Måske virker det alligevel

... det dér med at læne sig mere tilbage og rent faktisk tro på, at mennesker omkring én kan tænke selv og handle uden at jeg tænker alt igennem for dem først? *Lidt flov*

Nøøøj, hvor har jeg slappet af de sidste par dage - og ikke planlagt noget som helst! Og tænk, der er sket en MASSE alligevel. Sku' vist bare fatte, at ham Skuldrene da gør ting - det gør han da. Men han sku' ha' noget (mere) plads at gøre dem på. Hoooold da kæft, godt nok nogen, der er trådt i karaktér her og taget rollen - en ny én - på sig... :-)

Det er faktisk en helt overvældende kun at tage ansvar for sig selv og tage tingene, som de kommer... Måske man kunne gøre det til en livsstil...? ;-)

Lommen - forbløffet