Ska' jeg ta' med ham ud at spise? En principsag

Well. Scenariet er som følger:

I det lokalsamfund, hvor min kæreste bor, ligger en rigtigt god restaurant. Åbnet inden for de sidste par år - og blevet et stort tilløbsstykke. Skuldrene og jeg var osse dernede for et stykke tid siden - og ganske som han havde sagt: Det var rigtigt god mad og drikke - og endda til en fornuftig pris. Dét var jeg skam enig i.

Nu har han igen inviteret mig derned. Og jeg æææælsker jo at tage ud at spise. Og da især med ham.

MEN:

Siden sidst er det kommet ud, at det pågældende spisesteds "tjenere" er ufaglærte og derfor går til spotløn, og fagforeningen er derfor faret i flæsket på etablissementet. De unge medarbejdere var ganske vist godt tilfredse med deres lønforhold, men det var de uddannede tjenere, der blev valgt fra, naturligvis ikke: De hverken kan eller vil konkurrere lønmæssigt med uuddannet personale...

Sagen er foreløbigt endt med, at stedet har valgt at finde en anden fagforening, sådan så de kan blive ved at ha' den billige arbejdskraft rendende i stedet for at benytte sig af den uddannede (og selvfølgelig dyrere) faggruppe.

Og min overvejelse er nu:

Kan jeg virkelig tage med kæresten ned og spise dér og dermed støtte dette foretagende? Hjemme hos mig selv havde det været en smal sag at sige nej. Men her i provinsen er der ikke andre valgmuligheder.

Konklusionen bliver: Støt foretagendet eller bliv hjemme!

Lommen - æææj, principper gør altså tilværelsen så kompliceret...