søndag, maj 27, 2007

Et liv uden hud - afrunding

Hm... Altså ret forrygende, som den dér forældresnak virker... De seneste dage har jeg skrevet mere på og læst mere til specialet end i flere måneder. Og jeg er glad, når jeg gør det. Og så har jeg lige pludselig overskud til en hel masse andre ting - endda selv om jeg har haft en ordentlig gang hovedet-fuldt-af-snot-og-jeg-har-både-mavepine-og-hovedpine influenza de seneste dage. Tænker vist, at "okay, hvor galt er det lige, det kan gå, når nu jeg véd, at familie og venner står bag mig, uanset hvad der så ellers sker?" Det er en enorm lettelse!

Nu bager jeg og laver mad og peptalker folk, uden at det er overspringshandlinger og flugt fra alt det, jeg er bange for. Jeg samler alle de essays, jeg har skrevet - både her på bloggen og til skrivebordsskuffen - og pusler lidt videre med dem, opdager sammenhænge og får nye ideer. Jeg drømmer endda igen. Og jeg nyder, gør jeg. Jeg nyder, at jeg ikke er nervøs og bange og ikke render rundt med skuldrene oppe om ørerne hele tiden. Jeg nyder, at kæresten og jeg holder lidt ferie sammen og bager og laver god mad og mødes med venner og bare drikker tre øl og diskuterer med dem (altså vennerne, ikke bajerne) og hinanden, så det brager, uden nogensinde at kunne blive alvorligt uvenner over det.

Jeg nyder trygheden. At vi kan gætte mange ting hos hinanden, men osse blive ved at overraskes. Jeg nyder de små ting, vi kan glæde hinanden med i løbet af en dag.

Engang var tryghed nok det at kede sig. Engang var tryghed noget, som nogle andre - vatpikke - åbenbart havde brug for. Engang var tryghed noget, der ikke fandtes i min verden, og som jeg derfor var nødt til at rynke på næsen ad.
Nu længes jeg så hårdt efter den, når den ikke er dér, at jeg næsten bliver fysisk dårlig. Jeg tror, at min krop efter at jeg mødte Skuldrene langsomt har forstået, hvad den gik glip af igennem mange år - og nu har forsinkede abstinenser for flere år...

Lommen - svært at forklare

P.s. Og så *lover jeg*, at næste blogpost handler om noget andet... :-)

4 Comments:

Anonymous beo sagde...

Næh nej, du selvkrabaskerende kvinde...du skal love mig at ALLE dine indlæg herefterdags handler om hvordan din modige handling og eftertragtelsesværdige selvanalyse har ført til at du har det bedre end længe.

Jeg gider ikke høre mere fra de onde kræfter i dit ubevidste, som ikke kan finde ud af andet end at spænde ben for dig, indefra (hvon fanden de så ellers bærer sig ad, rent praktisk).

En type som dig skal låses op og sættes fri.

Grunden til mit store engagement i dig er selvfølgelig at jeg genkender så meget fra mig selv.

Jeg hepper helt vildt på dig og din proces, Pernille.

Bliv ved!

Kør på!

Skriv!

Læs!

Lev!

Ja!

:-)

27 maj, 2007 19:13  
Blogger Pernille sagde...

@Beo:
Tja Beo... Du ligner mig i hvert fald i din evne til at peptalke i en grad, så du osse peptalker dig selv, tror jeg. Og dét er jo faktisk ikke så skidt... ;-) Ligesom jeg tror du så vist osse ofte, at du ved lige præcis, hvad der er godt for andre (fx mig) *sagt med masser af smil i stemmen*. Og ja, det er usigeligt irriterende, at jeg unge menneske ikke bare kan lytte til dine erfaringer og så gøre alt det rigtige. Med det samme. I know... :-) Men dejligt, du hepper, både når jeg bevæger mig hurtigt og langsomt i processen.

Mht bloggen: Jeg bestemmer jo altså helt selv, hvad den skal handle om. Og det kan jo osse blive lige en tand for navlepillende til, at man selv ka' holde det ud, ikke?
Så nu synes jeg altså, der må gang i indlæggene om både store tanker om små ting, og små tanker om store ting samt små og store tanker om absolut ingenting. (I alle tilfælde altså alt andet end mig).

Og så på falderebet: Jeg tror nu, en "type som mig" skal sørge for *selv* at låse sig op. Det gør man *osse* ved *ikke* at fortænke tingene og dermed holde jordforbindelsen...

P.s. "Selvkrabaskerende" er et fedt ord, men jeg giver nu osse mig selv en masse credit ret ofte. :-) Det har jeg kun gode erfaringer med.

27 maj, 2007 19:24  
Anonymous beo sagde...

Godt nok, Pernille... der ville jeg vist lige redde mig selv via stedfortræder, og som der står i en gammel revytekst:

'Hvad gør en stedfortræder uden brug af forstanden/han gør fortræd i stedet for den anden'

- det var jo kun i spøg, jeg krævede at du kun skal skrive om denne sag i bloggen...selvfølgelig skal du ikke det :-)

Du skal bare vide, at intet virker så vederkvægende katharsisk som ærlig snak, som forvandles til så præcis prosa som du er i stand til.

Amen :-)

27 maj, 2007 22:53  
Anonymous Kontorchefen sagde...

Læser du ikke snart højt for os ?
PLEASE.

29 maj, 2007 21:34  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home