tirsdag, marts 20, 2007

En rød klassiker

Nåmmen, så tog jeg den pangrøde jakke på, svøbte mig ind i det store halstørklæde og listede ned mod søen for at nyde de aftenrøde stråler, som da heller ikke skuffede.

Dét gjorde humøret derimod. Til trods for en god, effektiv arbejdsdag og en ellers dejlig energi dagen igennem, tog jeg pludselig - med gruset knasende under fodsålerne og duften af spejderes lejrbål i de kølige næsebor - mig selv i at tænke tanker som:
"Det speciale bliver sgu heller aldrig færdigt - og hvis det bliver, så bliver det i hvert fald ikke godt."

"Æj, jeg får sgu heller aldrig en kæreste igen. Og hvis jeg gør, så bliver det helt sikkert bare fuldt af problemer..."

"Jeg finder da heller aldrig noget andet at bo i - får et sted, som er helt mit eget. Og hvis jeg gør, så bliver det da et helt til grin sted og sikkert alt for dyrt."

"Min mor bliver sikkert heller aldrig i stand til at tage ud ad huset sammen med resten af familien, og hvis hun gør... Jamen, det er osse alt for sent!"
Med andre ord:
Der var simpelthen ikke det område, som jeg pludselig ikke kunne se totalt sort og negativt og trist og opgivende på. Og jeg sidder stadig og er lidt mut.

Meeeen... Nu fik jeg jo så tænkt over datoen. Og med ét kunne jeg osse godt se, at jeg hele dagen har været sådan ret "kram mig, pas på mig, vis omsorg, hold om mig"-agtig. Dét kan kun betyde én ting: Jeg ska' ha' min menstruation inden for et døgn eller to.

Så jeg har, mine damer og herrer... PMS. Humøret er stadig ikke godt, men det hjælper nu alligevel at vide hvorfor, for gud, hvor er det ubehageligt, når man slet ikke kan få humøret til at stemme overens med, hvad der er sket i løbet af dagen!

Lommen - somme tider er det rart med en god forklaring

10 Comments:

Blogger Lizelotte sagde...

Sjovt nok HJÆLPER det jo faktisk lidt, når man finder ud af HVORFOR humøret er svinget over i det blå område ....

*stort kram* fra mig ...

20 marts, 2007 19:40  
Anonymous Anonym sagde...

Men hvis man som mand så meget som tænker på, at bringe PMS op som mulig årsag til en kvindes dårlige humør...

...så bliver man brændt levende.

Tankevækkende!

20 marts, 2007 19:50  
Anonymous Anonym sagde...

Min læge tror ikke på PMS - der er bare nogle tider på måneden, han skal holde totalt kæft med det - og det er sjovt nok samme tidspunkt hvor man kan komme til at hyle over en lambi-reklame....

20 marts, 2007 20:25  
Blogger stinekp sagde...

Kære Pernille,

Har selv haft en sort sort dag med tanker om at kvitte eksamensprojektet (som vi kalder specialet på DTU), og jeg får vist også mens om lidt. Men, jeg ser dog menstruationen som en spotlight på problemer, der rent faktisk eksisterer. hmm...temmeligt sort kommentar, men husk nu at jeg stadigvæk er i et temmeligt sort humør.

Lad os nu sove på det....zzz zzz...

20 marts, 2007 22:18  
Anonymous Anonym sagde...

Jeg tror, Stine har ret i, at det ikke er helt tilfældige problemer, vi bliver frustrerede over, når vi har PMS. På den anden side, så er det hårdt at blive så trist og modløs lige pludselig - også selvom man godt ved, at tiden på måneden har noget at skulle have sagt.

Jeg har selv spist en blanding af forskellige vitaminer og mineraler de sidste par måneder og tror, at det har hjulpet en lille smule. Se følgende hjemmeside:

http://www.sundfo.dk/
kost_og_sundhed_for_alle/pms.htm

Varme knus til dig, Nille.

20 marts, 2007 22:39  
Blogger Lommen sagde...

