Jeg ku' nemt ha' slået en eller anden ihjel
Hm...
- Biograf-filmen i går eftermiddags hører til de tre værste, jeg har set i mit liv ("kulret og neurotisk" fik en helt ny dimension...)
- En mail fra kæresten (som han selv mente var både fræk og kærlig) tændte mig totalt af og gjorde mig stik-arrig og meget såret - han skrev den jo på en helt forkert dag, ikke...?
- Samtalen med Brormand fungerede slet ikke (det var selvfølgelig udelukkende hans skyld...)
- Mine bofæller i køkkenet irriterede mig ved deres blotte tilstedeværelse
- Jeg syntes, de fleste folk, jeg passerede på gaden, virkede selvhøjtidelige og opblæste...
- ... og tænkte om mig selv, at hvis jeg mødte mig på gaden, så ville jeg da skynde mig at knalde mig én på skrinet.
- Jeg brugte en masse energi på at holde tårerne indenbords, da jeg sad i toget på vej hjem fra biografen, men måtte gi' los, da jeg steg af og græd en god del af gåturen op til Huset pga...
- den dér mail, den dér film, de dér mennesker, det dér forhold, de dér forældre, som jeg nu på tredje uge (efter eget stille og roligt forslag) ikke taler med, den dér verden og i særdeleshed det dér mig i den.
7 Comments:
Kender godt de dage. Det er altid godt, at man kan se på det med en vis selvironi. Nogle gange kan man endda grine af det bagefter. (Det er jo heldigvis sjældent heelt så slemt, som det kan virke lige i situationen...)
:)
@Lenore:
Ja, selvironi må der ganske enkelt til, når man er SÅ urimelig, som jeg var i går! Og heldigvis har jeg vist fundet det normale perspektiv frem igen. :-)
Bortset fra det, så VAR det nu en skrækkelig film... ;-)
En dårlig film KAN altså næsten også ødelægge en hel dag...
Er du mere omgængelig i dag, søde?
@Livsnyder:
Jo, det går bedre. Nu er jeg vist bare mens-træt (sikke en jammer, hva'? ;-))
Men hva'? Hellere træthed end tristhed, tænker jeg altid (selv om de to KAN være forbundne...).
Håber, du har en god fredag derovre!
Hvor jeg dog kender det, og hvor jeg dog føler med dig!
@Anne:
Ja, jeg synes osse, jeg erindrede noget om, at du var en af mine lidelsesfæller... ;-)
Nu håber jeg så til gengæld snart, de dér "kommunister i lysthuset" dukker op - ellers er min vandtætte grund for gårsdagens opførsel vel lissom røget? :-S ;-)
Nej, der er altid en grund til at tude øjnene helt røde, skrige ned i puden, tvære mascaraen ind så det svier, hulke til det gør ondt i hele kroppen.. og det skal ud, bare vildt ubelejligt når det kommer mens man er i offentligheden.. for de forstår det bare ikke.. men grunden er god nok, uanset månedsdagen..
Send en kommentar
<< Home