torsdag, marts 22, 2007

Jeg GIDER ikke mene ret meget. I Blogland.

"[...] jeg ORKER ikke råben og skrigen
og 127 misforståelser, som jeg burde
være ligeglad med, men som jeg alligevel
kommer til at sidde og kludre ud, fordi
folk forholder sig til noget ganske andet,
end det jeg egentlig skrev - nemlig dét,
de
tror, jeg skrev."

------

"Du er fandeme skarp, og du har et talent. Du har et ansvar for at bruge det!"

Sådan cirka lød meldingen fra modparten i en samtale, jeg havde i går. Vedkommende syntes, jeg burde mene noget mere i Blogland - tage nogle flere konfrontationer med blodtørstige debattører.

Sandheden er, som jeg osse måtte forklare personen:

Jeg mener skam en maaaasse ting. Og jeg kan sagtens provokere nyrerne ud af kroppen på folk. Hvis jeg vil. Og jeg kan skam osse selv blive så provokeret, at jeg er ved at koge over - om end man skal vide, hvilke knapper der skal trykkes på... Konen har temperament, jowjow.
Men det er i det virkelige liv - uden for bloggen - at politiske diskussioner og andre holdningsmæssige stridigheder og kampe er værd at gå ind i. Synes jeg.

Selvfølgelig mener jeg osse noget på bloggen. Ingen, der læser med bare et par gange her i Baglommen, kan vel være i tvivl om, at jeg har holdninger til dette og hint. Men jeg ORKER ikke råben og skrigen og 127 misforståelser, som jeg burde være ligeglad med og ikke tage ansvaret for, men som jeg alligevel kommer til at sidde og sku' kludre ud, fordi folk forholder sig til noget ganske andet, end det jeg egentlig skrev - nemlig dét, de tror, jeg skrev.

Jeg ORKER ikke, at jeg kommer til at tro en hel masse forpulet sludder om andre bloggere, bare fordi jeg i en diskussion har følt mig trængt - og fordi det (når man ikke kender folk) er så pisse-hamrende-alt-for nemt at danne sig arrige indtryk, som man ikke kan bruge til noget som helst, men som bare blokerer for udsynet og lukker muligheden for SÅ mange spændende erkendelser...


Og nej, det er bestemt ikke, fordi jeg anser bloggere for dummere end så mange andre. Folk, jeg diskuterer med irl, misforstår da bestemt osse. For slet ikke at tale om, naturligvis, at jeg nu og da osse selv går totalt fejl af folk. Men blogmediet gør altså en forskel.

"Og det gamle ord lyder jo, at kan man ikke klare fiskelugten i Esbjerg, må man tage til Århus i stedet... Eller noget."

At det bygger på skrift frem for på tale er én ting. Men selve det, at vi altså ikke kan se hinanden i en ophedet diskussion kan rent faktisk i sig selv sagtens afholde mig fra at tage konfrontationen.
Klimaet bliver for hårdt for min smag, når man mundhugges sådan og så ikke kan sende hinanden et smil eller høre et tonefald. Og det gamle ord lyder jo, at kan man ikke klare sildelugten i Esbjerg, må man tage til Århus i stedet... Eller noget. Og dét gør jeg så.

Med fare for at lyde vattet, så synes jeg simpelthen, at det er for nemt at være et dumt svin, hvis man koger over i et medie som dette.
Lad gerne andre bekrige hinanden. Jeg ønsker ikke at deltage. For mange spildte, skønne kræfter, for megen frustration. Kald mig magelig, sat og selvtilstrækkelig. Tja... Vil nok være mit bedste svar.

Og så er vi faktisk tilbage ved den go'e, gamle klassiker om, hvorfor man blogger...

Jeg har ikke min blog for at mene en masse politisk - jeg har den i hvert fald ikke for at sige, at min holdning er den rigtige eller med det formål at slå andre i hovedet med den (ikke at jeg siger, at dette er, hvad mere "menende" bloggere gør!), men måske ved jeg, at jeg selv kan ha' en - for - slem tendens til at blive netop sådan, hvis jeg folder mig ud...?