@Lizelotte:
Dejligt med en krammer fra... Trekantsområdet... :-P *Krammer igen*

Du har fuldstændigt ret! Det er altså i sig selv beroligende, at man ikke er bindegal, selv om man somme tider når at tro, det er tilfældet før man får kigget på kalenderen... :-S

@Laust:
Både ja og nej, vil jeg sige. Somme tider har min far eller bror eller en kæreste kærligt omsorgsfuldt spurgt, om det mon var den tid på måneden - og dét bliver jeg altså på ingen måde gal over. Det er noget med måden, de siger det på. Hvis jeg ved, at personen i øvrigt respekterer mig og tager mine følelser og udmeldinger alvorligt, kan jeg intet galt se i sådan et spørgsmål.
Men gutterne fra mit hus fx... Gleeeem det. De skal %¤"#")/& ikke komme og spørge: "Hva', Søster Lystig? Har man det røde eller er man bare kommet bagvendt ud ad sengen til morgen?"
Men det TØR de heller ikke. Hæhæ... :-)

20 marts, 2007 23:47  
Blogger Lommen sagde...

@Maria:
Haha - gør nu ikke noget med en lille joke. PMS eller ej. Jeg skal blogge om laaaangt alvorligere emner, før jeg synes, at en joke i kommentarsporet er upassende! :-)

@Visitsen:
Bwaharhar! Åh, en skøn kommentar - jeg sad bare og så den her stortudende kvinde foran Lambi-reklamen for mig. Nu er jeg osse normalt en meget følsom person (selv om mange folk ikke umiddelbart tror det).
Derudover er jeg da temmeligt forbløffet over at høre, om en læge, der ikke tror på PMS. (Medfølelse herfra!!) Det er jo ikke en religion, som man sådan kan vælge fra efter personlig overbevisning (sikke nogle religionskrige vi ellers ku' få os i så fald... ;-)) Der er jo for fanden i panden videnskabeligt belæg for, hvorfor nogle af os er så omsorgstrængende og humørsvingende lige op til menstruationen. Bed evt. din læge gå ind på netdoktor.dk og slå det efter eller noget!! :-D

20 marts, 2007 23:53  
Blogger Lommen sagde...

@Stine:
Det er jo heller ikke, fordi de problemer, jeg opridser i indlægget, ikke eksisterer som sådan. Men de omhandler problemstillinger, som jeg normalt ikke lader mig slå ud af, men forholder mig konstruktivt til. Det var følelsen af at vende helt rundt på en tallerken humørmæssigt, som skræmte mig (og gjorde mig endnu mere ked af det).
Det lyder som en ærgerlig dag, Stine. Du får nogle varme tanker her på nattekvisten. Jeg håber meget, du ligger og sover godt og trygt nu. For det er da osse noget, de fleste kvinder er enige om: Søvn er et MØGgodt middel mod både PMS og menstruationssmerter...
Godt, at der ikke er længe til vi ses. :-) Stiller gerne op med alle de "forkerte" spørgsmål eller alle de opmuntrende jokes, alt efter hvad du behøver...

20 marts, 2007 23:58  
Blogger Lommen sagde...

@Sine:
Ja, som jeg osse skriver til Stine, så er problemerne selvfølgelig ikke bare opdigtede, selv om det måske er pms'en, der får én til at græde/være trist. Men det BLIVER altså (er min erfaring) et meget, meget skævt perspektiv, man anskuer problemerne fra. Lige pludselig er det hele bare SORT, og det åbner jo altså ikke muligheder for nogle enormt konstruktive løsninger...

Overvejer lige, om pms'en måske ku' være til gavn, fordi den får én til at tænke over de "farlige" ting. Men nej, den ER altså udelukkende et onde; har RIGELIGT spotlight på problemerne i min tilværelse i forvejen! !-)

Tror virkelig, jeg må gøre alvor af det og få fingrene i de dér mineraler/vitaminer!

Men det, der virker bedst, er vel næsten...

*Varme knus*

21 marts, 2007 00:08  
Blogger Lizelotte sagde...

Jeg er nu lidt tilhænger af, at der også er noget godt ved PMS - har faktisk observeret, at jeg faktisk er mere kreativ, der lige i de dage. Måske fordi jeg pga min "tilstand" er mere blød/åben end normalt?

(...og det er IKKE nødvendigvis i Trekantsområdet...)

21 marts, 2007 08:57  

Send en kommentar

<< Home