Om at finde ud af hvor langt man er nået
"Hvad synes du, du har kunnet bruge fra det her forløb, indtil videre?", spurgte psykologen mig i dag. "Hvad har du fået ud af det?"
Jeg grundede lidt og sagde så ting som:
- Jeg er blevet meget bedre til at sige ligeud, hvad jeg har brug for - og meget bedre til at mærke efter, hvad jeg egentlig behøver, og hvad der egentlig ikke er så vigtigt. Jeg frygter ikke længere at blive forkastet af mine nærmeste, hvis jeg viser min vrede eller skuffelse eller mine drømme. De 127 sms'er om dagen er ikke vigtige eller nødvendige længere, fordi jeg langt det meste af tiden stoler på, at kæresten og andre vil mig. Daglig kontakt er ikke pinedød nødvendig for at jeg ikke såres - den glæder mig, hvis den er dér. Men det gør mig ikke i sig selv ked af det, hvis den ikke er.
- Det at evne at læne mig tilbage og stole på, at jeg ikke selv behøver stå for alle initiativer er skønt og meget afstressende ift før - osse for kæresten, der glad siger, han ikke længere føler sig presset! Og jeg kan mærke, han gladeligt tager over, nu hvor jeg giver slip.
- Jeg er begyndt at se helt anderledes på folk, som er meget forskellige fra mig selv. I stedet for at blive irriteret over, at de er " nogle rodehoveder", mere indadvendte osv., så ser jeg nu det anderledes som noget, der kan få mig til at bruge nogle andre sider af mig selv end dem, jeg plejer.
- Jeg er blevet bedre til at tage ting, som de kommer - og fatte værdien af den indstilling.
- Jeg har fået det meget, meget bedre med min kæreste, fordi jeg ikke længere mistror ham og hans intentioner. Det gør ham glad. Og så avler glæden glæde: Når jeg slapper mere af og ikke forventer alt muligt (ikke holder regnskab), så har han plads til at nærme sig mig og tage initiativ, og dét bekræfter mig.
Nedfældet af Lommen kl 19:36
11 Comments:
Hold da fast!!! Bare jeg kunne sige det samme!!
Tillykke :)
Dét kan du, Iduna - før eller siden. Du har taget vigtige skridt på det sidste jo...
Og tak for tillykket. :-)
Hvor er det rart at læse.
Det kan godt være, at det er hårdt arbejde... men det lader til at være et arbejde, der er dét værd.
Selv om vores udgangspunkt er forskelligt, giver det mig trods alt en tiltro til at der også er håb for mig ;o)
@Alice:
Hvis dette kan være med til at give håb, er det da ekstra godt, jeg fik det skrevet :-)
-- Ja, selvfølgelig er der håb for dig!! Jeg har været meget berørt over et par indlæg hos dig på det sidste. Jeg véd, du er på rette vej. Nu gælder det "bare" om at følge den kurs, som du har udstukket for dig selv, osse når det bliver svært og uoverskueligt. Det er deri udfordringen består.
Søkort - anyone? *Rækker en stak frem*
Heh! Ja tak, og stik mig gerne to skt. da jeg sikkert får smidt det første væk... og kender du også en, der kan læse kort? :o)
Som du ved, bliver jeg ofte ganske berørt at dine indlæg. Og inspireret. Og derfor er det selvfølglig ekstra skønt at læse "opsummeringen", hvor man virkelig kan se hvor langt du er kommet. Dét er fandme godt arbejde :o)
Hmm. Det skulle være to stk. som i styk ikke to skt. som i sankt... selvom jeg da sikkert også godt kunne bruge en helgen eller to.
@Anne:
"Helgen", siger du? Be riiiight at you... *Ahem*
(Psst, fik jeg nævnt, jeg havde en overskudsdag? ;-))
Fnis... jeg venter pænt. Både på min navigatør og min helgen ;o)
Det lyder virkelig dejligt.
Hvor 'bor' den terapeut dér og giver han/hun studierabat? :D
@St. tv.:
Dét er det osse - dejligt, altså! :-)
Jeg går pga din smiley ud fra, du mener dit spørgsmål som en joke, men alligevel: Nej, hun giver ikke studierabat. :-)
Sørens også... Jeg har faktisk været på jagt efter en god én af slagsen, som faktisk gav studierabat, men der er efterhånden så lavvande i kassen, at jeg tvivler på jeg får råd, selv hvis jeg fandt én.
God weekend!
Send en kommentar
<< Home