Skal man lade være med at skrive søde sms'er?
Hvis man om natten skriver til kæresten, at man elsker ham, er man så meget underlig, hvis man bliver ked af ikke at ha' hørt noget som helst fra ham hen ad eftermiddagen den følgende dag?
Jeg forventer absolut ikke et "jeg elsker dig" den modsatte vej - faktisk vil jeg meget hellere ha' et spontant ét af slagsen ved en anden lejlighed - men slet intet at høre gør mig rigtigt ked af det. :-(
Det værste er, at jeg har sagt det til ham før. Og jeg har seriøst overvejet ikke at skrive den slags (eller andre søde ting) til ham, når han ikke kan finde ud af at fortælle mig, at han blev glad eller i det mindste, at det betyder noget for ham.
Nu har jeg lige snakket med ham, og han havde en masse lamme, praktiske undskyldninger. Han havde rendt rundt, og så syntes han ikke, han ville skrive en eller anden dum forhastet besked tilbage. Men ærligt talt: Den dér perfektionisme-undskyldning... Den holder bare ikke! Hvor lang tid tager det lige at skrive: "Hej Søde. Blev vildt glad for din besked. Dejligt at vågne til den. Kys"?
Nej, vel?
Og hvis nogen nu sidder og mener, jeg er for krævende og for nærtagende, så kan jeg bare sige: Når det sker gang på gang, så bliver jeg sgu skuffet og ked af det. Det er altså ikke godt nok.
Lommen - skuffet i solskinnet
Nedfældet af Lommen kl 14:04
9 Comments:
Jeg kan godt forstå din skuffelse, men samtidig kan jeg også forstå din kæreste. Forvirret? Det er jeg tit selv så det er ok.
..Hvis han nu havde skrevet det tilbage til dig (som du har "citeret" i dit indlæg), havde du så ikke tænkt "hvorfor skriver han ikke at han elsker mig?"
Det kan jeg huske, at jeg har gjort et par gange..
Måske tænkte han bare, "hvor er hun dejlig", da han fik beskeden. Og da du så spurgte til det, fandt han ud af, at så skulle han nok også lige ha´ skrevet tilbage til dig.. og så finder han på de lidt sære undskyldninger for at undvige, for han ville jo sikkert ikke gøre dig ked af det eller bekymret..
Jeg kan egentlig godt forstå din skuffelse... Især fordi det kræver så lidt (trykke besvar, og skrive tak og så ca. 10 ord) at forhindre dig i at blive skuffet.
På den anden side, så kender jeg godt det der med at få en besked der er så sød, at man fandme ikke aner hvad man skal skrive for at leve op til den (ja, ja der var engang for længe siden... ;o) )og når man så har siddet i 10 minutter og haft en skriveblokering, ligger man sin tlf. væk, og pludselig er man sådan en, der aldrig fik svaret på beskeden.
Men din skuffelse, den forstår jeg udemærket godt... og jeg synes egentlig heller ikke at det er urimeligt.
@M (velkommen til for resten? Og hvem er du? :-))
Nej, jeg bliver egentlig ikke forvirret, for livet er jo sjældent sort-hvidt... Men ku' da ha' været interessant med en uddybning, så jeg vidste, HVAD det var, du forstod... ;-)
@Sylejma:
Nej, det havde jeg faktisk ikke. Dels fordi han forleden overraskede mig totalt ved at ligge og se mig dybt i øjnene og pludselig sige de tre små ord på et tidspunkt, hvor jeg slet, slet ikke havde ventet det. det gjorde mig SÅ glad, og det kan jeg leve længe på! :-)
Dels er vi rørende enige om ikke at gide sådan nogle "jeg skylder dig"-svar.
Ja, han tænkte lige netop noget i den retning... At han blev superglad. Og det var da bare det, jeg ville vide. Det ved han så til en anden gang. :-)
@Alice:
Du har nok en pointe - desværre. Ja, desværre - for det er jo slet ikke meningen, at han skal "leve op til" noget som helst. Jeg ville bare gerne vide, om han bliver glad for sådan en besked. Hvad hans reaktion er. At høre ingenting er sgu lige godt for usselt. Jeg bliver ked af det, når det føles som om mit "jeg elsker dig" ikke betyder noget.
@Alle:
Nu er han jo en dejlig mand, og han kunne udmærket godt se, hvorfor jeg blev ked af det og sagde selv, han syntes, han havde båret sig lidt dumt ad.
Og jeg vil altså stadig gerne fortælle ham, at han er superdejlig, og at jeg holder af ham. For det gør jeg. Mere og mere. :-)
Kan nu også godt forstå du blev noget skuffet.
I mit totalt forfejlede ægteskab sendte jeg engang min trætte hustru i seng mens jeg kiggede efter ungerne, vaskede tre-fire maskiner tøj, ryddede op, gjorde klar til aftensmad, gik tur med rødderne så der var ro og tre timer efter stod hun op og gad ikke engang sige tak, fordi det efterhånden skete så tit at det var en selvfølge. Det var så sidste gang jeg gad gøre det.
@Kratter:
Kan godt forstå, du er bitter, hvis det har været sådan - faktisk har jeg svært ved at forstå, du blev i sådan noget, for det lyder da respektløst over for dig. Men okay, følelser er jo tit en underlig fugl...
Min kæreste er nu på ingen måde, sådan som du beskriver dine ekskone! Når vi er sammen, er han for det første altid meget sød til at ordne en masse praktisk, og vi glæder os tit over, at det glider fint med at dele den slags imellem os. Og for det andet bliver han altid helt vildt glad, når jeg somme tider har gjort lidt ekstra. :-)
Sådan plejede det jo heller ikke at være. Kun lejlighedsvis. Det er nok bitterheden der får mig til at fokusere på det sure og negative. Almindeligvis havde vi det faktisk rigtig godt sammen.
Jeg er meget på linje med Alice.
Spørg dig selv hvorfor du sms'er ham. For at gøre ham glad, eller for at han skal skrive tilbage og gøre dig glad?
Mennesker er ikke ens. Han har måske gået og smilet glad over din sms men ikke tænkt tanken at du forventede et svar.
Du ved jo godt, han bliver glad for din sms, ikke? Du ved også, at han er glad for dig - det lyder til at han er ret god til at udtrykke det i øvrigt.
Kan du så ikke bare sende den afsted og lade den hvile i sig selv - - så din dag ikke bliver god eller dårlig afhængig af om han reagerer på den som du forventer/synes?
Og det er altså ikke for at være hård og ond ved dig, Nille ... men måske ville det være nemmere at være dig på den måde?
@Lizelotte:
Du er ikke hård ved mig. Slet ikke. :-) Og jeg har bestemt overvejet, hvorfor jeg sender den til ham. For du har ret i din antydning af, at ting skal gøres ud fra den rette motivation. Det gør jeg for at glæde ham. Men bare NOGLE gange ville noget respons være fedt. Det er ikke med det formål, den er sendt. Men som Kratluskeren er inde på: En vis grad af påskønnelse er nu rar at mærke...
Send en kommentar
<< Home