tirsdag, juni 05, 2007

T-I-L-L-I-D

Uddrag af mail til veninde i dag

"Jeg har længe søgt efter grunde til, hvorfor [kærestens navn] dog ikke bare købte den buket blomster eller sagde de dér tre små (store!) ord til mig el. lign.. Har osse SPURGT ham. Det har frustreret mig i helt uhørt grad, at han ikke engang kunne give en ÅRSAG. Jeg har derfor ikke kunnet lade være med at konkludere, at det måtte være, fordi han ikke elskede mig eller i hvert fald endnu ikke var helt sikker. Det har selvfølgelig gjort mig både ked af det og utryg.

Men jeg tror nu, at grunden ligger et helt andet sted end ved manglende kærlighed til mig: Perfektionisme. Både [navn på venindens eks] og [kærestens navn] lader til at være mennesker, som i al deres mindreværd, er afsindigt bange for at gøre noget forkert eller ikke at gøre noget
godt nok. - Og allerværst ville det da være at fejle over for deres elskede. Det medfører så, at de dér ting slet ikke bliver gjort - og at den elskede føler sig lige så uelsket, som mændene vist selv gør af alle andre. De dér fyre fatter ikke, at det ikke kommer an på, om en blomsterbuket har den rigtige farve og størrelse - men allermest bare på, om den ER dér.
Sådan er mænd måske nok lidt: Fordi vi kvinder bliver så utålmodige og frustrerede, når der ingenting sker, tror de, at vi forventer det helt store: Violiner og staffage, når vi i virkeligheden bare vil ha' et kys på næsen i regnvejr og en ukrudtsblomst fra vejkanten."

(...)

"Jeg tror altså, den dér mandetype stiller nogle helt urimelige krav til sig selv - og gør dem til vores [kvindernes]. Man kan formelig SE præstationsangsten tårne sig op i formationer à la World Trade Center. Oftest placeres skyskraberne IMELLEM parforholdets parter... Og
agerer man flyet, der i et forsøg på at skabe noget nyt, DRØNER ind i disse tårne for at nedbryde dem, opnår man som regel ikke andet end at smadre fyrens selvforståelse. Faktisk ender man givetvis bare med at ha' skabt en parforholdets Ground Zero, som ingen ved, hvad de skal stille op med. "Hvad vil du ha', hvis du ikke vil ha' det perfekte, jeg drømmer om at gi' dig?", synes at være logikken. Svaret er: Jeg vil hellere ha', at du prøver, end at du på forhånd giver op og bruger frygten for mine forventninger som undskyldning.

Der er tilsyneladende kun to veje for disse mænd: ALT eller INTET. Men enhver véd jo, at tilværelsen kun ser sådan ud i en ideal (idé-mæssig) verden. I den verden, hvor Netto og leverpostej eksisterer, er der jo imidlertid osse en middelvej med udmærket, men ikke fantastisk sex (som i mange tilfælde sagtens kan være alt, hvad der skal til), en middag, som er lidt brændt på, og en fødselsdagsgave, som blev forsinket i posten. Det vigtige i alt dette er DE GODE INTENTIONER, og at der bliver HANDLET på disse. Det er så her, at vi [kvinder] til gengæld må væbne os med tålmod og tillid. Ellers kan vi slet ikke se de gode hensigter for lutter bange anelser, som udspringer af VORES mindreværd..."

(...)

"Jeg tror, det er meget vigtigt, at de her mænd opdager, at det planlagte og gennemtænkte ikke
nødvendigvis = det perfekte. Det kan faktisk meget vel være, at det uigennemtænkte nogle gange bliver uforskammet (?) og urimeligt (?!) vellykket, mens den planlagte teateraften, som man har købt billetter til et halvt år i forvejen, aflyses dagen før, fordi Ghita Nørby har... problemer i parforholdet. ;-)"

Lommen - den her må begge køn altså ta' på sig!

8 Comments:

Anonymous Anita sagde...

Jeg tager den sådan på mig, at jeg kan blive helt "nervøs" for, om jeg dog er det eneste kvindemenneske, der aldrig undrer mig, hvis kæresten ikke kommer med de 3 små ord indenfor x-antal uger eller måneder eller ikke giver mig en blomst eller inviterer mig ud på middag eller andet i den boldgade :-/

Jeg bliver sgu bare så glad, hvis han har købt min yndlingskaffe, gider lave den og servere den for mig :-D

05 juni, 2007 18:19  
Blogger Pernille sagde...

@Anita:
Kan godt forstå, hvad du mener. Og ja, mange kvinder (mig selv inkl. virker nok dybt neurotiske, når det kommer til dette bare at ta' kærligheden for, hvad den er). Heldigvis kender jeg dog både trygge mænd og kvinder. Jeg kan desværre ikke selv prale af at være én af dem - men jeg arbejder HÅRDT på sagen...
MIN kæreste laver skam osse ofte kaffe til mig og gør andre små, søde ting. Og jeg glæder mig MEGET over det! Og mener sådan set mest, det er mit eget ansvar at slappe af og ikke se på, hvad jeg mangler, men mere på hvad jeg FÅR. Og ikke mindst hvad jeg vil give.
Når det så er sagt, må man jo osse sørge for, at éns behov er sagt højt. Ellers har han da ikke en chance. :-)

05 juni, 2007 18:47  
Blogger stinekp sagde...

