Jeg har været i kirke...

Jeg behøver ikke en religion for at kunne finde fred og trøst samt bud på god moral.

Jeg er ganske vist ret sikker på, at Jesus var et meget klogt menneske, som gjorde vanvittigt stort indtryk på og blev forbillede for en masse mennesker overalt i verden. Med god grund. Men det dér med at han var Guds søn, og at han gik på vandet og blah, blah, blah... Nogen må styre deres brandert, altså! Der må være en grænse!

Kort sagt er jeg ikke noget religiøst menneske. Holder kun jul for hyggens skyld og har svært ved at huske, hvorfor vi har noget, der hedder pinse...

Alligevel befandt jeg mig pludselig tidligere på dagen i en meget smuk, gammel kirke fra 1500-tallet. Har længe haft lyst at gå derind. For der er nu noget med stemningen i kirker.

Der var ganske eftermiddagstyst og svalt inde i den. Jeg havde mange tanker i hovedet, da jeg åbnede den store tunge dør. Men aldrig så snart havde stilheden derinde omsluttet mig, før jeg følte roen sænke sig. Ingen lyd fra gaden lige udenfor trængte ind. Det eneste, der bevægede sig derinde, var flammerne på de stearinlys, kirkegængere før mig havde tændt. For Gud, for deres nære, for... you name it.

Jeg tændte ét og sendte tanker til både min bror, der for nyligt rejste om på den anden side af jordkloden, Skuldrenes bror, som snart gør det samme, mine forældre og så mig og Skuldrene, som jeg tror og håber på klarer skærene. Trods konflikter går det bedre og bedre. Vi er hurtigere til at løse dem. Sammen. Og der er slet ikke så mange som før.

Sad lidt dér på kirkebænken og nød stilheden og sank ind i mig selv.

Følte mig sært lettet, da jeg trådte ud i nutiden igen, og ikke længere så rodet i hovedet. Og egentlig tror jeg, dét ville være okay med ham Gud - at jeg måske ikke har så vildt meget at bruge ham til, men at jeg synes, hans fans har bygget nogle pokkers seje oaser for alle med uro i hovedet.

Som Woody Allen engang sagde:
"To you I'm an Atheist, to God I'm just the loyal opposition".

Lommen - fandens loyal