mandag, april 02, 2007

Bedre sent end aldrig

Jeg har mødt flere (især kvinder), som stiller sig op og signalerer blødhed og sårbarhed, når de i virkeligheden er rasende. De kvinder kan ofte ikke forstå, at deres grænser ikke bliver respekteret... Måske lærte de engang, at det var i orden, at piger græd, men ikke at de var vrede og voldsomme?

Jeg har et lidt anderledes problem:
Det tog mig åbenbart 29 år at indse, at når jeg er ked af det, såret og/eller skuffet, skal jeg vise, at jeg er ked af det og sårbar og måske endda græde, hvis jeg føler for dét, i stedet for at råbe og skrige og signalere vrede.

Det er nemlig ikke skide meget omsorg og medfølelse og heller ikke mange undskyldninger, man får ud af at overfalde folk verbalt...

Lommen - ikke mig der er dum, men livet, som er svært. Håber jeg...

2 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

:-)

02 april, 2007 21:48  
Blogger Lommen sagde...

@Maria:
Hvis ikke man generaliserer, er det jo komplet umuligt at diskutere principielle emner, og bliver det ikke ret kedeligt (og meningsløst), hvis man kun kan diskutere konkrete (enkelt-)sager? Synes jeg!

Derudover: Tror bestemt ikke, at det kun er i vores generation, og ej heller kun blandt kvinder, at det kan være svært at give følelserne det "rigtige" udtryk...

@Kontorchefen:
Det var da herligt, at du smiler lidt igen... *driller kærligt*

02 april, 2007 22:18  

Send en kommentar

<< Home