Når naboer redder én

På sådan en dag som i dag, hvor kæresten mere end halvvejs forlod mig, fordi det hele går op i hat og briller og gamle følelser, som kommer op til overfladen, og han ikke føler, han magter det, selv om han stadig elsker mig...

Hvor forældrene bliver skuffede over, jeg må ringe og sige, jeg alligevel ikke kommer hjem, når de ellers for første gang i flere år, står klar med overraskelsesmiddag - samt naturligvis er sønderknuste på mine vegne over at høre om mig og kæresten...

Hvor jeg må droppe at snakke med specialevejlederen som aftalt, fordi jeg simpelthen ikke kan koncentrere mig med alle de følelsesmæssige bolde i luften...

... så er det godt, at der er en nabo, der kommer ud til mig i køkkenet, prikker mig forsigtigt i siden, kigger bekymret på mig og spørger: "Vil du ikke ha' en cola?", giver mig et knus og så konstaterer, at det vist er en af de dage, hvor man spiser noget grillsnask sammen og ser en god film.

Dét var det bestemt!

Nu har vi så været nede og spise, snakket Hus-sladder, grinet og flirtet lidt med grill-manden, gået en dejlig aftentur ved en af Søerne herude. Og nu smutter jeg ind til hende, naboen, og ser film. Bagefter skal jeg på hovedet i seng. For pudsigt nok kan jeg efter de sidste par psykologsamtaler pludselig sove meget, meget tungt om natten og vågner uden ondt i maven om morgenen.

Lommen - hurra for gode naboer!