YnGlings-kamp...
Okay-okay, indrømmet! Der er noget med mig og yngre mænd (drenge?). På så mange niveauer upraktisk - og måske for nogen ikke helt til at forstå. Når jeg lige umiddelbart tænker over det, er det da egentlig heller ikke sååå åbenlyst, hvorfor de dér knejter er så berusende:* Når jeg gerne vil have de lange, indfølende "hvor er vi på vej hen med vores forhold?"-snakke, vil de egentlig hellere spille World of Warcraft på deres computer. (Men hva'? Var de ældre, ville de vel bare ligge og rode med bilen i stedet).
* Når jeg vil invitere nogle af vennerne over til søndagsmiddag, vil de (altså de charmerende drengerøve) hellere klæde sig ud i den kutte, mor har syet til dem, fare ud i Hareskoven og fægte med plasticsværd (nå ja, når de bliver ældre, vil de vel bare hellere ind til naboen og se football i fjerneren "fordi de har EuroSport ovre hos Sørensens")...
* Når jeg vil købe ind til "provencalsk ostebord" med alle de rigtige oste og lækre pølser samt en god flaske rødvin og den helt rigtige rødternede dug, vil de hellere have burgere. Med ekstra ketchup. Fra grillen. Og et par liter cola til. (Men de bliver - tyder meget på - ikke mindre vanskelige med tiden: Sidenhen vil de bare helst ha' frikadeller lavet på nøjagtig samme måde som hjemme hos Moooor...)
* Når jeg nu og da bliver sentimental og glimtvis overvejer mig selv i rollen som mor, overvældes jeg pludselig af skamfølelse: Hvem får lige børn med børn? (Men hånden på hjertet: Hvor meget ændrer dette sig realistisk set med tiden...? Boys will be boys).
* Når jeg vil på ferie og rende rundt og lege kulturel på diverse museer og nyde lokal-folkloren, vil han hellere ligge på stranden på Kreta en hel uge og spotte babes i ly af sit første par solbriller i voksenstørrelse. (Dette syndrom er der så tilsyneladende en hel del, der aldrig vokser fra...)
* Når jeg irriteres over pubeshår på badeværelset, må jeg hver gang minde mig selv om, at det kun kan være mine egne... (Senere hen måske andre kvinders...)
Men sex kan man få, som man vil ha' den. Og der er nok af den! Ikke noget med at han bliver træt og straks efter ruller om på siden og sover. Han sammenligner mig heller ikke med sine eks-kærester (for dem har han ingen af).
Og så er der noget af det vigtigste: Det drengede smil og den flabede fandenivoldskhed, for eksempel når han drøner ud ad døren med fodboldstøvlerne dinglende over skulderen... Den slags vil altid få blodet til at bruse stærkere i Deres udsendte furies årer. Jeg overgiver mig, naturligvis. Men aldrig uden en god livgivende kamp først.
I er sikkert alle sammen vokset fra dem, ynglingene, og synes, jeg skal se at komme videre, for "man kan jo ikke bygge noget varigt på det dér, Lomme!" Men jeg er, når alt kommer til alt, selv en drengerøv. En meget nærtagende, analytisk og reflekterende drengerøv, ganske vist, men ikke desto mindre et eller andet sted en drengerøv. Selvforelskelse? Slet ikke umuligt.
Nedfældet af Lommen kl 23:58
12 Comments:
Godt indlæg, skægt og velskrevet som altid :-). Dog med en lille fejl... Hvorfor skulle man holde op med at spille computer og begynde at rode med biler, bare fordi man bliver ældre? Jeg kan da i hvert fald ikke se mig selv ligge under en bil om 10 år, men jeg kan sagtens se mig selv sidde foran computeren og spille det nyeste computerspil ;-). (Ja ja, jeg ved godt det var ironisk og ment som underholdning, men nu har jeg jo notorisk ingen humoristisk sans)
Hmmm.... nu er jeg bekymret - præcis HVOR ung taler vi her??
Personligt foretrækker jeg dem ældre, højere og rigere end mig selv...
@Mie: Haha! Jeg tror ikke, du skal være bange. Overdrivelse fremmer forståelsen, og ud fra netop dén device var dagens post skrevet... Har fx aldrig haft en kæreste, der var mere end to år yngre end mig. Enten har de været jævnaldrende eller 2-3 år ældre. Og jeg HAR jo vist nok nævnt, at det IKKE var en succes at være sammen med én, der var hele OTTE yngre end mig selv, såe...
Ældre, højere, rigere: Hm... Af de faktorer er det kun det midterste, som tæller for mig. Men dét tæller til GENgæld osse - som de, der kender mig irl, vil vide! :-)
Er du beroliget?
Der manglede vist lige det gyldne ord 'år' ovenfor... (VIL åbenbart ikke optage det permanent i mit ordforråd) Hrøm... ;-)
Jaja, jeg føler mig heeeeelt afslappet...
:-)
@Mie: Du er for nem at bekymre. Tror, det er noget, der kommer med alderen... ;-)
Lommen: Igen det manglende ord... Det hedder ikke "med alderen", det hedder "med årene" ;o)
Troede også lige en overgang vi havde med endnu en kuvøseguffer at gøre :D
@Olli: Altså, jer og jeres snak om kuvøser (Mie kaldte mig tidligere på dagen for en "kuvøseryster" - red.). Hellere da finde sin ofre på neonatal afdeling end på øh... post mortem (eller hva f... ligkælderen på Riget nu hedder).
Med årene/alderen: Vi ser her et eksempel på, hvorfor Lommen er så stor tilhænger af et såkaldt funktionelt sprogsyn...: "Bare de forstår, hvad jeg mener, så er det vel godt nok... Hrøm... Hark" Lige i dette øjeblik er det SÅ surt at måtte indrømme over for mig selv, at jeg er DANSK-studerende. Specialeskriver, endda. Æv og øv, altså. Suk. ;-)
Og så for resten...: ENDNU en kuvøseguffer?? Speak out! Hvem er øh... ups... øjner en fælde... MERE med på vognen?
Er det mon her jeg bør nævne, at jeg rent faktisk kender en medicinstuderende, der arbejder på neonatal...? Jeg kan da sikkert godt arrangere et eller andet :-D.
@Toke: Næ, egentlig ikke. Den stakkels mand ville jo være i konstant konkurrence med sine "kunder" på afdelingen, om jeg så må sige... ;-) Men som et "springbræt" ku' han vel godt (mis)bruges... Ahem.
Det var så egentlig også det jeg tænkte på... men at han så heller ikke selv er så gammel er vel bare et plus ;-).
Send en kommentar
<< Home