fredag, juni 15, 2007

Brug for at blive styret

Uddrag af telefonsamtale med specialevejleder:

Hun (ikke spydigt, men snarere konstaterende): Hvis du nu var en superstruktureret studerende, ville du jo... blah, blah, blah..."
Jeg: "Det er jo ikke, fordi jeg ikke vil strukturere mit arbejdsforløb. Men jeg har simpelthen haft meget, meget svært ved at finde ud af, hvad filen jeg sku' stille op med den her analyse [af empirisk materiale]. Jeg har på alle mulige måder forsøgt at danne mig et overblik, og jeg er ret desperat over, at det ikke vil lykkes. Hvis bare jeg havde en fremgangs måde, der holdt, sku' jeg gerne aflevere en analyse til dig hver uge på klokkeslæt."
Hun: "Ja, nu vil jeg jo ikke sidde og bestemme, hvad du skal gøre...".
Jeg (smilende): "Jamen, bestem løs! Jeg har sgu brug for at blive styret lidt på den her!"
Hun (tilsvarende smilende): "Okay - jamen, så foreslår jeg..."

... og så fremlagde konen i løbet af nul komma fem en grydeklar plan for, hvad jeg kunne gøre, og det lød helt vildt spændende og meget skematisk! *Thumbs up*

Derefter faldt et par af replikkerne nogenlunde som følger:

Hun: "Pernille, det dér med struktur og overblik over så stort et materiale... dét kan læres! Men du kan ikke lære folk at få øje på det spændende materiale og de analytisk stærke pointer..."
Jeg (afdæmpet): "Hm... Ja, dét ka' jeg jo..."
Hun (med eftertryk): "Ja, dét ka' du nemlig! Og mht strukturen er det godt, at mit mellemnavn er overblik...".
Jeg (grinende): "Ja, dét må man sige!"

Fuck, den indrømmelse havde jeg brug for!

Lommen - hurra, der er noget, jeg kan (og jeg ved, at mit materiale er fantastisk!)

1 Comments:

Anonymous Anonym sagde...

Yay, det lyder godt :-). At kunne vedkende sig sine svagheder er en styrke! (Og ikke helt dårligt til et kommende job-interview tror jeg...)

(Word verification=xdonau. Nogen der har slået en flod ihjel for nylig?!)

15 juni, 2007 17:10  

Send en kommentar

<< Home