Brusebadstanker: Om venners glæde

Som bekendt er det daglige brusebad ét af de tidspunkter, hvor man tænker allerbedst. Dét, tror jeg bestemt ikke, er tilfældigt, for hvad er det, der sker i badet: Man tager omsorg for sig selv, man er god ved sig selv. Man plejer sit kæreste eje, nemlig kroppen. Og med mindre man har meget travlt om morgenen, er badet simpelthen en kærkommen lejlighed til i nogle minutter til at stå og være helt sig selv på en meget afslappet måde.
Kort sagt: Man tænker så dejligt i brusebadet, fordi man er sig selv og slapper af.

Dér stod jeg så i dag og tænkte, og pludselig indfandt sig en helt vidunderlig rolig følelse:

Det gik op for mig, at alle mine venner har det godt. Endelig, endelig, endelig. Efter en lang og hård vinter med bekymringer og megen sygdom, lader det til, at de alle er på vej frem. For eksempel:

- Hende, der efter et års skønt parforhold var ved at gå fra den første mand hun nogensinde har elsket rigtigt og ikke kunne finde ro hverken ude eller inde, og som har levet et rakkerliv hele vinteren, og som jeg pludselig så gå i stykker for øjnene af mig...
Hun realiserer en drøm og tager i dag af sted på cykeltur med 300 kvinder fa hele verden i Syrien og Libanon. Kvinder for fred! Hva' beha'r?! :-) Og når hun kommer hjem igen, har hun minsandten egen lejlighed. Og behøver jeg nævne: Hende og kæresten blev sammen og opfører sig helt nyforelsket igen...

-Min præsteven og hans kæreste gennem flere år... Sikken vinter. Sikken masse sygdom hos dem selv og familiens gamle. Sikken tristesse. Økonomiske problemer ud over det sædvanlige hovedsageligt pga en gammel ulykke, der gjorde, at præstevennens ene øje i to år ikke har været videre velegnet til meget læsekrævende studier. Venner med depression - venner, der ikke havde andre end de to i forvejen hårdt prøvede... Men nu...
Økonomien lysner. Sygdommen er lettet. Studierne endelig genoptaget - øjet makker igen ret i sin stirren på det hebraiske.
Præstevennen stråler - jeg kan mærke det i min mailbox. Jeg kan mærke, de klarer den, de to. Jeg kan mærke, at der er mange hyggelige kopper kaffe i ham endnu. :-)

-Bedstevennen der i løbet af vinteren indså, at hans ellers så fine job, som han i vanlig imponerende stil fik lige umiddelbart efter studiernes afslutning, slet ikke gav ham de udfordringer, han havde håbet på... Pludselig sad han dér og følte, han skrev speciale endnu en gang, så alene og drænet var han.
Og så tog han springet - blev en frustreret mand, en vred mand og er nu... en glad mand. Med nyt job. I en virksomhed, som vist har fattet betydningen af ordet team work.

Den veninde, som i månedsvis ikke rigtigt har kunnet få tingene til at fungere og har været gevaldigt humørsvingende... Hende, som følte sig ensom, fejlplaceret i jobbet, misforstået af familien... Har nu smidt de forkerte planer over bord og flygter ikke væk her fra egnen alligevel. Hun har endelig forstået, at problemerne sidder inden i hende. At hun skal mærke ordentligt efter og så gøre det, hun føler for. Nu er der snakket med en bankrådgiver, så der kan komme orden på økonomien, og der er søgt nyt job til en meget bedre løn. Og der er slået i bordet, så hun ikke igen ender med alt for mange arbejdstimer og stress. Og familien bakker hende op og har lovet at gribe hende.

Alt det... Alt det stod jeg i formiddags og tænkte ude i mit brusebad. Det gør mig simpelthen så glad.

Selv er jeg... nærmest lykkelig. Jeg tør godt.

Lommen - lidt af en douche!