Som kvinde tænker man jo...
Jeg stejler tit, når jeg hører medsøstre levere formuleringer à la overskriften.
"Som kvinde tænker jeg jo, at når ham dér gør sådan og sådan, så er det fordi...".
Som regel bruges sådanne formuleringer reelt til at sige noget i retning af:
"Fordi jeg er kvinde, er jeg jo sådan én, der bruger min intuition så meget, at jeg næsten kan læse andre folks (især mænds!) tanker, og hvis jeg tager fejl i mine mistroiske vurderinger, så er det ikke mit ansvar, for jeg tænker jo bare sådan, fordi jeg er kvinde og socialiseret til det."
... Men øh... Så tog jeg lige pludselig mig selv i at sidde og tænke:
Som kvinde tænker jeg altså, at når fremmede fyre sender mig omsorgsfulde mails, fordi jeg har blogget om, at jeg har haft en hård periode på det sidste, og at jeg er gået fra kæresten, så er der ugler i mosen...
Jeg burde vel skamme mig og bare sætte pris på fremmede menneskers omsorg, men jeg synes altså, det er lidt løjerligt.
Nu er jeg jo osse kvinde...
Lommen - er det bare mig?
7 Comments:
Det er vist bare dig. :-)
jeg er jo af den gamle skole, og jeg tænker at disse mails, kunne bunde i egentlig bekymring for dig. (Jeg prøver altid, at se det bedste i folk, kan du nok høre :-)
Og, så længe der ikke er kommet deciderede tilbud på bordet, er der vel ikke noget at være bange for? q:-)
--
J
som pige tænker jeg, at vi burde lade være med at undre os så meget. Og så lade drengene tage ansvar for at formulere sig så godt at vi kan forstå dem.
Mao. tage hvad de siger eller skriver for gode varer, og hvis de så mente noget andet, så er det vel deres problem, fordi de netop ikke har formuleret sig på en forståelig måde.
Jeg skal i øvrigt nok selv sige til, når jeg en dag selv kommer dertil ;o)
Måske er det mig, der har overset det, hvis det har været oppe og vende i tidligere indlæg. Men jeg er da ked af at høre, at du er gået fra kæresten. Det må have været en svær beslutning. Jeg håber, du holder dig oven vande. :)
@Juncker:
Hvem sagde, at der ikke er tilbud på bordet? :-)
Men sjovt nok synes jeg ikke, at dén besked er svær at tackle, fordi det dér tydeligt, hvad afsender vil. Det er mere den dér pludselig omsorg fra en vildfremmed (som så altså oven i købet er en jævnaldrende fyr)...
Men du har nok ret, Kasket-Karl. :-P
@Alice:
Gode varer?? Alice, hvis vi først begynder på det, ville mændene jo blive totalt forskrækkede! Vi må i hvert fald advare dem først...
@Lenore:
Det er ikke sikkert, det fremgik så tydeligt, at jeg er gået fra kæresten. Men jeg skrev om bl.a. det her Og ja, jeg er skam oven vande.
Jeg er helt enig i at vi bør advare mændende omkring det med "at tage for gode varer".. for seriøst, der er jo som alleroftest bagtanker med "hemmelige" mails med små dating/trøste tibud til modtagelige piger på usikkert grundlag. Mændene ser jo nok sig selv om lidt af en chokolade-trøste-bar, som man sikkert vil tage imod med kyshånd, for at få bekræftigelse (for sådan reagerer mange, især mænd jo)og på den måde vinder begge jo, tænker de nok..
Vi behøver ikke være for naive, for godtroende og tage det hele for gode varer, erfaringen burde lære os et eller andet..
jeg mente mændene.. ikke mændende..
Send en kommentar
<< Home