Hvornår har du sidst sagt u-ordet?

Der er ikke tale om et ord, som ikke er et ord, selv om det godt kunne lyde sådan. En u-ting, et u-ord. Noget, der ikke hører sig til eller ikke er.

Tværtimod er dette ord faktisk meget, meget mere end et ord. Det er en meget stor handling kogt ned i ét lillebitte ord, og måske derfor har der op igennem historien været både stater, konger og mange såkaldt almindelige mennesker, som har ventet og håbet på u-ordet, holdt fast på det og nægtet nogensinde at slippe det stakkels, lille ord fri, ægtepar der skiltes, fordi de havde slidt det op, hvorved det mistede noget af sin stråleglans - eller osse skiltes de, fordi de aldrig brugte det, u-ordet.

Dette ord er det tætteste, man kommer på at gøre det gjorte ugjort. Det er ladet med gode intentioner, respekt, forståelse for den andens følelser. Dets fætter hedder "jeg beklager", men han er lidt en flad fornemmelse, fordi han ikke tager ansvaret på sig. Det er statsmænds måde at sige: "Vi ved godt, at min stat burde sige u-ordet til din stat, og egentlig ville jeg gerne, men jeg ville miste min befolknings opbakning og blive til grin i medierne, så jeg kan ikke give mere end en beklagelse." Andre gange er det statsmænds måde at sige: "Jeg kan jo ikke bruge u-ordet for en brøde, der blev begået, før jeg blev født, vel?"

I dag bad jeg om at høre u-ordet fra én, der står mig meget nær.
Jeg bad om at få gjort officielt, at nogle ord, der blev sagt i går, ikke burde ha' været sagt. Og i kraft af dette bad jeg om...

... at vedkommende erkendte, at det havde været for strengt.
... at få understreget, at jeg stadig var respekteret.

Og jeg tænkte, at ellers kunne det sådan set være lige meget med den relation. Uden u-ordet var jeg meget usikker på, om vi overhovedet sku' ha' noget med hinanden at gøre.

Jeg fik en øjeblikkelig, tydelig, dybfølt og kærlig undskyldning. Og den virkede som lindrende salve på det indre sår, jeg i går blev tilført.

Hvornår har du sidst sagt undskyld og hvorfor?

Lommen - uh, det var godt

P.s.
Og så er der sikkert nogle, der nu vil sige, at undskyldninger man selv skal bede om, ikke tæller ret meget. Jeg er uenig - det er ikke altid, modparten kan vide, hvor såret man er, vel?