Jeg synes helt klart, det er spændende og interessant, hvis andre gider spadsere forbi i mit kommentarspor med en holdning til vigtige emner som livet, døden og frost-pommes frites. Men at jeg begynder at retfærdiggøre og forklare mig, at jeg argumenterer hektisk og insisterende videre for min overbevisning skal man nok ikke forvente...

Jamen, hvorfor blogging?
Blandt mange andre årsager blogger jeg, fordi bloggen hjælper mig til at få alle sider af min personlighed frem. Irl.
Jeg var i mange år en "hård negl", der aldrig blev fanget på det forkerte ben i en samtale/diskussion. Men det var nu ikke altid, fordi argumenterne var de mest solide. Jeg havde bare altid pingpong-paraderne oppe, altid svar parat. Og livet efter dén opskrift var fattigt, var det!

Bl.a. på bloggen fandt jeg et fristed. En ny verden åbenbarede sig, en verden hvor det klædte mig at være følsom og ærlig. Osse om dét, jeg ikke var stolt af og havde svært ved at bære. Det allerbedste var, at det viste sig, at de forskellige sider af mig godt kunne forenes, uden at jeg blev i tvivl om, hvem jeg selv var. Tværtimod blev jeg klogere på, hvad jeg var for én.

Derude i virkeligheden orkestrerer jeg nu efterhånden rimeligt fornuftigt hele Pernille, både den bløde og den hårde. Men hende den hårde har jeg ikke brug for at øve mig på. Hun sidder på rygraden. Derfor ser jeg ingen grund til at hale handsken af hånden. Jeg vil hellere stikke hånden i Baglommen (nogle ville kalde det "hovedet i busken") og eftertænksomt tage bestik af situationen...

Med en for tiden lidt for brugt vending, så vil jeg samle op på gårsdagens - i øvrigt givende - samtale ved at sige det som følger:

Jeg træder i karaktér på den her ved at være lidt out of character:
Jeg udfordrer mig selv ved helt stille og roligt at lade folk mene noget andet end mig og ved at forvente , at de gør det samme den anden vej.

Lommen - i fredstid: Spar på krudtet...

13 Comments:

Anonymous kontorchefen sagde...

Lige præcis !
Og det med man ikke kan smile mens man skriver noget, glimt i øjnene, det kan være så misforståenden. Jeg bruger meget ironi og drengerøvs snak, men på skrift virker det faktisk lidt hårdt. Mangler smilet. For min skyld meget gerne kant på en blog, men det giver øretæver. Jeg fik jo på puklen med min erotik.

22 marts, 2007 09:49  
Anonymous beologen sagde...

Jeg forstår dig godt, Pernille.
I blogland har jeg mest haft haft gode oplevelser, men sandelig også chokartede skriftlige overfald som gjorde mig ked af det...faktisk så meget at jeg valgte at resignere og afbryde kommunikatonen, da jeg kunne mærke en gammeltestamentlig vrede skylle op i mig.
Mit Alderdomshus blev revet ned, og der var endda ingen 69'er til at forvirre begreberne undervejs.
Nå..ikke mere sort snak.
Du har ret, Pernille...blogkonflikter skal tages med tang.

22 marts, 2007 11:30  
Blogger Lizelotte sagde...

AMEN! Sidder med en følelse af at JEG skulle have skrevet store dele af dit indlæg .... og selvom vi ikke polit-blogger, er der jo alligevel nogle stykker, der gider læse med...

Jeg læser med på nogle meget menings-betonede blogge, men kommenterer ikke her - gider ikke de der angreb fra andre, eller at invitere agressive trolde ind på min blog, hvor de slet ikke hører hjemme ... det er jo en livsnyder-blog...

