onsdag, maj 16, 2007

Jeg begyndte at græde i bussen i dag...

... én gang skal måske være den første?

Har aldrig prøvet noget lignende: Pludselig var der ikke rigtigt noget som helst, der gav mening. Pludselig var det bare svært at holde tårerne tilbage. Så svært, at et par stykker af dem fik lov at løbe ned ad kinden, før jeg fik kontrol over gråden.
Jeg følte mig helt alene i verden. Følte med ét, at alle dem, jeg plejer at connecte med - føle mig samhørig med... var meget langt væk. Var, som om samhørigheden bare var noget, jeg havde bildt mig ind.

Man kan da ikke sidde i en bus og miste håbet - livslysten. Eller ka' man?

Jeg ved, jeg er en svingende og disharmonisk natur. Jeg ved, at følelser kan ta' pippet helt fra mig somme tider - i en grad så jeg nu og da har svært ved at finde hjem igen. Men dette... Har aldrig prøvet noget lignende.

Der er sådan set stadig ikke rigtigt noget, der gi'r mening. Og neeeej, jeg har ikke pms. Og neeeej, jeg har ikke sovet for lidt. Der er bare... tomt dér hvor der plejer at være fuldt af varme og fællesskab og mening. Der er ingenting. Og jeg har en snigende, klam fornemmelse af, at det ikke kan soves væk...

Lommen - meget forskrækket

6 Comments:

Anonymous Pernille sagde...

Hermed et cyberkram fra mig. Jeg kender godt den fornemmelse af tomhed, magteløshed og intethed. Gudskelov ikke noget man oplever hele tiden - og endnu mere heldigvis: Imorgen skinner solen - og så kommer meningen lige så stille frem igen..

16 maj, 2007 21:39  
Anonymous Kontorchefen sagde...

Ved ikke om du vil ha det, men et stort knus her fra Kontoret. Man kommer jo til at holde af hinanden når man sådan blogger sammen. Jeg tror du er en kvinde der føler meget, levet meget, nyder og er hård ved dig selv. Ved ikke om jeg har ret til at skrive det, men gør det alligevel. Og som Pernille siger solen kommer i morgen. God nat baby
:-)

16 maj, 2007 22:13  
Anonymous toke sagde...

Øv noget møg... Håber virkelig du får det bedre. Og husk uanset hvordan det føles, så er du aldrig alene i verden!

KNUS!

16 maj, 2007 22:39  
Blogger Pernille sagde...

@Alle kommentatorer:

Tak for knus! Det varmede. Men KORS, det var svært at være mig i går! Det går liiidt bedre i dag. - Selv om nogle af de ubehagelige følelser stadig ikke er helt forsvundet. Hjælper nok lidt at blive plejet hos forældrene i weekenden...

Endnu en gang tak for medfølelsen - osse til dem, som i stedet for at benytte sig af kommentarfeltet, bippede mig på msn.

17 maj, 2007 15:26  
Blogger stinekp sagde...

Kære Pernille,
Nej du er slet slet ikke alene. Måske du har haft for få aftaler? ;-)
Kender desværre godt følelsen. Det er desværre ikke altid den soves væk på én nat...
STORT KNUS FRA
mig

17 maj, 2007 17:12  
Blogger Pernille sagde...

@Stine:
Er der noget, der er sikkert, så er det, at jeg inden for de sidste to måneder IKKE har haft for få aftaler! Jeg har optalt, at jeg i snit har haft to ugentlige friaftener uden nogen planlagte aktiviteter. De er så ofte gået med specialet...
I samme tidsrum har jeg i øvrigt tilbragt (anslået) 40-50 timer i tog og bus.
Så vidt Pernilles proppede kalender i (få) tal... :-)
Lige så stort knus tilbage!

17 maj, 2007 17:42  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home