Pianomanden

I Huset er der for nylig flyttet en meget tynd, nærmest mager, høj fyr ind. Han har store, sørgmodige øjne i et solbrændt, nøjsomt ansigt og et klogt, studentikost skæg, der stritter lige så vildt som hans hår.
Og så ejer han et klaver. Dette er, udover hans navn og hans uddannelsesretning, det eneste, jeg ved om ham. Og så gætter jeg på, at han må være meget ked af det, for han spiller det mest triste, ensommelige musik på sit lille klaver. Jeg tror, de fleste i Huset har ladet sig mærke med det.

Nu spiller han igen. Og jeg mærker en knude i maven. Hvad er der mon i vejen, du smukke pianomand?

Lommen - for stille musik