Kontorchef, jeg synes dine erotiske poster var fine og ikke spor vulgære. Men nu har jeg også en høj erotik-tærskel ;-)

22 marts, 2007 12:51  
Anonymous Anonym sagde...

"Vedkommende syntes, jeg burde mene noget mere i Blogland - tage nogle flere konfrontationer med blodtørstige debattører."

Kan det tænkes at vedkommende mente, at man ikke skal BUKKE nakken for blodtørstige debattører? (og dermed give dem mere magt end de FORTJENER) Men i stedet bare give dem nogle bank med henblik på at blive klogere på sig selv på DET område? Og dermed afgrænse sig selv og vriste sig fri af den der du så glimrende kalder noget med armene-op-i-forsvar..eller noget...

What do I know...

L :-)

22 marts, 2007 13:15  
Blogger Kontrolpigen sagde...

Jeg er ganske, ganske enig med dig. Jeg holder mig også fra debatemner, fordi jeg heller ikke synes, at min blog er stedet at tage de ture på. Men jeg kunne på ingen måde have formuleret det så præcist og enkelt, som du lige har gjort.
Super!

22 marts, 2007 14:22  
Anonymous Sille sagde...

Jeg er helt med dig her...man bliver SÅ træt - jeg trækker mig også meget hurtigt. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke har en mening..

22 marts, 2007 14:38  
Anonymous Sine sagde...

Jeg kan rigtig godt følge dig i behovet for ikke altid at debattere på den hårde måde, som betyder, at to modstridende parter i debat ikke begge kan have ret. Efter at være vokset op i en politisk ungdomsorganisation er jeg begyndt at sætte pris på det, man kan få ud af rent faktisk at LYTTE til det, den anden har at sige, og måske ligefrem ÆNDRE sin egen holdning. En åbenhed, jeg synes, du lægger op til her på bloggen.

*Knus*

22 marts, 2007 14:41  
Blogger Maria sagde...

Det her indlæg, det gider jeg ikke at mene noget om ;-)

22 marts, 2007 16:58  
Blogger Pernille sagde...

@Kontorchefen:
Som jeg tidligere har sagt til dig: Det er din blog, og derfor sætter DU tonen. Kan folk ikke klare lidt erotik, så må de enten læse andre blogs eller se at opdage, det er blevet forår... :-)
Det kan godt være, jeg ikke gider mene så meget så politisk og abstrakt, men jeg synes, man bør stå ved sig selv generelt. Og det, synes jeg, er det, du på din blog bl.a. gør med de erotiske poster.

@Beo:
Ja, som jeg så skrev til Kontorchefen, så er det osse noget med at stå ved sig selv det her. Så jeg håber, at du - hvis du bliver konfronteret med udfald mod dig, du ikke bryder dig om - ikke blot trækker dig, men tværtimod får sagt eksplicit fra...
Og så i øvrigt - mht at stå ved sig selv - så er det altså rart at opleve en beolog, som nu og da tager sig selv i at lege med ordene og ordskvaldre og hiver sig selv tilbage på sporet og oprigtigt og ligeud siger, hvad han mener. Du mener mange interessante og tankevækkende ting.
Ikke at jeg ikke sætter pris på ordlegene og "skvalderen". Du er jo god til det dér! Men det er godt med balance, synes jeg... Og dét håber jeg så ikke, du tager ilde op, at jeg skriver.

@Lizelotte:
Jeg læser skam osse politblogs og ved, hvad der menes rundt omkring. Det er netop det, der får mig til at sige, at jeg har det fint med blot at "ninja-læse" og liste af igen uden at efterlade en kommentar. Hovedsageligt pga tonen på de blogs.

