søndag, august 26, 2007

Lige nu er det i orden, at det handler om MIG

"Pernille, det her ser RIGTIGT SPÆNDENDE ud", sagde specialevejlederen begejstret og fortsatte: "Lige pludselig er der GODT nok kommet orden oppe i dit hoved. Jeg ved ikke, hvad der skete, men pludselig hang det hele bare sammen!".

"Du er rigtigt godt på vej til at ha' fundet ind til Den nye Pernille - og det må jeg sige: Jeg er forbløffet over, hvor meget der er sket på meget kort tid", sagde psykologen eftertænksomt.

"Jeg kan godt se, hvad du mener - Far har nok ikke altid været lige nem. Han ser heller ikke altid mig...", sagde min mor stille, "og det er jo noget mærkeligt noget, for han taler tit om, hvor meget han savner dig og din bror, når I ikke er her".

Jeg sagde...:

"Hvor er det fedt, mit arbejde kan bruges til noget. Jeg vågner osse selv op med blod på tanden hver dag og tænker: "Yes! Op og i gang! Og pludselig forstår jeg jo alt den teori, som var så svær, da jeg læste den første gang."

"Ja? Jeg kan osse mærke en helt utrolig lettelse på så mange fronter. Er det virkelig sådan her, det er at tro på, man er elskelig? Er det virkelig sådan her at føle sig tryg?"

"Far og Mor, jeg kan ikke se jer i den kommende tid. Jeg tror, det er bedst, vi ikke har kontakt, for der kommer altså så mange følelser og tanker op i øjeblikket, og mange af dem handler om jer, da jeg var lille. Og det er ikke lige godt alt sammen. Jeg vender tilbage, når jeg er klar...".

Det er en udpræget følelse af ikke længere at være bange for, hvad der sker, hvis jeg...

... ikke konstant sætter mig selv i sidste række
... ikke passer på alle omkring mig (men har tiltro til, at det kan voksne mennesker godt selv klare, og at kan de ikke, må de i det mindste sige til)
... ikke er den, der aflæser andres behov med det samme (men i stedet prøver at mærke mine egne)
... ikke altid er den, der spørger først ind (men gør det, når jeg har lyst og overskud; andre gange er det faktisk mig, der har brug for, at andre spørger ind - eller mig som slet ikke gider dybere samtaler...)
... ikke altid er den, der opsøger og arrangerer at mødes og lever mig ind i andres følelser
... ikke er overskuds-versionen af mig

... bare læner mig tilbage

Lige nu er det...
... mit speciale
... mine interesser
... mine prioriteringer
... mine drømme

Jeg er stadig et socialt og betænksomt menneske. Men nu er jeg det osse over for mig selv. Og lige nu må folk komme til mig, hvis de vil mig noget. De skal jo lære det - ikke? ;-)

Lommen - I feel good

Disclaimer: Og måske tænker du, at "hey, hendes blog handler sgu da altid om hende - hva' snakker hun om?" Og ja, du har ret. Men den er osse det eneste sted, jeg nogensinde har kunnet ha' enormt meget fokus på mig selv uden dårlig samvittighed og en følelse af at trænge mig på... Nu er målet at finde en balance: Lidt mere fokus på mig selv, lidt mere mærken efter irl - og måske lidt mindre på bloggen?

3 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Du skal da ikke undskylde for, at bloggen handler om dig selv (jf. din disclaimer). Måske skal du netop, som du skriver, blive bedre til at fokusere på dig selv irl. Brug bloggen til det, den kan hjælpe dig med. :)

Lyder som om, du er inde i en god proces. :)

26 august, 2007 17:32  
Blogger Lizelotte sagde...

Jeg tænkte på dig, da vi fløj til Rom. Da stewardessen stod at fortalte, at hvis der sker noget, og iltmaskerne kommer ned, skal du sørge for at få din egen maske på - og derefter kan du hjælpe andre med deres ....

Der tænkte jeg "Pernille - det er dig hun snakker til..." :-)

26 august, 2007 18:34  
Blogger Lommen sagde...

@Lenore:
Mht. min disclaimer: Al begyndelse er svær, ikke? ;-) Forhåbentlig vil jeg om nogle måneder se den som typisk for en udgave af mig, som jeg til den tid ikke længere er...
Og ja, det er en god, men men hård proces. Jeg går sgu og bliver så vred, fordi jeg nu kan se, at at jeg har ladet mig nøje på alt for mange områder og i alt for mange tilfælde. Og det går langsomt op for mig, at det her "lade mig nøje"-mønster og "sluge en masse kameler af vrede og skuffelse, for ellers ville det aldrig glide"-mønster er resultatet af en opvækst, hvor jeg lærte at tilpasse mig til og acceptere noget, der - helt ærligt - bare ikke var godt nok.

@Lizelotte:
Den kommentar gav mig sgu en klump i halsen... *Gulp* Og ja, du har helt ret. Man kan ikke starte med at ville løse alt for alle andre, før der kan blive en smule plads til én selv.

26 august, 2007 18:56  

Send en kommentar

<< Home