Såmænd fint
Bare lige lidt mad og en øl på Pussy Galore...
Bare lige en cocktail på Gefärlich - okay så nogle stykker da...
Bare lige en shawarma hos Søkebaben, hvor toilettet altid er lukket, fordi ejeren sparer, hvor han kan, i den hårde shawarma-konkurrence i Strasen...
Vi sku' bare lige... Det blev ikke den helt store bytur - men heller ikke "bare lige".
Og gud, hvor var det godt at være tilbage i København igen! At drikke sig halvberuset og se på provinsielt storbyagtige bohemer, som alle sammen tror, de skiller sig ud fra mængden (sorry, det måtte ud, at det gør I ikke). Ikke så nedladende ment som det måske lyder. Det var vitterligt skønt igen at skue alle ballerinaskoene (oh, rædsel!), de tonede donna-solbriller (find dog på noget andet!) og de snævre jeans og kasketterne og charmekludene og undertrøjerne i fuld vigør. Osse selv om vi kender dem så godt. Så alt for godt. Og selv om det får mig til at tænke, at København er et lige så stort provinshul som alt andet på danmarkskortet. Ikke én minoritet findes her... Nåja, det er jo meget hyggeligt alt sammen. "Og hvis man kan lade være at forvente andet og mere", som Politikens madanmelder sikkert ville ha' formuleret det, er det såmænd fint.
Dét var det. Såmænd fint.
... Og så dejligt nu at kunne smide sig i sin seng kl. alt for sent efter en lang togtur fra det dérsens "Det rigtige provinsen" tidligere på dagen og efter alt for lidt søvn i nat, fordi "nogen" for én gangs skyld snorkede ved siden af mig...
UPDATE: Jeg synes sgu da nok...! Vi var osse på Ølbaren - måske var jeg alligevel lidt mere vissen, end jeg selv troede?
Lommen - bare dejligt at være tilbage, hvor jeg - når alt kommer til alt - hører til
1 Comments:
JAAAAAAAAAAH....og hva ska vi så gør' mæ' det rustne gevær...og hva ska vi så gør' mæ' det rustne gevær...mæ' det ska' vi skyyyde, mæ' det ska' vi skyyyde, mæ' det ska' vi skyyyyde alle pigerne små - mæ' det ska' vi skyyyde, mæ' det ska' vi skyyyde, mæ' det ska' vi skyyyyde alle pigerne små!
SCCHHHKKKÅÅÅLLLL!
Det skider vi havnearbejdere på!
Tværstang!
Hentehår!
Du ka' godt, Ruth!
:-)
Send en kommentar
<< Home