Varmemester på cykel
Det er en velkendt sag, at vores elskelige og lettere excentriske varmemester - udover at skifte dipper og dupper og reparere dit og dat - osse er vejrgud og profet for Huset mellem de to Søer.
Når denne store bamse af en mand med dertil hørende buldrelatter atter viser sig på sin gamle fjedrende damecykel i stedet for i bil, véd man således, det er forår.
Og det har han altså tilsyneladende besluttet, at det er nu, for rygtet er faret som en løbeild gennem Huset her til formiddag: "[Varmemesterens navn] er set på cykel! Nu er det fandeme forår! Hurra"*
Tænkte, I gerne ville underrettes med det samme...
Lommen - forårstegn af enhver slags
*) Tesen understøttes af, at vi i dag får nye køleskabe og frysere - nogen regner åbenbart med, at temperaturen udenfor snart stiger så meget, at vi har brug for at ku' køle af...
4 Comments:
jeg ville ønske at jeg var omgivet af nogle lige så klare signaler!
det må være en dejlig bekræftende følelse at se VM på fjedrende damecykel, når det betyde en så vigtig ting.
du beskriver dog kke om det er yndefuld kørsel eller om man egentlig mest har lyst til at lave himmelvendte øjne ved synet?
men ja foråret er for alvor ved at bide sig fast.... det er skønt!
Spunky ;)
@Spunky:
Tror du ikke bare, det gælder om at være meget opmærksom? Der er garanteret osse nogle klare forårssignaler i din hverdag! Det kan da ikke bare være her i Huset, at vi er så privilegerede at ha' mange forårstegn at trække på??
Som nu fx at vores mandlige genboer begynder at gå rundt i deres lejlighed i bar overkrop... Well, det sker osse (har jeg hørt), når de har været i bad. Men måske går de bare ikke i bad om vinteren...? ;-)
Jeg ku' skam aldrig drømme om at lave himmelvendte øjne ved synet af vores varmemester på cykel! :-) Det er faktisk meget beundringsværdigt, at en tæt bamse på den forkerte side af de hundrede kilo kækt smider sig i sadlen på en gammel fjedrende lænestol af en damecykel og fløjter derudaf. ('Fløjter' skal forstås i flere henseender: Han fløjter muntert OG pruster osse ret meget op ad bakken, vi bor ved...).
nej ok der er nok også nogle forårs tegn i mit univers jeg har bare ikke været så opmærksom på dem...
ikke i bad om vinteren!!! iiidddrrrr... hvad får dig så til at tro at det at defilerer rundt i bar overkrop er = bad??
jeg ville gerne se over hundrede kilo varmemester yndefuldt glide af sted på en let fjedrende damecykel....
et lidt skræmmende syn i mine øjne!
Spunky
@Spunky:
Vores varmemester er nu (hvor utroligt det end måtte lyde) ikke spor skræmmende. Tværtimod er han ganske vennesæl.
Da jeg i dag faktisk løb på ham og halvflabet fik spurgt til, hvordan det egentlig kunne være, at han kørte rundt på den dér åndssvage damecykel, svarede han med et skævt grin, at det var, fordi det var lykkedes først en anden i gruppen og siden ham selv at brække kravebenet, da de havde været smarte og kørt på mountainbikes for at blive smækre.
Det er da egentlig tegn på sund realitetssans og god jordforbindelse, at man så i stedet hopper op på den gamle damecykel og vedkender sig sin "motoriske udfordring"... :-)
Mht. bad og bar overkrop: Jeg håbede måske bare? :-D På den anden side har vi kvinder jo noget med svedige mænd... !-)
Send en kommentar
<< Home