mandag, august 13, 2007

Om at se verden i det rette perspektiv

Jeg har en veninde, som er utroligt god til at tage bestik af situationer - osse når de er blevet knudrede og følelsesmæssige. Jeg beundrer hende meget for, at hun det meste af tiden lader til at kunne se sagerne i det rette perspektiv.

Når jeg sidder og er vred og såret og irriteret og siger: "Jamen, hvis han/hun mener at... hvorfor siger han/hun så ikke bare at...?", så har selvsamme veninde tit mindet mig om at...

... det er, fordi mennesker er forskellige og dermed udtrykker sig forskelligt, og at jeg derfor pudsigt nok ikke kan forvente, at ting bliver sagt, som jeg selv ville sige dem (men at ting bliver sagt på en anden måde, end jeg ville ha' gjort, gør ikke modpartens forklaring mindre brugbar, dybfølt eller oprigtig)

... at man skal lytte med det velvillige øre, ikke med sin egen værste frygt malet ud over indersiden af kraniet som et filter, der kan forvrænge selv modpartens allerbedste intention

... at det bedst tænkelige ofte ikke er nær så langt væk, som man forestiller sig

... at de færreste mennesker er onde af natur, men bare mennesker (som begår fejl nu og da)

... at man må respektere, at for nogle tager det lidt tid at bearbejde, hvis de er blevet vrede eller sårede (men de skal nok komme, når de er klar, og at det ikke nytter noget at presse på)

Og i dag tænker jeg så på hende veninden igen. Jeg synes sgu, de er svære, de dér punkter. Rigtigt svære. Men... jeg véd det jo godt. Det meste af tiden.

Lommen - bare ikke altid så nemt

7 Comments:

Anonymous Kratluskeren sagde...

Det vanskelige er også at vide hvornår man så vitterligt ER stødt på en der bare er ligeglad/ond/selvisk/psykopat...tommelfingerregler er fine nok, men det er svært at vide præcis hvornår de gælder.

13 august, 2007 12:01  
Blogger Lommen sagde...

@Kratter:
Korrekt. Min intuition har heldigvis endnu ikke svigtet mig... ;-)

13 august, 2007 12:02  
Anonymous Kratluskeren sagde...

Gid jeg kunne sige det samme...

13 august, 2007 12:08  
Anonymous Alice sagde...

Hun lyder squ meget klog, hende veninden, og det er nok egentlig nogen meget gode "regler" at have i baghovedet :o)

Man er vel nødt til at være opmærksom på, at man ser og hører ting ud fra tidligere erhvervede erfaringer, forsøge at udskille disse erfaringer fra der der objektivt set bliver sagt eller gjort, og derefter overveje, om det er særligt sandsynligt at vedkommende der siger/gør noget, gør det i den mening man opfatter det...

Desværre er det bare ikke altid så let...

13 august, 2007 12:14  
Blogger Lommen sagde...

@Kratter:
*Ae-ae* :-)

@Alice:
Ja, netop! Det store spørgsmål er: Hvordan filen adskiller man 'erfaring' og 'intuition'? Hvordan afgør man, om man er godt i gang med at male fanden på væggen i bedømmelsen af en eller anden persons opførsel, bare fordi man engang oplevede noget lignende, eller om der rent faktisk er grund til at være på vagt og blive vred?

Aaaj, det er fucking svært, altså! - Og møgsårende for modparten, hvis man læser noget ind, som bare slet ikke er dér! Men intuition og bange anelser kan synes så virkelig... :-/

13 august, 2007 12:25  
Anonymous Alice sagde...

Jeg ved det squ egentlig ikke...

Et menneske er vel resultatet af tidligere erhvervede erfaringer... og derved bliver intuitionen (der er en del af mennesket) vel også præget af disse erfaringer...

Kan man overhovedet tale om intuition, hvis denne præges af de tidligere erfaringer? Så er den vel egentligt bare en art beskyttelses-mekanisme.

Mange ord for blot at sige "Det er pisse-svært, og jeg aner det ikke"

En ting der dog falder mig lidt for brystet er din sætning "...grund til at være på vagt og blive vred?". Hvis du bliver vred, så ER der en grund til det, og det bliver du nødt til at reagere på uanset om det bunder i dine tidligere erfaringer eller om den anden gør noget, som et andet menneske ikke ville blive ked af. M.a.o. Andre mennesker bliver nødt til også at tage hensyn til dig og dine erfaringer, i deres omgang med dig.

13 august, 2007 18:16  
Blogger stinekp sagde...

Jeg vil give jer ret i at det er svært at skelne intuition og erfaring - en iøvrigt meget interessant iagtagelse, som jeg aldrig før har tænkt over. Findes der så nogen intuition uden erfaringer?

Jeg har ofte rejst alene og har været meget afhængig af hjælp fra fremmede mennesker. Jeg plejer at sige at jeg tror på de gode intentioner først, og så vil jeg hellere blive skuffet end undgå kontakten. Men det er jo med fare for at man får en skuffet og skeptisk intuition (grundlag man dømmer kommende erfaringer/oplevelser efter) - og det er jo altid ærgeligt, for der skal jo ofte rigtigt mange gode oplevelser til for at opveje én dårlig. Det er jo for, som Alice siger, at beskytte sig selv.

Indtilvidere er min intuition dog stadigvæk lysegrønt naiv, selvom den har været på hårde prøver...!

13 august, 2007 22:10  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home