Der er sikkert visse, som vil sige, at nogle ikke-politbloggere har mange læsere, fordi disse blogs er "ufarlige" og nemme at fordøje. Tja... Jeg tror nu, der er mange andre mekanismer i spil. Og jeg kan personligt iagttage, at det er umuligt at forudse, hvornår jeg fx selv får kommentarer/har læsere. Det kan snildt være et "ligegyldigt" indlæg, der kommenteres heftigt. Det kan lige så oplagt være et dybt og eftertænksomt indlæg. Dejligt, at "folkets" præferencer aldrig kan forudses. ;-)

23 marts, 2007 00:17  
Blogger Pernille sagde...

@Lotte:
Jeg føler ikke, jeg afgiver nogen magt. Politbloggere kan da sætte en dagsorden lige så tosset de vil - men de styrer jo stadig ikke, hvad der sker i mit hoved, når jeg læser deres indlæg...

Der er ikke tale om at "bukke nakken" her. Der er tale om ikke at ville lade sig påtvinge nogle bestemte præmisser for diskussionen - som fx at den forløber i et medie, som man foretrækker at bruge til nogle andre ting. Man kan vel sige, jeg afviser politblogger-diskursen som værende min diskurs, hvis vi endelig skal intellektualisere over det og manifesterer mig ved at sætte min egen diskurs...

@Kontrolpigen:
Præcist og enkelt? Mange tak, men jeg synes nu, det var en frygteligt lang post, jeg fik præsteret dér. !-) Glad for, du kunne bruge den til noget!

@Sille:
Ja, du har somme tider måttet stå model til lidt af hvert. Og jeg har da osse nu og da taget mig til hovedet over, hvor de diskussioner ender henne, uanset hvem af parterne jeg så i øvrigt var enig med... :-S
Jeg tror nok, at min opdeling lyder som følger:
Jeg vil gerne de diskussioner, som folk indleder med den attitude, at de vil kontakten med mig. Jeg vil IKKE de diskussioner, som folk tydeligvis indleder uden overhovedet at nære ønske om at høre mit genmæle og måske selv blive lidt klogere.
Det handler om en form for lukkethed, som kan gøre debatten så skinger, at den bliver meningsløs og ufrugtbar...

23 marts, 2007 00:29  
Blogger Pernille sagde...

@Sine:
Du aner ikke, hvor det glædede mig at læse, at du synes, jeg her på bloggen lagde op til åbenhed! Jeg må tilstå, at jeg prøver at gøre mig umage - og det er møgsvært uden at komme til at lyde pissehellig og udvandet på "ska' vi ikke bare alle sammen være venner"-måden.
Men jeg er HELT på linje: Man må spørge sig selv, HVORFOR man ønsker at diskutere. Er det et spil, en krig, et show off, som man ønsker at vinde af forfængelighedsårsager? Eller ønsker man at blive klogere på andre verdensanskuelser end sin egen og kan man indrømme og erkende, når (!) man har taget fejl?

@Maria:
Helt i tråd med mit indlæg: Det skal stå dig frit for... :-P

23 marts, 2007 00:34  
Anonymous beo sagde...

Tak for kommentarkommentaren...den vil jeg lige tænke lidt over, for den ved jeg jo du mener godt.

Så nu ved du hvad jeg mener om det.

I det mindste :-)

PS. Jeg lover dig at jeg sagde fra da jeg blev verbalnakket på en ellers ret seriøs blog...så jeg trak mig først fra skænderiet da jeg som sagt kunne mærke at jeg blev meget, meget, meget oprørt.

23 marts, 2007 01:03  
Anonymous Anonym sagde...

Jeg tror vi taler forbi hinanden her. Jeg opfatter ikke politbloggere som blodtørstige, generelt betragtet mener jeg politbloggerne er hævet over den slags.

Men der skal nok være elementer, der er irriterende, det har bare ikke så meget med politik at gøre.

Hmm...tror bare grundliggende, jeg foretrækker en anden ideologisk måde at bruge mediet på. Tror lige de to forståelser stødte sammen. Den ene måde udelukker ikke den anden :-)
Der er plads til alle.

L

23 marts, 2007 01:24  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home