Kan ikke lide den her dag II

Pyyyh...

Venindens knude er heldigvis godartet. Så meget ligger fast. Der er en minimal risiko for, at den slags kan udvikle sig til en ondartet tumor, hvis ikke den bliver fjernet, så dét gør lægerne. Inden for en måneds tid.

Dén side af sagen er fin.

Hvad der bekymrer veninden, er imidlertid, at lægerne osse har informeret hende om, at der kan ske det, at de under en sådan operation kommer til at beskadige nogle af de nerver, der kontrollerer motorikken i ansigtet. Sagt på jævnt dansk betyder det, at der er en vis risiko for, at den ene halvdel af hendes underansigt (og mund) kommer til at "hænge" resten af livet.

Hun blev meget ked af det, da den melding langsomt sank ind. Det var hårdt at se hende ha' det sådan.
Mens jeg trøstede hende, prøvede jeg osse at sige, at jeg synes, hun skal tage én dag ad gangen - glæde sig over, at knuden er godartet og så ellers sætte sin lid til, at lægerne er dygtige og gør deres arbejde godt. At det med at beskadige nerven er en risiko, der eksisterer, betyder jo ikke, at det nødvendigvis går så galt.

Men jeg kender godt uvisheden - og det, den gør ved én. Og jeg kan godt huske, hvordan jeg selv havde det under min ansigtslammelse, da jeg fik den melding, at den "nok" forsvandt inden for 6-12 måneder, men at det altså ikke var sikkert, at den nogensinde ville gå helt væk, selv om der var gode chancer, fordi jeg var så ung...

Well. Nu er der bare tilbage at håbe.

Nu vil jeg prøve at gøre den smule, som er tilbage af dagen, til nogle gode timer. Trænger til det. Ikke flere voldsomme følelser til mig i dag, tak.

Lommen - hvordan har jeres dag været?