Nu skal vi altså passe på ikke at blande rosenrøde movie moments og reality alt for kompliceret sammen her. Kæresten er ikke den eneste ene på den hvide hest, der spiller ikke violiner i baggrunden, og der ligger ikke et gyldent skær over sengen når han serverer ynglingskaffen derpå derpå. Og vi er ikke små udvalgte prinsesser som I eventyrerne...osv., osv.

Selvfølgelig skal vi forvente noget, men vi skal også tage kærligheden for hvad den er (som du siger Pernile), og vi skal ikke tage den for givet. Heller ikke kaffen på sengen.

Desuden tror jeg nu ikke fyrene ikke giver blomster fordi de er perfektionister og bange for at fejle. Jeg tror bare blomsterne er for dyre, og visner for hurtigt, og så er der desuden så langt ned til blomsterbutikken fordi den ikke ligger på hjemvejen fra arbejde.

05 juni, 2007 18:55  
Blogger Pernille sagde...

@Stine:
Nu siger du vel ikke, at romantikken er død...? ;-)

Hm... Det eneste, jeg kan sige til din kommentar, er vist nok, at balancen mellem at tage kærligheden for hvad den er (nyde den) over for at komme til at tage den for givet er hårfin. Min personlige balance måtte gerne tippe lidt, så jeg kunne nyde den. Trygt...

Mht blomsterne: Tja... Du har nok ret. Men jeg stoler på, at når kæresten ikke fortæller mig, at de dér praktiske årsager er forklaringen, så er det sandheden.

Og til alle, der måtte lægge en kommentar i denne tråd: Jeg INSISTERER på at blive gjort noget ud af engang imellem. Og det kan bl.a. ske ved blomster eller en invitation et sted hen. Den arrangerede overraskelse betyder meget for mig. Somme tider er en kop kaffe (som Anita nævner) bare ikke helt nok. Men langt det meste af tiden er den bare skøn!

05 juni, 2007 19:04  
Anonymous Pernille sagde...

Jeg bliver helt svedt ved at læse ovenstående. For i sin simpelhed er det nok en sandhed, der er mere udbredt end man lige skulle regne med. At kvindes romantiske drømme netop er årsagen til at de romatiske drømme forbliver drømme.. mændene tør ganske enkelt ikke prøve at leve op til dem.

Tak for du delte! Jeg blev lidt klogere

05 juni, 2007 19:31  
Anonymous beo sagde...

Det dræber lige netop enhver lyst til at "overraske" sin kæreste, hvis man ved at hvis man ikke gør det - så overtræder man en eller anden form for norm.

For så er det ikke længere en sag mellem to mennesker og deres forhold, men om...religion.

Jeg får the creeps ved tanken om at kvinder SKAL have gaver og blomster og pludselige weekendture til maldiverne FORDI de er kvinder, og ikke fordi det kunne glæde dem at at deres mænd KUNNE finde på det.

Hvon dælen skal man(d) så glæde sin kæreste, hvis udgangspunktet er at hvis man overrasker hende er det kun forventeligt - hvis man ikke gør, så skuffer man hende?

Det dræber ethvert initiativ i mig.

05 juni, 2007 22:52  
Blogger Pernille sagde...

@En anden Pernille (hvor er din blog?):
Velkommen til. :-)
Det er skønt, hvis man engang imellem kan gøre andre lidt klogere ved måske at ramme en klar formulering. Knokler osse for det - dejligt at vide, at det somme tider lykkes!

@Beo:
Uuuuh... Dine kommentarer her på bloggen bliver mere og mere påskønnede. OSSE når du er uenig eller driller...
I dette tilfælde er det selvfølgelig i særdeleshed skønt, at hanen galer blandt høner...

Well. Det lader jo til, vi egentlig er ret enige.
Og så i øvrigt: Vær ikke i tvivl om, at JEG bestemt osse gerne vil overraske min kæreste. Og jeg HAR faktisk osse givet kærester blomster nu og da. :-) For det havde JEG lyst til.

Min nuværende kæreste er i øvrigt ret fornuftig, hvad det her angår. Jeg får blomster, den dag han har lyst at gi' mig dem - og ikke ét sekund før, du! Nu og da får jeg så en blomst sat i knaphullet af ham, når vi går tur sammen. Sådan er dét!
Han har osse flere gange taget fusen totalt på mig ved at overraske mig på helt andre måder, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Og i den slags sager det viser sig jo ofte, at man så egentlig langt hellere vil ha' det, man får, end det man drømte om...

06 juni, 2007 00:44  
Anonymous beo sagde...

What!?...jeg troede at Pernille var Pernille, men DER ER FLERE!!!!??? (gulp!)

- the age of the clones...

;-)

06 juni, 2007 08:29  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home