Om bagtaleri og nedrakning

Kender I det, når en person, man ellers finder rigtigt fornuftig, og om hvem man finder, at han/hun er ret sympatisk i sine synspunkter generelt og osse holdninger til medmennesker...

... når sådan en person pludselig viser sig at være lige præcis så ordinær og jordisk, at han/hun nedrakker andre på det groveste, når de er trådt ud af lokalet?

Det ved Gud - ikke alt hvad der ytres i vores fælleskøkken er lige genialt. Og jo, på et eller andet plan ku' jeg da godt se, hvad han mente, da han til aften lo hånligt og gjorde sig vældigt lystig over et par andre beboere. Men i den slags sager er det væsentlige jo egentlig sjældent, om vedkommende har ret eller ej...

Og ja, jeg sagde bagefter stille og roligt til ham, at dét havde jeg sgu ikke troet om ham, og at jeg syntes, det hele lugtede voldsomt af manglende overskud. Ikke at jeg skal være moralens vogter. Vi er kun mennesker. Men alligevel...

Osse jeg har som tidligere omtalt fordømmende holdninger og rigtigt intolerante tendenser. Selvfølgelig. Men behøver man virkelig forpeste luften ved at sige den slags højt om tredje part, når man tilmed bor sammen?

Jeg har sgu tabt lidt for ham.

Lommen - hvad mon de siger om mig, når jeg ikke er dér?