Lys

Min bror og jeg har brugt den sidste halvanden time med at trave i den flotteste natur ved den ene af de to søer. Med al den lækre ost vi spiste til frokost, var lidt motion vist osse påkrævet... ;-)

På sådan en dag hvor man øjner de første anemoner og overalt ser planteknopper nær ved at briste i solskinnet, føler jeg en sådan lettelse og harmoni indeni, en sådan svulmende lykke, at jeg lige så godt kan opgive at bruge noget så dødt som ord til at indfange stemningen... Jeg konstaterede bare den dér lettelse, og som det ind imellem er, gik det først ved lettelsen op for mig, hvor nervøs jeg har været: Nervøs og ængstelig - for at lyset aldrig kom igen.

Nu er det her. Jeg klarede det endnu engang. Dette hæslige vintermørke, som i år ikke engang var så hæsligt som ellers.

Lommen - endelig