Bitre mand!

Jeg er sikker på, det var en meget morgenbitter (og morgengrim!) mand, der opfandt afsked mellem elskende...

... og på, at det var samme mand, der sørgede for her til morgen at lade P3 spille Soul Asylum "Runaway train", som alle teenagetøser sad og tudede dybfølt og overvældende ægte over i 1990'erne.

Well. Æv-bæv.
Skuldrene sørgede for at møde en time senere på job i dag og listede ud af sengen og lavede morgenbord (med det hele!) til mig for at give os en ordentlig afsked. *Smeltede totalt* Og der var holden i hånd og kiggen dybt i øjne og alt det, der gør, at man hvert øjeblik venter at ane tågede, drømmeagtige kanter i udkanten af billedet... ;-)

Så desværre, bitre mand: Jeg har haft en glimrende morgen og smiler over hele fem-øren! Osse selv om turen nu går hjemad til det dérsens Hverdagen.

Lommen - ovenpå