Det løber, det siver, det plasker
Jeg havde en mærkelig oplevelse i nat...
Et sted i Huset havde nogen tilsyneladende glemt at slukke for vandet - eller osse var det et toilet, der stod og løb?
Det føltes som at ligge og falde i søvn lige op og ned ad en klukkende kilde - eller som om jeg lå og sov flydende på vandoverfladen i en flod inde under et mindre vandfald. Meget drømmeagtigt. Blev forstærket af, at jeg lige så stille faldt i søvn og halvt vågen, halvt sovende fik en masse billeder af vand oppe i hovedet.
Perlende, strømmende, brusende, silende, løbende.
Jeg vågnede og opdagede, jeg havde drømt, at jeg sku' tisse - og så var jeg i øvrigt enormt tørstig.
Pudsigt, som vi tager vores drømme med os ud i tilværelsen og vores tilværelse med ind i drømmene... Det ene belyser det andet - drømmene sætter fokus på de behov og længsler, vi har i virkeligheden.
Vand er forudsætningen for liv. Jeg føler mig enormt meget i live for tiden.
Nu vil jeg gå mig en regnvejrstur ved Søen...
Lommen - så længe det vand, der kommer ud ad ørerne er rent...
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home