille,
Så synes jeg da i den grad symbolikken ryger sig en tur. En nøgle står for mig som noget der skal skal bruges til at åben noget fordi man vil se hvad der er i.

Selv er jeg ret vild med lorte-analogien, og har brugt den flittigt i de sidste 5 år siden jeg samlede den op fra en skole-kammerat.
Den er allerbedst brugt mandag morgen før den første kop kaffe og når de første5 sager har ramt bordet inden man selv har ramt stolen. Så sætter man sig på sin plads. Tilter hovedet lidt til den ende side, og med en indforstået smil og smilende øjne skal den så komme.

Hvis det virkelig var den livsanskuelse man havde, så kunne jeg let komme på mange andre sætninger. Det er en de negatives syn's svar på en fastfood burger. Hurtig fordøjelig, nem at have med at gøre, og tilgængelig for alle uden de store problemer :)

Angående navnet. Tak, en ære :)

12 september, 2006 13:05  
Blogger Pernille sagde...

@Simon: Tja... Det er muligt, symbolikken ryger. Ikke desto mindre kan det være et RET vigtigt valg at smide en nøgle væk (fordi nøglens form får én til klart at se, hvor den passer ind, og dér har man måske ikke brug for at bevæge sig hen...)

12 september, 2006 14:12  
Anonymous Simon sagde...

Ok. Det vil jeg så se om jeg ikke kan komme til at forstå :)

12 september, 2006 14:25  
Anonymous Z sagde...

Livet er så gud da ikke nogen lort!

19 september, 2006 23:21  
Blogger Pernille sagde...

@Z: Lige præcis! Ku' ikke være mere enig! Synes, det er så sort et livssyn, at det slet ikke er til at holde ud at høre på!! Det er så osse det, der kommer til at fremgå, når jeg engang får uddybet denne post - disse nøgler ledte jo frem til en del tanker!

19 september, 2006 23:24  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home