Rollespil?
Som det a-menneske jeg efterhånden nærmest er blevet, er jeg altså for træt til at tænke, nu hvor jeg er tilbage på pinden igen efter et smut hos forældrene og mere specialeknokleri og syvogtyve svinkeærinder og middag hos Bedstevennen her til aften...
... [indsæt selv en mængde komprimerede undskyldninger for, hvorfor dette ikke er et "rigtigt" indlæg :-) ]...
Korte af det lange: Indlæg om roller coming up, når jeg lige har tænkt lidt mere. Indtil videre nøjes jeg med at sige, at...
Jeg pludselig er blevet mig meget bevidst, hvad det er for en rolle, jeg har haft med mig hjemmefra, og i hvor høj grad den har styret (og styrer!) mit liv. Den kan nogle ganske bestemte ting, men sætter osse nogle meget frustrerende og sørgelige begrænsninger for, hvad hende Pernille kan opnå selv og få fra andre her i tilværelsen. Lige så langsomt går det op for mig, at jeg må afdække, hvilket stof den gamle rolle er gjort af - så jeg kan lægge den væk. Eller i hvert fald kun tage den på mig, når jeg kan bruge den til noget...
Det ' sgutte nemt *dybt suk*.
Så... faktisk er jeg ret sårbar og ked af det og forvirret og i tvivl om en hel masse i disse dage, selv om der osse er meget, der går rigtigt godt for mig.
Lommen - rollen eller livet!
Nedfældet af Lommen kl 00:41
3 Comments:
Vores roller og ikke mindst vores mønstre har rigtig meget magt over os. Især vores mønstre, fordi det er næsten usynlige for os selv og får os til igen og igen og igen at gøre ting der giver os samme resultat som sidste gang. Det er vældigt, hvis resultatet er det vi ønsker, men noget juks hvis det fører til problemer.
For at summere; det er noget bøvl at være et menneske...
@Kratter:
Først: tak for endnu en dejlig og meningsfuld (i flere henseender ;-)) kommentar.
Dernæst: Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dine betegnelser: Det, du kalder roller, er det den position/funktion, som vi var vant til at ha' i familien som børn (altså fx den ansvarsfulde storesøster, den ubehjælpsomme, men kreative lillebror osv.) eller hvad?
Og hvad forstår du ved 'mønstre'? En adfærd, som vi til stadighed gentager i visse situationer, fordi vi kender dem, ikke nødvendigvis fordi de giver os noget konstruktivt - eller?
Det er i alle fald sådan, JEG forstår de to betegnelser, og jeg... er inden for de seneste år blevet virkelig PAF over - både hvad min position som en storesøster med aaaalt for meget ansvar har gjort ved mig (Mor (!) her kan slet ikke slippe dirigentstokken :-/ ) samt hvilke adfærdsmønstre det er, man tager med sig fra barndommen: "Far er sådan én, der ikke altid har plads til mine behov, så jeg må mærke mig frem for at finde ud af, om i dag er en dag med plads til mig, og hvis ikke han har energi og overskud, må jeg bare undertrykke mine behov og være en sød og dygtig og sjov pige"-mønstret er fx noget, der præger mig meget stærkt i mit voksne liv. Og tit føler jeg mig så til besvær og i vejen og "for krævende", når jeg beder venner og veninder om nogen som helst form for omsorg (i den udstrækning jeg nu overhovedet KAN finde ud af at bede om det...).
Din opsummering var for resten et dejligt varmt glimt i øjet at læse. :-)
Det er meget præcise betegnelser for hvad jeg mener er roller og mønstre.
Roller finder jeg meget nemmere at håndtere. Vi har så mange forskellige i forvejen og vi er nogenlunde opmærksomme på dem, så vi kan bryde dem.
Vores mønstre, derimod, de er svære, for det er næsten umuligt at se sine egne mønstre og når andre påpeger vi har dem, så har de fleste af os en tendens til at benægte at vi har dem og slå dem hen.
Min egen tommelfingerregel er, at hvis jeg igen og igen og igen befinder mig en situation der går mig på, så er det nok fordi jeg igen og igen og igen gør noget der bringer mig i den situation.
Og det ER noget bøvl at være et menneske. Synes i hvert fald det er et hulens besvær for tiden, men det skyldes nu højst indirekte mine mønstre og roller.
Tak for de pæne ord, i øvrigt. Rart at vide at mine indlæg bliver påskønnet.
Send en kommentar
<< Home