Fantastisk! Gud har glemt mig...

Jeg ved godt, man i bladverden siger, at skriblerier om hvor godt det går, og hvor dejligt man har det ikke sælger. Men nu skal jeg heldigvis ikke sælge noget som helst...

Så hermed kundgøres det for alverden, at jeg går til frokost i solskinnet nu - varmrøget ørred, groft hakket persille, en klat smeltet smør over små, nykogte kartofler. Og så: Videre i teksten!

Lommen - måske holder Gud hånden over mig, eller osse har han værre tilfælde at tage sig af...