Kærligheden overvinder IKKE alt
Jeg kan huske engang, hvor en mand, som jeg var forelsket i, og som osse havde forelsket sig i mig, advarede mig imod at indlede et forhold til ham:
"Det er ikke for at være pessimist", sagde han, "men jeg véd, at jeg ikke er nem at være sammen med. Jeg véd, der er ting, som gør, at selv om vi er forelskede og vil det bedste og tror på det og alt det dér, så bliver det altså ikke bare regnbuer og mars delight fra day one...".
Men som den
Men han fik ret. Desværre. Det blev sindssygt hårdt, om end osse meget lærerigt. Og når jeg nu tænker tilbage på det forhold, der blev ud af det, så må jeg indrømme, at hans indledende udmelding maner til respekt: Han vurderede jo fuldstændigt rigtigt, men turde godt alligevel. Han risikerede med andre ord. Den credit ska' han ha' her bagefter (osse selv om han jo nok aldrig finder ud af, at jeg tænker det her).
Det, jeg fik med mig, var, at kærligheden bestemt ikke overvinder alt. Og det lyder måske umiddelbart lidt deprimerende. Men jeg gik faktisk i dag på min gåtur og fandt ud af, at det er fantastisk at kunne se sådan på kærligheden og så alligevel kunne lade sig beruse af den. At være blevet nogle erfaringer rigere uden af den grund at være blevet en gammel kyniker...
Lommen - solskin og Twix kan osse gøre det :-)
Nedfældet af Lommen kl 18:53
11 Comments:
Måske er jeg blevet en gammel kyniker... Men jeg tror bestemt ikke, at kærlighed overvinder alt ... Omvendt ... så kan den godt nok få en til at holde ud længe...
Jeg tror kærligheden overvinder alt, eller ihvertfald hver gang får os til at tro på og håbe at den gør. Og hvis ikke vi gør det ville befolknings nedgangen i DK nok være sørgeligt mindre - og det ville foråret også :-)
Jeg tror på, at hvis kærlighed er helhjertet og gengældt, så overvinder den - om ikke alt, så ihvertfald NÆSTEN alt.
Men jeg tror også på, at et vellykket parforhold består af lige dele hårdt arbejde, held og dygtighed. Og så et godt drys kærlighed ud over det hele.
Jeg tror at et af problemerne er, at mænd ikke gør sig så mange tanker om kærligheden som sådan, og derfor hurtigt kan få eksistentiel åndenød når hans nyfundne kæreste sætter turbo og efterbrænder på samtidigt.
(Word Verification: upsgang)
Beo: Det er så godt med mandlige indspark til sådan et indlæg. For vi kvinder tror nemlig alt for ofte at I teoretisere og tænker over kærligheden ligeså meget som os. Nogengange skuffer det ligefrem når vi opdager at I ikke gør. Vi finder f.eks. på at I ikke ringer fordi i sidder derhjemme, og knuger røret ,og bare eeeelsker os så meget, at I ikke tør ringe op, fordi kærligheden bare overrumpler jer og gør jer mundlamme....og andre laaaangt ude teorier!
Nå, det var lidt udenfor nummer. Jeg mener bare, at det er fedt at forliste forhold ikke lærer os at vi ikke skal tro på kærligheden. Derfor ville det jo også være fedt, hvis eks'en havde troet på, at han ikke ville ødelægge endnu et forhold med den samme gamle fehler. Eller også er jeg bare for ung og uerfaren til at blive ægte kynisk endnu?
Nå, dagen kalder. Den her blogkommentar udvikler sig vist snart til en overspringshandling...!
Just a thought: Måske blev det en selvopfyldende profeti, den der udmelding...?
@Buster Og Stine:
I har ret - tro og håb og udholdenhed. Det er blandt noget af alt det, som kærligheden kan. *Sukker henført*
@Lizelotte:
Ja, det er jo dét - kærligheden i sig selv er ikke nok. Man kan jo fx stadig nemt være to meget forskellige personer, som taler hver sit sprog, selv om man elsker hinanden. Den gensidige forståelse må man nok arbejde noget for. Men det er vel kærligheden, som er benzin på maskinen...
