Hvis ikke venner, så heller ikke kærester
How can we be lovers if we can't be friends
How can we start over when the fighting never ends
Baby, how can we make love if we can't make amends
Tell me how we can be lovers if we can't be,
Can't be friends
... sang Michael Bolton med sin hæse stemme og sit lange 80'er-garn viftende melodramatisk om sig dengang for mange år siden, da jeg var ung. ;-)
Og han har en pointe dér, Mr. Bolton. Hvis ikke man kan være venner, så kan man da slet ikke være kærester! Der er selvfølgelig ingen, der siger, at når man kan være venner, så er det naturgivent, at man kan "meget mere", men det er en start.
Og hvis I ikke allerede har luret det (som de observante, læse-mellem-linjerne-trænede tingester I nu er :-)) så kan jeg afsløre, at efter at jeg smed Klidmosteren ud, har jeg indset, at jeg må til at lære at være venner med Skuldrene for at kunne blive ordentlige kærester. Det er sådan noget med svære ting som tillid, afslapning, bare at tage hinanden og tingene, som de nu kommer. Men jeg tror på hende den nye Pernille. Dét gør jeg. Jeg kan mærke det helt ud i storetæerne.
Det gør han så forhåbentlig osse. Tror på det.
Lommen - forhåbentligt et liv efter klidmosteren!
Nedfældet af Lommen kl 17:19
6 Comments:
Det lyder meget fornuftigt. Men det med at tage tingene, som de kommer, er uden tvivl meget sværere med en kæreste end med en ven. Fordi man har så meget mere investeret i det.
Desto vigtigere bliver det selvfølgeligt, at man finder en måde at være sammen på, hvor man ikke slider hinanden op.
Men omvendt er man vel heller ikke venner med en kæreste på samme måde som med andre venner? Bør ens kæreste også være ens bedste ven? I nogen forstand vel, men det er nok en anden vennerolle...
@Lenore:
Godt at ha' dig tilbage, så vi kan få lidt perspektiv på sagerne. :-)
"Desto vigtigere bliver det selvfølgeligt, at man finder en måde at være sammen på, hvor man ikke slider hinanden op."
Det er ramt på kornet! Og nu er jeg så gået i officiel træningslejr ;-)
Det dér med om kæresten bør være éns bedste ven... Er det ikke lidt det samme som at spørge, om man mener, at kæresten skal kunne opfylde ALLE éns følelsesmæssige behov...?
Det synes jeg lidt, og jeg tror, én blandt mange klassiske fejltagelser er at forvente, at han kan/skal det, som INGEN venner kan. Hvor tit ser man ikke, at nogen efter et brud ikke har nogen rigtigt tætte venner at snakke med alle de ubehagelige følelser om, fordi den tætteste i lang tid har været den kæreste, der nu er gået?
Dét er skrækeksemplet, synes jeg.
Jeg tror, vi er ude i noget: Hvad er venskab? Hvad forventer man af sine venner? Erd er andre krav til kæresten? Og hvad betyder det for éns parforhold?
Det fortjener næsten et egentligt indlæg - i stedet for en diskussion i en kommentartråd. :-) Opfordring hermed givet videre.
Men jeg synes, du har en pointe med, at man ikke kan forvente at ens kæreste dækker ALLE ens behov. Så kan man jo kun blive skuffet.
Men jeg forventer nok noget mere (og noget andet) af en kæreste end af venner. Det er jo heller ikke alle venner, man er lige tætte med, og derfor forventer lige meget af.
Dog tror jeg, at jeg har mange af de samme tillidsproblemer med venner, som med kærester. Jeg har svært ved at komme tæt på folk, fordi jeg ikke stoler på, at de vil mig det godt. Det opleves bare ikke i samme grad som et problem med venner, fordi det ikke gør lige så ondt, hvis de svigter.
Men et venskab indebærer vel netop at man blotter sig overfor hinanden og tør lade en anden person komme tæt på. I et eller andet omfang. På den måde er der nok en parallel til et kæresteforhold.
Jo mere man oplever, at ens tillid bliver honoreret, jo stærkere venskab (eller parforhold?). Og når man oplever det modsatte, kommer man længere væk fra hinanden.
Selvom man ikke kan (eller skal) dække ALLE hinandens behov, handler et parforhold og et venskab vel om at kunne sætte sig i den andens situation og give, hvad den anden har brug for. I højere grad i et parforhold end i et venskab. Men samme mekanisme?
Er det ikke psykologi, du læser? :-)
Jeg gad ikke ha' en kæreste, som ikke også var min ven. Men jeg har heller ingen venner som dækker alle mine behov.
...lyder som om du går igennem en del for tiden, Pernille - du skal vist snart til Jylland og ha' noget rødvin!!
@Lenore:
Der gnaskes bestemt på dit svar :-) Og ja, jeg var osse nået frem til, at der vist lå et indlæg gemt her. Det må jeg jo så se, om jeg kan få gjort noget ved. ;-)
@Livsnyderen:
Ja, rødvin er jo kendt for at være godt for meget og endnu bedre for det meste ;-) Nu kommer jeg jo ikke lige forbi på de kanter det næste stykke tid, men måske man godt ku' arrangere noget alligevel... ;-)
Og jo, jeg er igennem den helt store storvask. Både kogevask og fransk strygning, du! Men lader til gengæld osse til, at snavsetøjet bliver rent. Til sidst. ;-)
@Lenore:
Havde ikke set dit sidste spørgsmål... Men nej, jeg læser ikke psykologi. Jeg er dog humanist, kan jeg "afsløre". Mon ikke min blog lugter laaangt væk af det...? ;-)
Send en kommentar
<< Home