tirsdag, september 11, 2007

Hvor kom nu alt det dårlige humør nu fra?

Solen skinner på den skønneste efterårsmåde, gylden og dejlig, og jeg gik en lang tur i det lys tidligere i dag. Jeg er kommet videre med specialet, og egentlig burde jeg ha' det fjong badabing.

Men det har jeg ikke.

Jo længere jeg gik, jo mere gik det op for mig: Jeg er vred og ked af det og indestængt og bør helt klart begrave mig i arbejde resten af dagen, så jeg ikke forpester mine medmenneskers dag! Hvor jeg dog hader det humør - I ved, jeg er sådan liiige på nippet til at tude hele tiden. (Og nej, det er ikke dén tid på måneden...).

Lommen - har sgu helt ondt i maven af arrigskab, altså. Øv!

6 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Dit humør virker meget omskifteligt lige for tiden. Det er nok fordi, du går og tænker over en masse store ting.

Jeg kender godt oplevelsen af, at mit humør kan skifte fra den ene dag til den anden uden stor grund. Pludseligt kan ting, der ellers var ligegyldige, genere mig meget. Og ting, der ellers ville gøre mig glad, forsvinder i baggrunden.

Selvom man, som du engang skrev hos mig, netop ikke bare kan tage sig sammen, så kan jeg godt nogle gange tvinge mig selv lidt ud af det..

Jeg tror faktisk nogle gange, hvor underligt det end lyder, ubevidst opsøger det triste. Fordi det på en måde er trygt. Nå, det må jeg skrive noget langt og eftertænksomt om engang.

Håber, du kommer i bedre humør. :)

11 september, 2007 17:41  
Anonymous Anonym sagde...

Øv!

Men er det egentlig ikke okay, bare at have arrige dage?

jeg kan forstå, at det næsten er socialt accepteret at have en dårlig dag. Kunne man ikke gøre det samme for arrige dage?

11 september, 2007 17:51  
Anonymous Anonym sagde...

Det er svært at finde ud af hvornår man bør hvile i tristheden, hvornår det er okay at sætte et trist stykke musik på repeat og bare hulke løs til kræfterne slipper helt op..
..og hvornår man skal aflede sin opmærksomhed fra det triste og sætte en sjov film på istedet..
Det er svært at finde "den gyldne sunde middelvej", især når man tumler med de store spørgsmål.

11 september, 2007 23:40  
Blogger Lommen sagde...

@Lenore:
Ja, det er rigtig nok: Jeg ER lidt svingende for tiden. Og du har nok ret i, at det er, fordi der er nogle store emner oppe og vende...
Men her fandt jeg nu ud af, hvad grunden til det dårlige humør var - og fik talt med rette vedkommende. Nu er jeg træt, men lettet. Rart.

--Jeg er vist ikke så god til at opsøge tristheden. Prøver som regel at skyde den fra mig (lige meget hvor mange gang jeg så finder ud af, at det ikke virker...) *Suk*

12 september, 2007 00:35  
Blogger Lommen sagde...

@Alice:
For mig er det svært at adskille dårlige fra arrige dage: Den dårlige dag ender næsten altid med, at man bliver totalt arrig (fordi man bliver så frustreret over, hvor dårlig dagen er) - med mindre altså man ligefrem kommer til at grine, fordi den er så *absurd* dårlig. :-)
Omvendt bliver den arrige dag tit en dårlig dag, fordi man fucker op i det meste, når man ikke kan se klart.

Socialt accepteret eller ej: Jeg har både dårlige og arrige dage. Skal jeg være professionel, så KAN jeg godt skjule det. Men ellers er jeg så sur og ked, som det passer mig (ofte prøver jeg dog at hive mig selv op for min egen skyld).

I dag snakkede jeg med rette vedkommende. Dét hjalp! :-)

@Sylle:
Den slags har jeg nu som regel ikke så svært ved. I dag tog jeg en ordentlig tudetur og forfaldt så til noget, jeg ellers sjældent gør i: Fastfood. :-)
Det og en snak med den, jeg var vred på, hjalp meget. :-) Nu til køjs!

12 september, 2007 00:41  
Anonymous Anonym sagde...

Hvis man bare kan finde årsagen, så hjælper det lidt...

Lær mig lige det der med at drukne sig i arbejde...

12 september, 2007 18:16  

Send en kommentar

<< Home