@Beo:
Fantastisk WV!! :-D
Hvis det, du siger, er, at kvinder tænker lidt for meget over den slags, hælder jeg til at mene, at du har helt ret.
Hm... Men somme tider handler det nu osse om, at mænd reflekterer lige så meget, men bare aldrig får tid at tænke færdigt, før kvinderne absolut vil konfrontere, synes jeg. Har i hvert fald selv mere end én gang oplevet, at hvis bare jeg kan holde min forbandede kæft, så dukker der osse pludselig en masse eftertænksomhed op hos den pågældende fyr. På HANS præmisser. Og dét er jo OSSE kærlighed. :-)
@Stine (igen):
Hvad mener du med "udvikler sig til en overspringshandling"? Er blogging og kommentarer ikke i sagens natur overspringshandlinger? ;-P
@Terse:
Dét overvejede jeg bestemt osse. Og du har ret - man kan ikke afvise, at profetien i nogen grad blev selvopfyldende, tror jeg.
Bortset fra det: Hvordan forholder du dig SELV? Overvinder kærligheden alt?
Uha, om kærligheden overvinder alt? Nej, det gør den vel ikke, ellers var skilsmissestatistikken vel ikke som den er.
Men hvad mener du med kærlighed? Hvad er kærlighed? Handler det ikke også om hvordan man viser den? Om man deler værdierne for hvordan man udtrykker den?
@Terse:
Nu mente jeg ikke, om man sådan rationelt (ud fra fx statistik) ku' konkludere, om kærligheden overvinder alt. :-)
Jeg tænkte mere på, hvad din egen oplevelse mon er - er vi som moderne mennesker rent faktisk i stand til nu og da at undsige os fornuften og tro på kærligheden? At lade den vinde ved at kaste os ud i noget, der mere "rationelt" set synes risikabelt?
Du har helt ret i, at det drejer sig meget om, hvorvidt man udtrykker kærligheden (og andre følelser) på samme måde - "taler samme sprog" så at sige. Og jeg fristes til at sige, at det ofte er her, problemerne opstår i forhold mellem mænd og kvinder...
Hvad kærligheden ER??? Tak for tilliden, du, men jeg må vist melde pas på at sidde her og definere den entydigt. :-)
Forsøgsvis er kærligheden det, at et andet menneske er så vigtigt for én, at éns liv vil miste afgørende i værdi, hvis forbindelsen til personen hører op. Kærligheden er at ville gøre noget for den anden uden noget til gengæld kun med det formål at glæde og hjælpe modparten (ikke at forveksle med "ofre sig"!). Men kærligheden er jo osse tillid og respekt. For de to størrelser sikrer frihed til at være den, man nu er.
Tja... Ord om den slags emner bliver altid så underligt fattige. Tænker en hel masse, men hele tiden modsiges én tanke af den næste... :-)
Hvad mener du selv, kærligheden er, Terse?
Jeg tror at kærlighed er mod. Mod til at lade den gro. Mod til at stole på at man er nok. Mod til at tro at den anden kan lide en for sin egen skyld. At man netop giver ved bare at være sig selv.
Kærlighed er at have lyst til at gøre sig umage. Kærlighed er at lade en anden være til. Kærlighed er at turde sætte grænser i tillid til at den anden også sætter sine. Kærlighed er at udvide sin sfære for hvad der kommer en anden ved.
Men mest er kærlighed at turde tage imod.
Og så er den jo en forbandet kliché fordi den så rigtignok er vanskelig at verbalisere ;o)
Twix?....TWIX????!
Fy for Puttgarden, Pernille...at du da ikke skammer dig!!!!!????
Næh du: KVIKK LUNSJ!
["Twix"....phhh!...tss!...fffhh!]
;-)
PS. Word Verification: 'umgyjm'
(er det ikke sådan det siger når man har taget for stor en bid af en bar og så prøver at tale i dørtelefon samtidigt?
Send en kommentar
<< Home