En lækker steg

I går var det nok noget nær det bedste, der kunne ske, da Præstevennen ringede, netop som jeg ellers var på vej ud ad døren for at handle:

"Hej, jeg er blevet brændt af af mine middagsgæster og har allerede optøet en gigantisk skinkesteg. Vil du ikke komme forbi og hjælpe med at spise den?" var sådan cirka budskabet.

Nu er jeg et meget hjælpsomt menneske, og med den møgdag jeg havde haft, var udsigten til afslappet samvær og hygge og chancen for at glemme det hele mere end bare tillokkende.

Der blev kokkereret til den store guldmedalje, vi kom alt for sent i gang og gik og småpimpede nogle glas vin, fik lavet en fantastisk sauce indeholdende bl.a. calvados, æblestykker, pærecider og fløde, og alt var i det hele taget, ganske som det skulle være:

Vi spiste omkring midnat (ja, maden blev god!), hørte russisk opera, drak diverse hjemmebryg af mere eller mindre uantageligt tilsnit og så efter en pludselig indskydelse "En duft af kvinde" med Al Pacino klokken endnu mere møg. (Godt, at jeg endelig fik den set!)

Jeg var hjemme omkring kl. syv i morges og sidder totalt og hænger nu pga aaaaalt for lidt søvn - og jeg får vist ikke lavet dagens gode gerning. Hovedet vil slet ikke være med. Tror bare, jeg må se i øjnene, at de dage er talte, hvor jeg kan fungere ordentligt (læs: koncentreret) på under syv timers søvn og planlægge efter det, for det her med sådan en "dagen derpå, jeg kan ingenting"-dag er lidt dumt og spild af tid, ikke?

... På den anden side: For fa'en hvor havde vi det sjovt i går! :-D Og hvor jeg trængte til det.

Lommen - i morgen må der effektive boller på suppen!