Syv lange og syv brede
Haha - det er det sædvanlige med mig. Jeg er syv lange og lige så mange brede om at tage tilløb til mange af de mere praktiske underopgaver, der er i forbindelse med specialet. Jeg går og bliver nervøs og irritabel og sur på mig selv og laver masser af overspringshandlinger, som så får tidsplanen til at skride og stresser mig yderligere. *Doh*
Som nu fx at få bragt orden i undersøgelsesmaterialet...
Da jeg så endelig i dag satte mig til tastaturet og trodsigt og irriteret på mig selv tænkte: "Hvor farligt kan det være?", gik der ikke meget mere end en times tid, før jeg havde noget, der lignede en emneinddelt og overskuelig oversigt over lortet. Nu bliver det noget nemmere at komme videre.
Lommen - spørger tit mig selv, hvorfor det skal ta' så lang tid
3 Comments:
Oh pis... Det er et meget ubehageligt indlæg at læse! For jeg har det på præcis samme måde, og bliver hevet ud af mine overspringshandlinger når jeg bliver mindet om det. Jeg sidder også og burde få styr på mine data til speciale, men det er så keeeedeligt og praktisk, og ejg vil hellere lave en masse andet... Øv... Tilbage til det unævnelige... (aka specialet)
Godt jeg er færdig med at læse. Den evige dårlige samvittighed. Den ligger over en som en dyne. Stakkels dig. Men husk på: Det ER spændende det du laver.
Men det kan jeg kan sagtens sige :-)
Kender det alt for godt. Jeg har også den slags opgaver på arbejde nogen gange ... noget, jeg ikke helt kender omfanget af, før jeg går i gang, og som jeg er usikker på ... skubber det foran mig SÅ længe mens jeg glor ondt på det.
Og når jeg så tager fat i det - med en dyb indånding - er det jo ikke så slemt alligevel...
Send en kommentar
<< Home