onsdag, september 05, 2007

Om navlepilleri på bloggen

Måske er der andre end mig selv, som har tænkt over, at jeg de seneste dage mest har blogget om fis og ballade? Der har ikke rigtigt været nogen af de dér - ha! tag nu ordet for hvad det er - lommepsykologiske indlæg på det sidste.

Det har ikke været et bevidst valg - og så alligevel. Man når et mæthedspunkt. Jeg selv nåede det sikkert først længe efter folk, der læser med herinde... *ahem*

Men det har været og er godt med lidt fred omkring de psykologiske forandringer, der sker for tiden. Jeg vender sikkert tilbage med flere af de tænksomme, navlepillende indlæg, når der atter er brug for at åbne ventilen, hvis ikke hovedet skal sprænges...
I har været super at dele nogle ting med, og ikke så få kommentarer her har hjulpet mig ned ad de rigtige stier, når jeg var i tvivl, og min GPS gik i stykker...

Lige nu nyder jeg bare helt ind i knoglerne, at kæresten og jeg ringes/mailes ud af det blå - og ikke nødvendigvis hver dag. At jeg slapper fuldstændigt af i det - og ikke opfatter afstanden som en stress-faktor, jeg ikke kan overkomme eller finde tryghed i. Jeg nyder, at jeg ikke overvejer, hvornår han og jeg snakkes ved igen, og at jeg er fuldt og helt til stede, når vi taler sammen i stedet for som før at være på vagt over for, om han nu gør og siger, som jeg håber.

Jeg nyder at savne ham uden at få mavepine af det. Jeg nyder at føle mig som det, jeg er: Et voksent, selvstændigt menneske, der kan få al den, støtte hun behøver fra én, der står hende nær, men som osse har tillid til, at hun kan klare sig selv. Osse når hun bliver ked af det.

Jeg nyder, at jeg ikke længere er et sekund i tvivl om, at Skuldrene holder af mig, fordi jeg nu giver mig selv lov til at tro i stedet for altid at forberede mig på det værste. At vi lige pludselig i går mailede lidt frem og tilbage, og at ingen af partene kunne lade være med lige at reply'e én gang mere... :-) At vi flirtede og pjattede og var kælne og kærlige.

... Og da især at han senere ikke kunne lade være med at ringe, hvor vi bare hyggesludrede og grinede og pjattede videre en halv times tid, før jeg skulle ud ad døren. Det er jo dét, der er målet: At han skal blive bedre til at tage kontakt og handle i overensstemmelse med sine følelser - og at jeg skal kunne slappe af i en mindre styrende rolle. Både når det kommer til kontakt og til alt muligt andet.

Det virker så ukompliceret. Måske er det dét?

Lommen - love is the spice that makes life eatable

NB: Og jaja, jeg véd godt, jeg bragte mine nye 101 punkter i går. Og at dét vel osse er en slags navlepilleri... :-)

6 Comments:

Blogger CphN sagde...

Det er vel i virkeligheden, en af de dejligste ting ved kærligheden? Når den kører på skinner, er den helt ukompliceret, som du selv skriver.
At tænke sig det smukkeste i verden, kan være ukompliceret, når det fungerer...

Hvorfor har du i øvrigt en kikkert, stående i din vindueskarm?

06 september, 2007 00:50  
Blogger Lommen sagde...

@Cphn:
Du har ret mht. kærligheden. Men med skam at melde: Har vist aldrig oplevet en ukompliceret version før. Så det var vist derfor, jeg blev forvirret og først ikke forstod, hvad det var jeg oplevede (oplever).

Kikkerten står der, fordi den er smuk at se på (ikke se i). Den er antik og har ikke længere anden funktion end at stå og pynte ved at se gammel ud. :-)


P.s.
Efter at ha' "pletlæst" (pletblødt?) lidt på din blog kan jeg i øvrigt se, at du tit har ret mht mange forskellige ting. Nu går jeg lige og gumler lidt på, om det er fordi du er én af dem, der (officielt) ikke mener noget. Eller fordi jeg rent faktisk kan følge dig i mange af associationerne... ;-)

06 september, 2007 00:55  
Blogger CphN sagde...

Det er da ingen skam at melde ærligt ud omkring kærligheden, og vis mig den der ikke har oplevet komplikationer i den forbindelse. Måske er nogen begavet, med mindre komplikationer, men kærligheden, bliver vel ikke mere rigtig/forkert af komplikationer eller ej. I dit tilfælde, lader det jo netop til, at det kan betale sig at tage udfordringen op. Spørgsmålet er så, om man, som du er kvinde/mand nok til, at stå det igennem.

PS: Du må plette lige så meget du vil på min blog, den er alligevel fuld af pletter fra livets rifter og den generelle dårlige samvittighed. Og, ved endt gumling, så spyt da endelig ud igen.

06 september, 2007 01:31  
Blogger Lommen sagde...

@Cphn:
Nej, der burde nok ha' stået 'ærgrelse' i stedet for skam. Men pyt, glæder mig bare over, at den mindre komplicerede udgave af kærligheden åbenbart er her nu. Meget, endda. :-)

Havde nu ikke tænkt mig at gumle på din blog i tavshed.
Hm... Første udmelding er, at jeg mangler en ramme at sætte dine tekster ind i - for at forstå dem bedre. Men så meget HAR jeg da fattet, at lige præcis sådan en ramme giver du ikke gerne. Du tilhører vist nok gruppen af dem, jeg for mig selv kalder krypto-bloggere... ;-)

Jeg søger ikke facit på, hvordan dine tekster skal læses. Slet og selvfølgelig ikke. Men som det er lige nu, virker rammen lidt skæv...
Pga blog-konteksten er det fx svært at vide, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta. Og jeg er vist ikke så god til at læse på den måde. Eller osse bliver jeg for hurtigt træt af det, selv om jeg fornemmer, det er gode tekster...

Men så kommer vi jo ikke så meget videre. :-) Hvis jeg altså har forstået det rigtigt - at det er en vigtig del af gamet for dig at sløre og kamuflere og gemme dig lidt, mens du "drømmer højt"...

Hvad siger du? Giver du en ramme (ikke øl)?

06 september, 2007 01:43  
Blogger CphN sagde...

Første gang jeg læste det sidste, troede jeg der stod, "hvad siger du, giver du ikke en ramme øl?"
Men, så læste jeg lige en gang til. :-)


Må jeg lige gumle lidt på rammen, mens jeg drikker en kop morgenthe?

god torsdag, selvom vejret ikke lige lægger op til det..

--
J

06 september, 2007 07:09  
Blogger CphN sagde...

@ Lommen

Nu har jeg postet et ramme-indlæg på cphn.smartlog.dk

kom glad med kommentarer.

Adb,

--
JJ

06 september, 2007 08:48  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home