Først knuste han mit hjerte...
... og i går smadrede Ungersvenden, som stadig er min genbo, så kolben i Husets kaffemaskine.
Mit hjerte, lad gå - men kaffemaskinen?!!
Gad vide, om "Chefen" (min præstevens navn til Gud) har en finger med i spillet her? Først ryger espressokanden, så var det kaffemaskinen. Hvad bliver det næste? At nogen bruger min stempelkande til at koge sovs i eller noget...?
Nogen prøver i hvert fald tilsyneladende at hjælpe mig af med min søvnløshed. På den dårlige måde.
Lommen - men det er nu dejligt, at jeg i dag bare kan stå og pjatte med Ungersvenden om den dér kande og ikke skænke fortiden en tanke...
2 Comments:
... ja det er, nyd det i fulde drag og send ham en masse smil.
Det gør jeg faktisk osse, Iduna :-) Både nyder det - og smiler. Og i går blev Ungersvenden vist helt befippet over, hvor munter og pjattet jeg er. Han spurgte i hvert fald, om ikke vi sku' begynde at løbe sammen. :-)
--Jeg svarede, jeg ville overveje det.
Send en kommentar
<< Home